Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

The View

3. maj 2008 · ingen kommentarer

Et af mine favoritprogrammer på TV er ABC’s The View. Det er et morgen talk show hvor 4-5 kvinder (det varierer, torsdag var de fx kun 4, fordi en af de andre måtte blive hjemme med et sygt barn) kommenterer på ugens/dagens hændelser.

Whoopi Goldberg er tilsyneladende en slags “ankermand” og den der lægger op til og styrer diskussionerne, og mens jeg har set det, har de andre værter været :

  • Joy Behar, en stand-up komiker som lejlighedsvis interviewer politikere og andre kendte. Hun blev tidligere på ugen interviewet af Larry King om hendes syn på den nuværende valgkamp.  
  • Elisabeth Hasselbeck, som er kendt for at have meget markante meninger og ikke være bange for at udtrykke dem. Hun kan snart ses i filmen “Made of Honor” hvor hun spiller en lille rolle.
  • Sherri Shephard er også stand-up komiker og betegner sig selv som klassens klovn. Hun har hver dag en ny paryk på, og jeg må indrømme at jeg også synes hun er morsom.
  • Barbara Walters fungerer for øjeblikket som vikar-vært, hun er en meget kendt journalist og er nok den journalist i verden der har interviewet flest statmænd, politikere og andre kendisser.

Grunden til at jeg overhovedet nævner showet er, at de for øjeblikket er vildt forelskede i Danmark. Det kommer sig af, at Joy for nogle uger siden havde hørt om et lovforslag i Danmark om, at det skal forbydes plejepersonale at skaffe prostituerede, så de ældre (mænd) på plejehjem kan få adgang til at få stillet deres sexuelle drifter.

Joy synes det var en kanon god ide, og kom ind på andre fordele ved danske forhold, og siden bringer især Sherri emnet op, når Joy bliver lidt for frimodig. “Du ville bare ønske at du boede i Danmark” sagde hun fx igen i dag til Joy, så man må nok love for at Danmark indimellem kommer på verdenskortet.  

Tags: Landet · Tanker

0 svar ind til nu ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu...Start du med at udfylde formen nedenfor.

Efterlad en kommentar