Familien i El Paso

Torsdag var jeg med Debbie i en del af byen, hvor jeg meget sjældent kommer, Ysleta.

Vi tog dertil fordi hun ville købe en bryllupsgave til sin datter, en slags krukke som man brugte/bruger i denne indianer stamme. En kunstner laver dem stadig, og da jeg alligevel ikke havde andet at lave, besluttede jeg at tage med, så jeg kunne lære noget nyt.

Tigua indianere er en gren aaf Pueblo indianerne, som med ét ord samler den type indianere der oprindeligt boede i Texas, New Mexico, Arizona og delvist i Nevada og Utah. Det der hovedsageligt adskiller dem fra andre indianerstammer er, at de boede i små bysamfund, i huse man også i dag kalder Pueblos.

Da vi alligevel var på de kanter, besøgte vi også de 3 missioner, Ysleta, Socorro og San Elizario.

Ysleta missionen blev i starten brugt som en flygtningelejr for Tigua indianere der flygtede fra Apache indianerne (de var meget mere krigeriske end andre indianerstammer) i 1675. Den første egentlige kirke menes at være bygget af adobesten i 1692. Missionen er blevet ødelagt af oversvømmelser flere gange siden, men bruges i dag som katolsk kirke og samlingspunkt for områdets indianere.

Socorro missionen blev grundlagt i 1682 af en Franciscaner orden. Også den er brugt til at huse Pueblo indianere, det var dog hovedsageligt indianere som var blevet forflyttet fra New Mexico. Den nuværende bygning er opført ca. 1840 efter at den også blev oversvømmet af Rio Grande.

San Elizario missionen blev i 1770′erne bygget som et kapel for amerikanske soldater der dengang var udstationeret i området. Ca. 1877 blev den nuværende bygning bygget, som erstatning for en tidligere, der var blevet ødelagt af oversvømmelser.

Alle 3 missioner bruges i dag som katolsk kirke og som samlingspunkt for de derboende indianere. De er desuden alle bygget af adobe sten  kirker er bygget af adobe sten en meget brugt metode, for stenene var med til at holde husene kølige om sommeren og varme om vinteren. Stenene er lavet af sand og hø eller andre typer græs, som var tilgængelige, der hvor man lavede dem. Der må helst ikke være for meget ler i dem, for så har de en tendens til at falde sammen.

Efter vores møde med kulturen spiste vi en god frokost på en mexikansk restaurant. De serverede desværre ikke margarita’er, men vi fik en masse, rigtig god mad.

Billeder må vente til senere. Jeg havde glemt mit kamera, og Debbie tager i morgen til St. Miguel i Mexico, og har desværre ikke haft tid til at sende mig billederne endnu. Men de skal nok komme.