Familien i El Paso

Jeg er jo den heldige indehaver af en godt brugt ferie i maj) og da jeg jo har været ude af arbejdsmarkedet i mere end 2 år, er der ikke opsparet ret meget ferie til i år.

Min bedre halvdel er desuden i gang med et stort projekt som helst skulle have været færdigt i går, så vi arbejder begge denne sommer og håber så på at det kan blive til lidt ferie til november.

På arbejdet har der været super travlt op til sommerferien. De første i min afdeling gik på ferie sidste fredag og de 3 sidste stoppede i går, så fra på mandag og 2 uger frem vil jeg være den eneste til at holde fanen højt. Jeg får ikke travlt, men jeg får også noget at se til, så jeg skal ikke klage. Og der er ingen der pipper, hvis jeg skulle finde på at arbejde hjemmefra et par dage, eller hvis jeg beslutter at køre tidligt hjem en dag. Det havde nok været rigtigt slemt, hvis min mand samtidig kunne gå derhjemme og hygge sig, men når vi nu arbejder samme sted og begge skal op og afsted, så er det ikke så slemt.

Eneste lille malurt i bægeret har været at manden har arbejdet i Thailand, Singapore, Malaysia og Indonesien de sidste 2 uger, han kommer dog heldigvis hjem på mandag, så vi sammen kan nyde vores arbejdssommer.

Og vejret skal vi jo ikke klage over. Ved godt at det var et monster-uvejr i mandags, 24 mm på ½ time og jeg ved ikke hvor mange lyn, men heldigvis er det jo ikke sådan en sommer, som vi før har oplevet, hvor det bare blev ved og ved og ved med at regne, når der først gik hul på sommer-skyerne. Næ, det er lunt, himlen er for det meste blå og jeg har kunnet kan køre i topløs Audi til og fra arbejde de fleste dage.

I går var det dog knap så tillokkende. Kørte bag en cigaretrygende kvinde der lige havde lettet lidt på vinduet, måske for selv at kunne holde ud at sidde i en bil med en ryger. Min næse er virkelig overfølsom overfor dårlige lugte og specielt cigarretrøg kan jeg lugte på lang afstand - og altså også selvom det blæser ud af bilen foran mig. Men hovedet på sømmet var nu da hun nonchalant knipsede skoddet ud ad vinduet. Det var kun med nød og næppe at jeg undgik at det røg lige ned i hovedet på mig!

Da jeg ca. 20 kilometer senere kørte forbi en markvander, som ikke lige var indstillet til kun at vande marken, var jeg lige ved at stoppe og tage taget på igen!

 Men jeg gjorde det ikke. Og jeg nyder hver eneste dag, hvor det vil være muligt at køre uden tag. For selvom en Audi A4 da er en dejlig bil, så er det altså den bløde top der gør at lige nøjagtig denne bil er super fantastisk at køre i

Så forhåbentlig fortsætter det fine vejr langt ind i august, så jeg kan få en lang sæson uden tag. Og jeg skal under alle omstændigheder nok få en dejlig sommer, men det skal da ikke afholde mig fra at ønske alle jer andre en rigtig dejlig ferie!

Var i sidste uge til 3 dages team møde i alperne lige syd for München. Baggrunden er at vi har 2 kolleger som er fra Tyskland og for at det ikke altid er dem der skal flyve til Danmark for at deltage i team møder, besluttede vi at vi denne gang ville flyve til Tyskland.

Det var virkelig et fantastisk sted. Med risiko for at nogen vil synes at det nok mere var en fornøjelsestur end en arbejdstur, sætter jeg lige et link ind til det hotel/område, hvor vi boede. Vi var selv noget spændte på om billederne var lidt for lyserøde og at de lovede mere end de kunne holde. Men det var slet ikke tilfældet. Det VAR nøjagtig lige så fantastisk et sted, som det ser ud på billederne. Og så bliver det lige en anelse lettere at skulle arbejde fra tidlig morgen til sen aften uden mulighed for at komme hjem, når man kan spise noget fantastisk mad imens, når man kan sætte sig ud i haven og dyppe fødderne, mens man diskuterer strategier og når man kan sippe til et glas køligt hvidvin (og uden at der skal være nogen misforståelser, så var det blandt op med mineralvand, nøjagtig som de tyske kvinder gør), mens man planlægger det næste halve års opgaver.

