I øjeblikket diskuterer flere talk shows en sag, hvor en mor lod sin 9-årige søn køre alene med undergrundsbanen i New York. Han havde i lang tid plaget om at måtte prøve om han selv kunne finde hjem, så hun besluttede at lade ham prøve. Hun forlod ham i Bloomingdale’s udstyret med et kort over undergrunden, en tyve-dollar seddel og nogle småpenge, så han kunne ringe hjem, hvis han fik problemer. Og skulle han få brug for at spørge en fremmed om hjælp, så måtte hun håbe at denne fremmed snarere hjalp ham videre, end frygte at det var en mulig børnemishandler, som bare stod og ventede på at en 9-årig skulle komme forbi, så han kunne kidnappe ham.
Er hun en helt, eller er hun en dårlig mor, som bør anmeldes til de sociale myndigheder?
Morens argument er, at man kan ikke pakke sine børn ind i vat og beskytte dem imod idioter eller tilfældig vold, til gengæld kan man lære dem at klare sig selv. Og det er uanset om man starter når de er små eller venter til de bliver voksne og ikke længere bor hjemme.
Hele sagen fik mig til at tænke på da vi boede i Hongkong. Rasmus var dengang 12 år og allerede dengang var han ikke særlig vild med at komme “på ture” som vi andre var, så vi havde et hyr med at slæbe ham med rundt til ting. Jeg synes jo at han skulle have sin horisont udvidet med lidt kultur og samtidig synes jeg også at vi skulle lave noget sammen som familie. Men flere gange måtte vi indgå et kompromis, så han tog med på udflugten, men kun hvis han måtte tage bussen hjem alene, i stedet for at tage med os på marked eller på restaurant bagefter.
Og vi lod ham gøre det. Vi udstyrede ham med mobil telefon og nogle gange fulgte vi ham til bussen, andre gange lod vi ham selv tage færgen over Victoria harbor og tage bussen derfra, eller han tog undergrunden OG bus for at komme hjem.
Jeg var aldrig nervøs. Han ringede altid når han var kommet hjem, og både vi og ungen var glade over arrangementet. Jeg er dog ikke sikker på at jeg ville have ladet ham selv finde ud af, hvordan han skulle komme hjem. Det var altid ture som jeg vidste at han kendte og tidligere havde været på sammen med os. Og jeg følte mig fuldstændig sikker i Hongkong. Men gør det mig til en dårlig mor?
Eller er man faktisk nærmere en dårlig forælder, når man forsøger at udrydde eller fjerne alle forhindringer på sine børns vej, så de ender med at blive skrækslagne ved tanken om, at de engang selv skal finde ud af ting?
8 svar ind til nu ↓
1 Deborah // 12. apr 2008 at 6:04
Jeg synes bestemt, de skal lære at klare sig. Det eneste spørgsmål er i hvilken alder skal man starte og i hvor høj grad. Det er vel også et individuelt skøn om, hvor moden ens barn er vil jeg tro. Nu har jeg ikke selv nogen, men det var lige mit indput på det. Jeg har to små nevøer en på 9 og en på 11, og de er meget fornuftige synes jeg. Og nej man kan ikke pakke dem i vat 24 timer.
2 Jacob Bager // 12. apr 2008 at 12:39
Hejsa. Jeg er en af Torbens kollegaer, derfor jeg lige var inde og kigge.
Det viser med alt tydelighed hvor stor forskel der er på amerikanerne og europæerne. Det er normalt først når de unge kommer på college, de skal til at finde ud af hvordan de skal klare sig selv.
I Danmark, kan de unge allerede som 15 årige jo komme på efterskole. Ikke at jeg har prøvet det selv, men de danske unge er mere modne i den alder end de vil være i USA.
Men sagen minder jo meget om den danske mor der var på cafe i New York, og stillede barnevognen udenfor cafeén. Mener at kunne huske at hun faktisk blev anholdt for det.
Mine to unger skal da også lære at klare sig selv, den ældste er startet i skole og tror da også at hun om et par år sagtens kan gå hjem fra skole selv.
Og selv om hun ikke har fået en mobil endnu, får hun nok en til den tid. Så er det jo nemmere at holde styr på hende. Det kunne man jo ikke da vi var unge
Forresten : får du aldrig skrivekrambe ? du spytter jo artikler ud på samlebånd.
3 Lene // 12. apr 2008 at 14:52
Hej Jacob, velkommen til min blog. Og for at starte med det sidste først : nej, jeg får aldrig skrivekrampe, jeg ELSKER at skrive, og så er det jo godt at man har et medium at skrive i, ikke?
