Familien i El Paso

Har jeg husket at fortælle hvor glad jeg er for mine solbriller? Jeg fik dem rettet lidt, så de ikke længere glider så let ned af min næse, og jeg er begyndt at vænne mig til at skifte mellem mine almindelige biller og solbrillerne. Det er faktisk lettest i bilen, for så kan jeg bare have det par jeg ikke bruger, liggende i en kop holder (dem er der nemlig rigtig mange af i min bil), og let skifte, når jeg står ud af bilen.

Der hvor det bliver mest besværligt, er når jeg går fra indendørs til udendørs eller omvendt, og skal have fisket det ene par briller op af tasken og puttet det andet par derned. Faktisk er det allerværst når jeg er ude og shoppe i vores outlet mall, hvor forretningerne ligger i et delvist overdækket center, så når man går fra den ene forretning til den næste, er man udendørs. Det problem har jeg altså endnu ikke fået løst.

Men det der gør mig allermest glad for mine solbriller er, at jeg valgte at få dem med polariserede glas. Det er nærmest et must, når man kører i et område med 310 solskinsdage om året og en UV-stråling på 10 (på gode dage). De polariserede glas hjælper til at reducere blændingsgener, specielt når man kører bil.  Det er alle de $25 værd som jeg betalte ekstra, for at få dem med polarisering. Og så skidt med, at de indimellem glider lidt ned