Det var nøjagtig så dejligt at jeg måtte ringe hjem og fortælle min mand om det og få ham til at love at vi selv vil tage derned en dag sammen. Nu har vi rejst så mange andre steder i Verden at en tur til det sydlige Tyskland pludselig virker helt eksotisk

Om aftenen var der også tid til at komme rundt i regionen og smage nogle af deres specialiteter, øllet ikke mindst og selv maden overraskede ved ikke udelukkende at være knödeln og wienerschnitzel. Vi nåede endda en lille vandretur op i bjergene, forbi pittoreske bjergsider med køer med bjælder.

Billeder må man tænke sig til. Dem fik jeg ikke taget nogen af, det var der slet ikke tid til. Eller tag selv derned, det er virkelig en tur værd.

Har i øjeblikket besøg fra Fjernøsten. S.K. og hans kone Ada. De bor med deres 2 drenge i Singapore, men S.K. arbejder faktisk i Hongkong til hverdag og er normalt kun hjemme i weekenden.

Min mand har kendt S.K. i 15 år, lige siden hans daværende firma blev underleverandør til min mands firma. Vi har som familie besøgt dem i Singapore og mødt familien og siden er S.K. blevet ansat i min mands firma, men altså på Hongkong kontoret. De arbejder ikke tæt sammen, men er ofte i kontakt og S.K. har på et tidspunkt forklaret at han opfatter min mand og os som en del af hans nærmeste familie - noget man godt kan være stolt af, når det er en kineser der siger det!

I denne uge er de altså på besøg hos os. En fælles bekendt skal giftes i dag og de er inviteret med til festen. Ankom, efter et par dage i London, hertil i onsdags og skal blive til søndag morgen, hvor de flyver tilbage til London for at flyve hjem til Singapore.

Jeg har ikke selv hjemme da de kom (var med kollegerne i München i 3 dage), men Erik fortælle at de ankom til Billund onsdag formiddag og da Rasmus alligevel var hjemme, fik de adressen og besked på bare at gå ind og stille deres ting.

Onsdag passede de faktisk sig selv, torsdag var de (og min mand) på besøg hos en kollega og fredag var den helt store turist oplevelse : morgenmad her hos os, morgenmad hos en anden kollega, tur i Givskud løvepark, besøg i LEGOLAND, grill på terrassen herhjemme og afslutningsvis en tur til Middelfart, hvor vi fik en is. Kan det blive mere sommer-dansk?

I dag er det bryllup. Men de skulle lige nå nogle ting, inden de til middag skulle afsted : gåtur til bageren, så de kunne få taget billeder af fjorden og omgivelserne. Morgenmad. Shopping i Kolding Storcenter og til sidst omklædning. De skal med flyveren søndag kl. 10 så de har besluttet at de vil stå op kl. 6, så det skal jeg jo så nok også. Så det er nok godt at jeg har fri og kan tage en tur til stranden (eller gå i seng igen) når de først er taget afsted.

De er nogle super søde mennesker og virkelig lette at have besøg af. De forventer ingenting, bliver enormt begejstrede for det meste, spiser hvad vi serverer for dem, tager billeder og nyder i det hele taget turen hertil. Og så gør det jo ikke noget at Danmark viser sig fra sin allerbedste side, blandt andet med det smukke vejr. Dejligt at man kan gøre nogen glade

Hvor mange gange er det nu at jeg har prøvet at flyve? Og hvor mange gange har jeg selv anbefalet alle andre at tage en trøje på, når man skal ud og flyve og undlade at flyve i korte bukser og sandaler, bare fordi det altid er SÅ urimeligt koldt i en flyvemaskine og man risikerer at blive forkølet? Man skulle tro det var nul - til begge dele. Men det er det altså ikke. Jeg har ikke tal på hvor mange gange det er, men jeg kan fortælle jer at jeg denne gang (på tur til og fra München for at deltage i et 3 dages team møde) på tilbagevejen gjorde lige nøjagtig det modsatte : havde korte bukser og sandaler på og selvom jeg havde en jakke med, så forslog det jo ingenting rundt om benene, hvor kulden var skræmmende og rigelig!

