Tirsdag er der endnu et valg, hvor Clinton og Obama begge vil gøre alt for, at en af dem nu kan begynde at trække fra land.
Obama tilhængere har hele tiden hævdet at han ville vinde i hvertfald North Carolina stort, men at han sandsynligvis også vil vinde Indiana.
Selvom man som dansker kan synes at Clintons seneste påfund med at love, at hvis hun bliver præsident, så vil hun sørge for, at benzinpriserne er lave 3 måneder om året, er helt hen i hegnet, så ser det i øvrigt ud til at det virker. For Obama ser ikke længere ud til at være så meget længere fremme i opinionsundersøgelserne, som han har været. Men selvom Clinton begynder at hale ind på Obama, så er det stadig ikke nok til, at hun kan vinde nomineringen, medmindre hun vinder begge stater i morgen, og bagefter kan tage Kentucky og Oregon. Og ellers vil spillet bare fortsætte til efter 3. juni og så vil det hele være op til de superdelegerede. Som det ser ud lige nu, hælder de superdelegerede til Clinton, men det vil kunne være en bombe under det demokratiske parti, hvis det ender med at de nominerer den kandidat der fik færrest stemmer ved primærvalget.
Nej, intet er afgjort endnu, og det bliver det heller ikke i morgen. Men det varer ikke lige så længe, som det har været. Og efter 4. november bliver det spændende at høre, hvad nyhederne så vil begynde at bestå af.
0 svar ind til nu ↓
Der er ingen kommentarer endnu...Start du med at udfylde formen nedenfor.
Efterlad en kommentar