Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

Gæstebud

27. maj 2008 · 1 kommentar

Vi har gæster i denne uge. Hvis nogen skulle have glemt det.

De ankom i onsdags og siden har vi stort set været ude på tur hver eneste dag.

Mest shopping, skal det dog lige tilføjes. Ikke fordi jeg insisterer, men fordi der er så mange ting, man ikke kan undvære.

Vi har dog også hygget os. “Drengene” (Erik, Erling og Rasmus) har fx været ude og køre - nej ikke markræs - men ørkenræs.

Tur

Klar til tur

Og det var ikke kun mig der tog billeder

Susanne

I weekenden kørte vi en lang tur. Var først i Juarez og vise dem hvor Erik arbejder, dernæst i Palomas og spise frokost og købe tequila, og i Deming hvor vi fik lappet vores punkterede bagdæk.

Fra Deming kørte vi gennem et pas til Silver City og uden vi vidste det var der Blues Festival og byen var fyldt op med Harley Davidson-bikere og deres piger. Flot at se på må man sige.

bikere

Vi valgte dog at køre hjem fra Silver City og overnatte derhjemme, inden vi søndag kørte mod Carlsbad Caverns, en af verdens største drypstenshuler. Det var en lang tur, men det var absolut køreturen værd. For undervejs ser man jo også de store vidder, forskellen på ørken og prærie og store bjergformationer, som det kan være svært at forestille sig, engang var havbund.

Mandag var det Memorial Day og derfor var det lidt svært at få gjort de sidste indkøb, så vi må på den igen i dag. Men jeg klager ikke :-)

Fra i morgen er der et stramt program : Hike i Aquirre Springs ved Las Cruses, derefter pakker vi og kører til Tucson, hvor vi vil overnatte. Torsdag kører vi mod Grand Canyon og fredag over Hoover Dam mod Las Vegas. Hvor jeg tror vi vil blive i 2 dage. Og derefter Los Angeles, inden vi mandag skal sige farvel til vores gæster, som flyver hjem tirsdag. Og så har vi travlt med at køre hjemad, så vi kan mødes med Kasper, som lander i El Paso tirsdag eftermiddag. Og så skal der vaskes og pakkes, inden vi selv rejser til Danmark den 6. juni. Men det er der selvfølgelig meget længe til……

Tags: Landet · Udflugter

1 svar ind til nu ↓

  • 1 Søster // 27. maj 2008 at 23:10

    Lyder travlt men hyggeligt :-) Hvis du nu kan nå det inden I tager afsted, kunne du så ikke lige ringe og sige “hej” til Katrine hos mormor onsdag? Hun savner dig efterhånden meget og har været pænt muggen flere gange de sidste dage, fordi jeg har fortalt at du ikke var hjemme, så man kunne ringe til dig :-))

    Knus Søster

Efterlad en kommentar