Så nu sidder jeg her, ikke forkølet, men med en ru hals og er tæt i næsen og forbander mig selv for at jeg ikke lige tog de lange bukser på inden vi skulle flyve. Det hjalp ikke engang da jeg bad om at få et tæppe, for alle i flyet frøs og de havde ikke nogen med. Så meget for billige flyselskaber, selvom man ikke engang kan sige at billetterne var billige.

Nå, nok brok for en dag, til gengæld ser det jo til at det skal blive en dejlig varm dag i dag, jeg har huset fuldt af overnattende gæster, og skal på arbejde!

God weekend!

Man fatter det ikke - nu er der gået hele 4 uger, siden jeg skrev et indlæg. For dårligt Fru K.!!!

For der er jo altid et-eller-andet, man kunne berette om. Vejret - som jo lige nu er det mest fantastiske, man kan tænke sig. Familien : den ene søn som skal på Roskildefestival, den anden, som skal arbejde hele sommeren eller husbond, som skal ud og rejse i 2 uger i juli - UDEN MIG! Rejser: mig der skal til München 3 dage i denne uge og til Tokyo 1 uge i september. Eller hvad med overnattende gæster fra Singapore i 4 dage, mens jeg ikke engang selv er hjemme (det meste af tiden).

Note to self: skriv nu! Bare se ovenfor, der er masser at skrive om, så kom nu igang!

I morgen sker det så! Den nye film med SJP og veninderne kan blandt andet ses i biografen i Århus og jeg er inviteret!

En veninde og jeg har besluttet at køre i åben vogn derop, så er det jo godt at vejrudsigten siger at det skal blive lunt og tørt

Håber bare det er en god film og at den ikke er så elendig som anmeldelserne siger. Men hvordan er det nu med anmeldelser? Er der ikke noget om at de film der får dårlige anmeldelser ofte er kæmpe publikumssuccesser og omvendt? Jeg satser. Og ellers er jeg også ligeglad, det er også i orden hvis den er elendig, så har jeg da i det mindste haft en god aften med en god veninde

Jeg tror jeg skriver dette hver eneste gang jeg kommer hjem fra en ferie : det er SÅ dejligt at være hjemme i sin egen seng igen!

Det er ellers ikke fordi jeg synes at jeg sådan hænger mig i mine ting, og jeg tror heller ikke det har noget med selve sengen at gøre, men selvom jeg er virkelig glad for at rejse, så er jeg også rigtig glad for at sove i den samme seng i mere end 2 dage ad gangen!

Og så er det da også dejligt at være kommet hjem igen! Vi har haft en fantastisk ferie, set en masse steder og mennesker, som vi har savnet og har rigtig gode minder om, men hjemme er nu der hvor vores ting er og jeg glæder mig også til at komme på arbejde igen i dag og hilse på mine kolleger.

Det bliver dog nok også en noget streng dag at komme igennem. Er stadig på USA tid, men håber weekenden kan gøre meget ved det.

Billeder fra turen vil blive lagt ind i løbet af de næste par uger. Jeg overlod fotograferingen til Kasper, så jeg har ikke nogen billeder herhjemme, men han har lovet at jeg nok skal få dem inden så længe.

Har slet ikke haft tid til at update min side de sidste par dage, men det er ikke fordi der ikke er sket noget siden tirsdag

Tirsdag aften gik Georgianna, hendes mand Tim og jeg ud og spiste og fik ordnet en smule shopping, inden vi gik tidligt i seng. Jeg var træt! Virkelig træt!

