Familien i El Paso

Hvis nogen er yderligere interesseret i Monterrey, så er der her et link til historie, demografi osv.

Her er lidt om hvordan VI oplevede byen :

Der er flere ugentlige afgange fra amerikanske lufthavne (Los Angeles, Houston, Dallas) dertil, men ikke fra El Paso, så når vi skal Monterrey, skal vi enten først flyve til de andre byer i USA eller tage med fra Juarez. Der er desuden afgange fra Mexico City og fra Madrid i Spanien, og der forhandles i øjeblikket om at åbne en rute fra Paris.

Der er rigtig mange udenlanske virksomheder i byen som nyder godt at den billige arbejdskraft. Vi så blandt andet Danfoss fabrikken, da vi kørte ind til byen fra lufthavnen. Det er nok også derfor befolkningen betegnes som bedre stillet end i andre mexicanske byer. Til gengæld er priserne - sammenlignet med dem vi kender fra Texas - væsentligt højere. Fødevarepriser er ca. 50% højere, og huse i samme standard som det vi bor til leje i for øjeblikket er minimum dobbelt så dyre. Det er ikke usædvanligt at se priser på mellem 3-5.000 USD pr. måned. Dertil kommer virkelig dyr elektricitet. Der betales ca. 4 gange så meget for elektricitet i Monterrey sammenlignet med El Paso, hvilket vel er en af de væsentligste årsager til at almindelige mexicanere - selv hende der viste os rundt - ikke har air-condition. