…..strengere straffe for at gå med våben.
Jeg forstår det ikke. Hvad SKER der i Danmark i øjeblikket?
Her sidder jeg, næsten på den anden side af jordkloden, og undrer mig. Og bliver mere og mere bekymret over tingenes tilstand i Danmark. Men behøver jeg være det?
I vores tvillingeby, Juarez i Mexico, sker der ca. 2 drab om dagen. Men jeg er ikke bekymret for, om jeg eller min mand skal være i større fare, end vi er på landevejene hver dag. Hvorfor? En af årsagerne er, at i Mexico kan folk finde ud af at ramme dem de sigter på.
Forklaring : I Juarez er 99% af alle drab narkorelateret. Og når nogen i narkomiljøet bliver sure og vil straffe, så ved de hvem de vil straffe og kan finde ud af at ramme. Kun i meget få tilfælde er der nogen uskyldige, der kommer i klemme i et narkoopgør.
Her i USA er fok “bare” vrede. Og så er det desværre så let at få fingrene i et våben (man behøver bare at have et kørekort, så kan man gå i Wal-Mart og købe en gun) så man kan skyde på uskyldige mennesker som fx medstuderende eller lærere, uden nogen som helst anden grund, end at man vil straffe nogen for sin egen elendighed.
Men hvad er baggrunden i Danmark? Er det stadig mest familie- og bandeopgør der præger statistikkerne, eller er vi nu på vej mod amerikanske tilstande, så også uskyldige mennesker, som ikke gør andet end at passe deres arbejde og kommer til at kigge på nogle forkerte mennesker, må lade livet?
Nu kender jeg selvfølgelig kun sagen om avisbudet fra de trykte og elektroniske medier, men på mig virker det som om der var nogle forstyrrede unge mennesker, som manglede noget eller nogen at lade deres energi og vrede gå ud over. Er det mon forkert antaget? Og vil justistsminesterens “krav” om strengere straffe overhovedet kunne dæmme op for den slags vold?
Jeg tror det ikke. Indtil nu har det jo ikke virket at man straffer folk der bærer ulovlige våben med fængsel. Snarere tværtimod, for der er bare kommet flere ulovlige våben i omløb. Og hvordan kan justistministeren så tro at det vil få dem til at undlade at gå med ulovlige våben, hvis man truer med ENDNU længere fængselsstraffe??
I 2007 var der, så vidt jeg husker, blandt andet en sag om et knivdrab, hvor andre politikere gik ud i pressen og forlangte at flere typer knive blev forbudt. Men i den sag argumenterede justistministeren selv, at det i forvejen VAR en kniv der var forbudt, som var blevet brugt. Men hvad skete der i den sag?
Efter min mening er det på tide at der bliver tænkt alternativt i forhold til begrebet straf. Og så mener jeg som chefpsykolog Arno Norske, som forleden blev interviewet til TV2 News, at man skal afskaffe den kriminelle lavalder, og straffe de unge mennesker ved at isolere dem.
Jeg sidder ikke inde med de vise sten eller svarene på, hvad vi ELLERS skal gøre.
Måske er det bare en fordom JEG har, når jeg tror at mange af de utilpassede unge BLIVER kriminelle, fordi de keder sig, har for lidt at gå op i, og får for få udfordringer? Ville det i det mindste ikke få NOGEN af dem til at tænke sig om en ekstra gang, inden de begår kriminalitet, hvis der er risiko for at de kan blive hevet ud af deres normale miljø og sendt ud og skovle sand i en grusgrav hver eneste dag?
Jeg vil gerne opfordre vores politikere til at holde op med at tro, at når det man har gjort i evigheder for at dæmme op for volden ikke virker, så vil det nok virke at gøre det DOBBELT så meget. Altså, hvis det ikke virker at true med ½ års fængsel, så truer vi bare med 1 års fængsel i stedet. DET skal da nok få den kriminelle til at tænke som om en ekstra gang, hvad?
Og selvfølgelig skal der følges op med flere midler til politiet, kriminaliteten falder i hvertfald ikke, når man koldt og kynisk kan kalkulere sig frem til sandsynligheden for, at der overhovedet vil være nogen ordenshåndhævere til at opklare forbrydelser.
Jeg er bekymret, men skal vi bare sætte os hen i et hjørne og håbe at det går over af sig selv? Lukke øjne og ører og glæde sig så længe man ikke selv kommer i klemme? Og som samfund fortsætte med at være så pladder-humanistiske, at vi går højere op i at forbryderne bliver behandlet?”ordentligt”, end at dem forbrydelsen går ud over OG politiet overholder alle regler?
0 svar ind til nu ↓
Der er ingen kommentarer endnu...Start du med at udfylde formen nedenfor.
Efterlad en kommentar