Familien i El Paso

Som ventet vandt Clinton valget i Pennsylvania. Men det var som ventet heller ikke stort nok til, at hun kunne vinde nomineringen som demokraternes præsidentkandidat. Det kunne ingen af dem faktisk.

Der er masser af meninger om, hvad ovenstående betyder for de to demokratiske kandidater. Clinton-siden mener at hun med sejren kan overtale de superdelegerede til at stemme på hende på konventet, fordi tidligere præsidentvalg har vist, at det kun er dem der har vundet Ohio og Pennsylvania, der rent faktisk kan vinde det egentlige præsidentvalg.

Til gengæld mener Obama-tilhængerne at HAN har fået de fleste stemmer, så er det også ham der vil kunne vinde præsidentvalget. Deri er Clinton dog uenig, for stemmerne fra Michigan og Florida er ikke regnet med i beregningen af stemmer og delegerede, fordi de 2 stater valgte at afholde deres valg tidligere end det var meningen, men regnes de med, så har HUN faktisk fået flest stemmer.

Jeg er meget spændt på hvordan det hele skal gå. Jeg er ikke i tvivl om, at den kamp der foregår mellem Obama og Clinton skader det demokratiske parti, så de får mere end svært ved at vinde det egentlige valg over McCain. Det er synd for dem, at han får ro til at lade op og lave strategi for den kommende valgkamp, mens de begge bruger al deres energi og alle deres penge på at bekæmpe hinanden, i stedet for at stå sammen om at vælte det republikanske styre. Men jeg kan ikke sige hvem jeg synes der bør trække sig. For på hver deres måde synes jeg de begge er værdige kandidater til posten. Så det er godt at jeg ikke skal være med til at bestemme.

Jeg hørte et nyt argument i dag : lad republikanerne overtage posten igen, så kan de selv få lov til at rydde op i det rod de har skabt for landet de seneste 8 år. Og skulle det gå endnu mere galt, så har demokraterne endnu bedre argumenter til at vinde om 4 år. Dødsygt, i mine øjne.