Onsdag blev en afslappende dag. Georgianna skulle afsted dagen efter, så hun havde lidt hun skulle have ordnet og jeg blev placeret ved poolen med en kop kaffe i hånden og laptoppen i skødet. Men før frokost tog vi i mall’en hvor vi havde set at der var kommet en ny “beauty school” hvor man for $10 kunne få en komplet “sugar scrub spa pedicure” - så vi besluttede at gøre det og få en manicure samtidig med. Desværre tog det også det meste af 2 timer, men vi nåede lige at få frokost, inden Debbie kom og hentede mig for at køre mig til Las Cruses, hvor vi skulle mødes med Erik og Kasper torsdag.

Torsdag var vi ude på en vandretur i bjergene. Utroligt smuk, og en rigtig dejlig 3 timers tur. Bagefter kørte vi hjem og kort tid efter kom Erik og Kasper fra deres tur til Colorado. Desværre havde det være noget af en skuffelse : de havde været på udkig efter en kategori 4 eller 5 water rafting, men der hvor de havde vand, var der ikke folk nok til at fylde bådene og hvor der var folk nok, var der ikke vand nok. De siger dog at det var turen værd bare at køre igennem Colorado og blandt andet ryge ind i en snestorm i 13000 fods højde! De kørte 10 timer for at komme tilbage til New Mexico og Kasper var virkelig interesseret i at prøve noget forskelligt, så fredag tog Bob dem først med ud og skyde på en udendørs skydebane, og bagefter kørte de op til en stor sø, hvor de regnede med at kunne komme ud og prøve jetski. Desværre var det begyndt at blæse, så da de endelig kom derop, var al udlejining lukket! Surt show!

Imens sad Deb og jeg og læste i deres smukke gårdhave, og gjorde os stille og roligt klar til at mødes med nogle af damerne fra El Paso som i forvejen havde planlagt en tur til Old Mesilla i Las Cruses hvor de mødtes for at shoppe og spise frokost. Deb og jeg mødte dem til frokost og jeg fik lejlighed til at møde flere af “damerne” - virkelig hygeligt og sjovt at se dem igen!

Lørdag stod vi sent op, spiste en lækker mexicansk morgenmad (huevos rancheros) som Bob lavede til os og vi kørte mod El Paso for at shoppe igennem i outletten. Og hvor FIK vi bare meget! Jeg er helt nervøs for om vi overhovedet har plads til det hele i kufferten og jeg er allerede begyndt at planlægge, hvad jeg kan smide væk og lade være med at tage med hjem igen. Mange ting, som jeg troede jeg skulle have med hjem, er jeg nødt til at beslutte mig for, at det må jeg komme og købe en anden gang. Ærgerligt, at man kun må have 1 kuffert med hjem, det er virkelig nedtur!

Lørdag eftermiddag efter vores shopping kørte vi til Susanne og Brents hus, hvor vi fik en super lækker middag og hygge. Det blev dog lidt uhyggeligt kort før vi skulle i seng. Brent havde en plante på terrassen hvor der hele tiden kom et nyt edderkoppe spind. Han lavede sjov med det, fjernede det og sagde at det gjorde han faktisk hver anden dag og edderkoppen ville bare lave et nyt spind. I løbet af aftenen, efter mørket var faldet på, begyndte kakerlakker at sværme rundt omkring vores fødder, en landede endda på Kaspers mave. Han tog det helt roligt, men da synes jeg ikke længere det var så sjovt med alt det kryb! Og bedre blev det ikke da Brent iførte sig en pandelygte og spurgte om jeg nogensinde havde set en sort enke. Det viste sig at han lige ville undersøge hvor alle kakerlakkerne kom fra og da han flyttede krukken med planten der hele tiden blev dækket af edderkoppespind viste det sig at det var en sort enke, som hele tiden havde boet dernede. Og den havde tusindvis af unger!!!

