Familien i El Paso

Så er ungen hjemme igen. Fuld af nye indtryk fra Rom og Capri og Pompei.

Han landede i går aftes kl. 21, 24 timer efter de var stået op. Med tårer i øjnene (over gensynet), ondt i halsen og snot i næsen, og med et søvnunderskud på ca. (ifølge ham selv) 300 timer.

Dem er han så taget fat på at få indhentet igen. Han gik i seng omkring midnat og her 12 ½ time senere, sover han stadig. Jeg har hørt at han har været oppe og få lidt at drikke og også været på toilettet, men ellers er der slukket og lukket.

Skolelederen havde heldigvis givet hele holdet fri i dag, så de ikke behøvede tænke på at skulle stå tidligt op og komme i skole. I næste uge er der ferie hele ugen.

Nu vil jeg lade ham sove og så først bekymre mig om, at han sandsynligvis har byttet rundt på nat og dag, når vi kommer på den anden side af weekenden.

Og indtil han får øjne igen, må faren og jeg så sidde med alle vores talenter og den fine fødselsdagskage.