Jeg husker også godt den sag med danskeren der efterlod sit barn udenfor en café i New York. Og hysteriet er ved at tage overhånd. Så slemt er det gudskelov ikke endnu i Danmark, men hvis vi ikke passer på, så ender vi i samme grøft. Bare se hvor mange der kører deres børn i skole og henter dem igen. Kører dem til gymnastik/svømning/fodbold og alle andre fritidsinteresser og et af argumenterne jeg har hørt er “man hører jo så meget”. Og det gør man. Men er der GRUND til at bekymre sig mere, end vores forældre gjorde, da vi var unge?
Hej Deborah, jeg tror også du har ret i, at man skal vurdere det enkelte barn og se hvor selvstændigt det er. Jeg tror heller ikke på bare at smide dem ud i nye ting hele tiden, for at lære dem at være selvstændige. Men jeg tror at børn vokser af at blive vist tillid til, at de rent faktisk kan noget og at man ikke behøver at gøre alting for dem. “Curling-børn” er det ikke sådan man kalder børn, hvis forældre rydder alle forhindringer af vejen for dem?
God weekend til jer begge
4 Susan // 20. apr 2008 at 3:04
Hmmm 9 aar gammel og alene i NY’s subway. Jeg er vist blevet for amerikaniseret for det synes jeg ogsaa lyder lettere uforsvarligt, medmindre han kendte vejen og har proevet det med moderen foer.
Jeg vil saa sige at her hvor vi bor begynder boernene at faerdes alene en del foer college. Cathrine og 2 veninder var f.eks i dag ude at spise frokost sammen og paa Starbucks og de er 10-11 aar
Noget der gaar den anden vej er at her sender man sine boern til den anden ende af landet naar de er 17/18 aar gamle., dvs 6 timers flyvetur vaek. Min veninde siger at hendes boern da helst skal til oestkysten naar de skal paa college, for de skal da ud og opleve en anden del af landet.
Det goer man ikke i Danmark - indroemmet, det laengste er fra Bornholm til Aalborg og det kommer maaske taet paa, men man er mindst 1 aar aeldre naar man bliver student i Danmark end man er naar man er faerdig paa High School her
5 Lene // 20. apr 2008 at 4:15
Jeg tror ikke at du er alt for amerikaniseret Susan, for de færreste ville vel efterlade deres 9-årige alene i en sub-way eller et tog, uanset HVOR det skulle være. Medmindre de, som du også siger, har prøvet det før.
Jeg tror dog vi skal passe på med at overdramatisere alting, som nogen har tendens til, så børnene bliver pakket ind i vat og først skal lære livet realiteter at kende, når de kommer i puberteten. Det er efter min mening ALT for sent.
6 Susan // 20. apr 2008 at 6:30
Det er jeg helt enig med dig i.
Jeg tror heller ikke jeg er alt for amerikaniseret endnu, jeg taenkte lidt videre over det og jeg ville heller ikke i Danmark have ladet Cathrine tage alene med S-tog og bus medmindre hun havde proevet det med mig nogle gange.
Men det er rigtigt at der er nogen der pakker deres boern for meget ind, men det sker vel baade her og i DK. Hvordan medierne reagerer har ikke noedvendigvis saa meget med hvordan den menige dansker/amerikaner reagerer at goere
7 Kat // 20. apr 2008 at 13:57
Hej Lene,
Dejlig blog du har. Jeg maa lige kommentere.
Det kan godt vaere det virker vildt at sende en 9 aarig alene afsted i NYC i subway, MEN……..jeg har selv boet i NYC i naesten 5 aar, og boern er bare anderledes der. De laerer hurtigt at klare sig selv og selv at finde rundt i den store by (Som slet ikke er saa stor og voldsom endda).
Det vaere sagt, saa kunne jeg ikke forestille mig at sende min egen datter paa 8 alene afsted i en subway, men hun er heller ikke vant til det.
Desuden foeler jeg mig 100 gange mere sikker i NYC midt om natten end i Koebenhavn!
8 Lene // 20. apr 2008 at 15:22
Tak for de pæne ord, Kat.
Jeg har også selv boet i Paris og bevæget mig rundt om natten i områder jeg måske ikke burde have. Men man har det helt anderledes, når det er ens eget nabolag, ikke? Det er som om at når man først lærer noget at kende, så er det slet ikke så skræmmende endda.
Det er næsten det samme her i El Paso. Vi læser og hører meget om kriminalitet, men da jeg ikke selv har oplevet det, så opfatter jeg det ikke som en farlig by at bo i.
Man skal nok bare lære at bruge sin sunde fornuft, og jo tidligere man kan starte, jo bedre er det.
Efterlad en kommentar