Familien i El Paso

Jeg har købt solbriller. 2 gange faktisk, men jeg har kun fået ét par med hjem.

Min mand lod sig overtale til, at solbriller også er nødvendige for mig, så vi tog påskelørdag ud og shoppede efter nogle over-super-lækre solbriller til mig. Det tog ca. ½ time at finde nogen jeg synes jeg kunne lide. Da jeg i forvejen er meget nærsynet, kan jeg ikke selv se hvordan jeg ser ud, med dem på, men jeg følte efter, hvordan det føltes at have dem på. Og lod min mand komme med input (Normalt har jeg min søster med, hun plejer at være god til den slags).

Det endte med et par rå-fede Gucci-briller. Indtil medarbejderen i forretningen spurgte om det skulle bruges til at have styrkeglas i, for så skulle vi være opmærksomme på, at det ikke var alle solbriller der var egnet til det. Om igen, mutter-fit.

½ time senere havde jeg fundet nogle der var næsten lige så fede, knap så store, men også et kendt mærke. D&G i brun og rimeligt rå. De blev købt ind, jeg fik dertil et etui, en holder til bilen og en snor der kan holde dem, når jeg om 3 måneder skal på wild river rafting.

Hjemme mente Rasmus dog at “så store briller passer altså ikke til gamle damer”. Hvad pokker mener du, dreng? Den store bakkede mig op, da jeg klagede min nød til ham. Men jeg er ikke sikker på at jeg bedre kunne lide hans kommentar, for den var “han har altså ikke forstået at du ikke er en gammel dame, men at du kun er middelalderlig”. HOV! Hvor filan kom DET lige fra?

Jeg besluttede at være ligeglad med ungerne og deres holdning til mødre og store solbriller, og begav mig ned til en brillemand, som kunne lave styrkeglas til dem.

Desværre viste det sig, at det godt kan være at man i solbrilleforretningen havde mærket mine solbriller, som om de kunne bruges til styrkglas, men altså ikke til det nummer hinkesten som JEG har brug for. De var for store og buede for meget, og det eneste jeg ville opnå var, at glasset ville trække stængerne ud til siderne, så de ville blive umulige at gå med. Men det var selvfølgelig HELT min egen beslutning.

Så - om igen, Marie - og tilbage til solbrille forretningen. Denne gang med junior, så han kunne få lidt at skulle have sagt.

Vi fandt et par RIGTIG fine RayBan solbriller. Ikke for store, ikke for buede og med skilt på at de kunne bruges til styrkeglas. Tilbage hos brilleforretningen skulle det vise sig at jeg igen skulle lære lidt om forskellen på USA og Danmark. Når man skal have briller her i USA, er man nødt til at gå til en øjenlæge og få lavet en synstest, for det er de færreste forretninger, der kan lave det. Man kan dog også opleve at øjenlægen OGSÅ laver briller, men altså sjældent omvendt. Det må være noget med forsikringen. Det koster 123 dollar at få lavet en synstest hos en øjenlæge. Med DEN i hånden kan man gå til en brilleforretning og få dem til at lave glassene.

Jeg har ikke nogen recept på brilleglas fra hverken øjenlæge eller optiker. Selvfølgelig kunne brillemanden “aflæse” mine gamle briller og på den måde fastslå hvilken styrke jeg skal bruge, men “at your own risk”. Hvilket jeg ikke var parat til at gå ind på. Jeg var heller ikke parat til at betale 123 dollar for en synstest og jeg synes egentlig heller ikke det er rimeligt at min sygeforsikring skal betale for det, når jeg ved, at jeg ikke har brug for at ændre styrken.

Men jeg fik en super service fra min “gamle” brillemand, Louis Nielsen A/S. For jeg skrev bare en mail til dem, og dagen efter fik jeg alle målinger fra min seneste synstest (som kostede 120 kroner for 1½ år siden).

Tilbage hos brillemanden fredag, belæsset med udskrift af mail fra Danmark OG det nye brillestel, ville jeg gerne bestille nye glas. Endnu engang stillede ham der skulle lave glassene sig lidt på bagbenene. Der var INGEN garanti for, at brillerne ikke ville blive løsere i stellet med den styrke jeg skulle have i. (det er noget med at jo stærkere glas er, jo mere lige bliver de). Så blev jeg sgu ærgerlig, Frederik! Argumenterede at jeg har set MANGE amerikanere med kæmpestore briller og jeg har endda selv haft nogle briller der var så store, at det ligeså godt kunne være løgn. UDEN at de var løsere. Så efter lidt konfereren gik han dog med til, at han ville prøve, og jeg fik besked på at jeg kunne hente brillerne mandag efter kl. 18. Hurtig ekspedition må man sige.

Men det viste sig at det gik ENDNU hurtigere. Allerede i dag blev der ringet : mine briller var færdige. Jeg hentede dem straks. Og kan desværre konstatere at de ER blevet lidt løsere i stellet. Jeg kunne selvfølgelig have valgt at jeg ville have fået et par almindelige briller, bare med solbrilleglas, men det HAR jeg prøvet at have, og de var IKKE kun for et syns skyld, at jeg synes jeg skulle have solbriller. Jeg vil jo også gerne være lidt med på noderne.

Godt ser de dog stadig ud. Så må jeg bare lære at leve med, at de falder ned på næsen, når jeg går, og at jeg er nødt til at skubbe dem op igen. Sådan nogle briller har jeg også før haft, det kan jeg sikkert godt vænne mig til

 Jeg er HELT sikker på at jeg nok skal blive glad for dem. Har allerede gået med dem det meste af dagen. Mit eneste problem bliver at skulle skifte mellem solbriller og de almindelige briller, men jeg kan muligvis løse problemet ved at have mine almindelige briller hængende i en snor om halsen, når jeg bruger solbrillerne, og så have solbrillerne i håret, når jeg har de andre briller på. Selvfølgelig kun, når det bliver nødvendigt at skifte tit. Er jeg i bilen er problemet væsentligt mindre. Der er holder til begge sæt briller og det er let at skifte. Og det er sådan set mest DER jeg skal bruge dem. Erik fik taget et billede af mig med dem på, jeg er ellers ikke vild med mig selv på billeder, men her kommer det.

Det er måske tydeligt at det har blæst en del her i eftermiddag. Men det var nu alligevel dejligt at sidde på terrassen.