Familien i El Paso

For første gang siden vi er flyttet herover, har vi oplevet en punktering. Det skulle jo nok komme på et eller andet tidspunkt, og det var altså lørdag formiddag.

Vi var på tur med vores gæster, og skulle køre en strækning langs den mexicanske grænse, hvor der flere gange i år er rapporteret skyderi. Der patruljeres meget med både border patrol og politi, på trods af, at der ikke er ret meget trafik. Men det er åbenbart kun biler, der er få af, åbenbart er der rigtig mange som søger over grænsen til New Mexico lige på dette sted, og narkobander jagter hinanden.

Derfor var jeg heller ikke ovenud begejstret, da Erik - efter at vi var kørt over en dyrerist på vejen med fuld fart - kunne høre et højt smæld, og efter ca. 5 minutter kunne se at trykket i venstre baghjul faldt - meget hurtigt endda.

Vi var ca. 30 minutters kørsel fra Palomas, hvor planen var at køre over og få frokost, og vi satsede lidt på at dækket ville holde så længe. Efter 10 minutters kørsel holdt vi dog ind, konstaterede at luften ikke bare langsomt sivede ud af dækket, nej det fløjtede med fuld fart ud. Vi sprang ind i bilen igen og håbede på at når trykket efterhånden var blevet lavt, ville det tage lidt længere for resten af luften at sive ud, så vi forhåbentlig kunne finde en mekaniker i den nærmeste by.

Men nej. Efter yderligere 5 minutter var dæktrykket nået ned på 15 psi og Erik turde simpelthen ikke køre længere. Så vi holdt ind.

3 mand så på (og en fotograferede begivenheden) mens 1 person arbejdede.

Og vi kunne konstatere at det var et overordentligt stort søm, vi havde formået at få ind i dækket.

Eller søm var nok for meget sagt. Min onkel siger det hedder en afstandsklods, og sandsynligvis er noget en lastbil har tabt.

Bilen kom nu til at se latterlig ud med reservehjul på, men køre kunne vi heldigvis bagefter.

Da vi kom til Columbus, var der heldigvis en mekaniker som reklamerede med, at han kunne lappe punkterede dæk, men en kunde var lige kommet før os, så vi kom til at vente et kvarters tid.

Så kunne vi jo stå og se hvordan den slags foregår ude ved vejsiden. Mekanikeren var hurtig og venlig og talte udmærket engelsk, men da vi endelig kom til viste det sig, at hans udstyr var for småt til vores store dæk. Han kunne kun tage 17″ dæk mens vores er 18″. Så vi måtte tage til Palomas og købe tequila og spise frokost og køre videre til den nærmeste større by for at få lappet og skiftet dækket.

Hvilket vi så gjorde. Bilen kom på et fint værksted, vi fik købt lidt ind og kunne - efter at have betalt regningen for lapning ($9,50) køre videre på vores lille tur.

Så har vi også prøvet det.