Uh! Ikke fedt! Jeg har dog sovet godt i nat uden tanker for noget som helst kryb, og nu vil vi spise morgenmad og bagefter gå en tur i bjergene. Vi griner lidt af hvordan man egentlig siger sådan noget på dansk. Brent kender en smule til dansk, og han synes alting har noget at gøre med “en tur”. Og det kan han jo nok have ret i. For hvordan forklarer man ellers at man kører, går eller cykler “en tur”?

Vil se og få en kop kaffe og en bagel. Og så håber jeg at jeg får lejlighed til at opdatere siden senere i morgen eller mandag, inden vi tirsdag skal flyve hjem til Danmark. Efter en super dejlig tur med temperaturer over 30 grader det meste af tiden!

Lover at der kommer nogle billeder på, når jeg får tid til at sortere osv. Men lige nu gælder det vist om at få skrevet om vores ture, inden der går for lang tid, så jeg måske glemmer, hvad vi egentlig har lavet!

Søndag gik turen til Monument Valley, et af de mest fotograferede steder i USA. Masser af film er blevet filmet her, hvis man tænker tilbage til “Forest Gump” hvor han løber og siger at noget af det mest fantastiske han har oplevet er solnedgangen i Arizona, løber han igennem Monument Valley. Og i “Tilbage til Fremtiden 3″ rejser de lige igennem Monument Valley og ind i en flok indianere. Derudover er der et utal af John Ford film og film med John Wayne som er delvist filmet i området.

Det ER også smukt! Virkelig smukt! Men nu tror jeg også roligt vi kan sige at vi har set bjerge nok for denne gang. Jeg har i hvertfald. Vi (eller jeg) besluttede at vi denne gang skulle betale lidt mere for overnatningen og så bo inde midt i parken, men det var en rigtig dårlig beslutning. Der var absolut intet at lave udover at sidde og kigge ud over landskabet og nyde udsigten, men det er ret begrænset hvor længe DET er interessant. Det var ikke engang muligt at gå ned til købmanden og købe en flaske vin, som vi kunne nyde sammen med udsigten, for det er Navajo land og for at begrænse drikkeriet blandt indianerene, kan man ikke købe alkoholiske drikke inde i parken. Og vi gad helt ærligt ikke køre 1 time for at finde en flaske vin.

Det var lidt ærgerligt at tage derfra med den oplevelse, men det er der jo ikke noget at gøre ved nu. Mandag morgen kørte vi tidligt derfra - eller : det var lidt svært at vide hvad klokken EGENTLIG var. For : Arizona går aldrig over til sommertid. Så om vinteren er de på samme tid som El Paso, men om sommeren samme tid som Californien. Så når man kommer til et sted som Monument Valley, som ligger lige midt imellem 4 stater, bliver det endnu mere forvirrende. Når klokken var 8 i Utah, var den 9 i New Mexico men 7 i Arizona. Lige bortset fra den del af Arizona der er Navajo reservat, for de er på sommertid, så der var den også 8 som i Utah.

Vi fandt dog ud af det, og kørte mandag efter at have spist morgenmad på en meget lokal restaurant, hvor der kun sad indianere og spiste sammen med os, videre mod Flagstaff, hvorfra jeg skulle flyve til El Paso mandag eftermiddag. Vi ankom tidligt, fik frokost sammen inden jeg blev sat af og Erik og Kasper fortsatte mod Colorado, hvor de vil prøve at finde et sted og rafte.

Jeg selv har allerede mødt en masse mennesker i El Paso. Jeg ankom mandag aften kl. 21 og blev hentet af Georgianna, hvis hus jeg har overnattet i. I morges stod vi tidligt op og gik en tur i ørkenen med nogle af mine andre “gamle” veninder, inden jeg blev kørt til min bog klub, hvor jeg mødte endnu flere. Efter bogklubben bleg jeg sat af hos en af mine tyske veninder fra Husum. Det var meningen de skulle flytte tilbage til Tyskland denne sommer, men har lige forlænget kontrakten til august 2011, så jeg synes det var vigtigt at nå at møde hende. Heldigvis kunne hun tage fri fra udpakning af kasser, de måtte flytte fra det hus de har haft lejet i 3 år, for udlejer vil sælge huset, så de sidste 14 måneder de er her, bliver det i et andet hus. Men som sagt tog hun sig tid til at spise frokost med mig, og nu er jeg tilbage hos Georgianna, opdaterer e-mails osv. inden vi om kort tid vil gå ud i swimming poolen og få os en kølig margarita. Uhm!

