Det var hvad vi brugte vores lørdag på at besøge.
Vi startede med at køre mod Elephant Butte Lake og den dæmning der styrer hvor meget vand der er i Rio Grande. Vi var fredag ude og køre en tur og bemærkede at der var væsentligt mere vand i Rio Grande, end vi tidligere har set, og de fleste marker er nu blevet sået til, så vand skal der til. Og det er der så også kommet. Derfor besluttede vi os for at tage op og se, hvor stor den dæmning er.
Den er selvfølgelig ikke lige så stor som Hoover dæmningen ved Las Vegas, men stor er den.


På en måde kan man godt forstå at de ikke bruger solenergi eller vindmøller, når en dæmning som den kan generere så meget strøm. Men tænk bare på hvor meget mere man kan spare på fx kul, hvis de brugte mere af den vedvarende energi? Der er ihvertfald rigeligt af det hele i dette område.
Elephant Butte og flere andre store søer ligger kun ca. 100 miles fra hvor vi bor, så på kort tid kan vi komme ud og svømme eller sejle, hvis det var noget vi havde lyst til.

Fra Elephant Butte kørte vi over et gammelt mineområde, hvor byen Kingston i 1880′erne var en meget stor driftig mineby med 7000 indbyggere, 22 barer, 14 dagligvareforretninger, 3 aviser, 3 hoteller og meget mere. I dag bor der 25 sjæle, og de opfatter det selv som en spøgelsesby. Det kan vi godt bekræfte. Flere af bygningerne så ud som om folk var taget på weekend for meget længe siden, men bare havde glemt at komme hjem igen.
Det tog os NOGET tid at køre over passet. Vi kunne dårligt køre mere end 15-25 miles/hour så det tog os meget lang tid at komme til Silver City. Men undervejs havde vi en kanon udsigt ud over det gamle mineland.

Silver City og området omkring Gila Bend påstår at der har levet folk i ca. 1200 år i det område. Hvornår selve byen er grundlagt, har jeg desværre ikke kunnet finde nogen info om, men den er vokset op omkring minedrift. Til at begynde med var det sølv man ledte efter, nu er sølvminerne lukket og nye, åbne miner bruges til at udvinde kobber af.
Åben minedrift er væsentligt mindre farligt at arbejde i end lukkede miner.

Og store er de også.
0 svar ind til nu ↓
Der er ingen kommentarer endnu...Start du med at udfylde formen nedenfor.
Efterlad en kommentar