I dag gik turen til Bryce, endnu en af Utah’s fantastiske nationalparker.

Det var en dejlig tur. Også selvom vi alle 3 var enige om, at hvis man gjorde turen for første gang, så var det nok bedst at gøre det i samme rækkefølge som de forklarer i bogen “Turen går til USA” - nemlig Bryce først og dernæst Zion. For uanset hvor fantastisk smuk og betagende Bryce er - så slår det ikke Zion!

Det tog nu ikke fornøjelsen af vores tur. Vi stod forholdsvis tidligt op og nød solopgangen og morgenmaden på motellet inden vi fik pakket bilen og kom afsted mod nordøst. Bare turen dertil er i sig selv en oplevelse, man kan ikke køre særligt stærkt, til gengæld ser man den ene fantastiske udsigt efter den anden. Erik og jeg kørte turen sidste sommer, men det var som at komme forbi for første gang. Desværre havde vi også glemt hvor lang tid det rent faktisk tager at køre imellem de to nationalparker, så først omkring kl. 11 nåede vi frem til Bryce og vi startede vores tur med at parkere bilen og pakke vores sandwich ud, så vi ikke behøvede have frokosten med ned i bunden af parken.

Forskellen på Zion og Bryce er kort sagt at toppen af Zion er på højde med bunden af Bryce, og hvor man i Zion går OP for at beundre blomsterne og ikke mindst udsigten, så går man i Bryce NED for at beundre stilheden og dyrelivet i bunden af kløften.  Da vi sad og spiste vores sandwich kunne vi også sagtens mærke at vi var kommet nogle tusind fod højere op i forhold til i går : det blæste en pelikan og vi måtte have ekstra tøj på, for ikke at komme til at fryse. Der var endda sne på enkelte tinder, men da vi først begyndte at gå nedad holdt det op med at blæse og det blev bare varmere og varmere! Til sidst gik vi i korte ærmer og med hatte på og når vi kiggede opad var himlen så blå som vi aldrig har set det før! Da vi sidste år besøgte Bryce var vores ben simpelthen så smadrede efter turen opad i Zion dagen forinden, men i dag gik vi turen og det var virkelig en oplevelse!

Efter vandreturen, som desværre blev noget kortere end planlagt fordi der havde været sten skred og en del af ruten var lukket af, kørte vi mod Arizona og Page, hvor vi skal tilbringe natten. Turen herned tog 4 timer, det behøvede den nu ikke, men Erik synes ikke han ville køre på de store veje - så vi tog en noget alternativ rute, nemlig 50 kilometer på grusvej! Jeg er enig i at det var en smuk tur, men mere end en time på grusveje, det kan man nu godt blive lidt træt af!

Lige inden vi kom til vores hotel kørte vi over Glen Canyon Dam - og jeg har lovet Erik at skrive at dette er et sted jeg ALDRIG tidligere har været! Om Glen Canyon Dam er lige så stor som Hoover Dam er jeg lidt usikker på, men der er ingen tvivl om, at det er tæt på. Og udsigten derfra er virkelig fantastisk. Samme udsigt har vi rent faktisk fra vores hotel værelse og endelig er vi på et hotel hvor vandet i poolen er dejlig varm og hvor vi lige nåede at få ½ time på langs, så vores vinterblege hud kan få lidt farve.

I morgen (søndag) går turen til Monument Valley - et af de mest fantastiske steder på jorden - og et af de mest fotograferede!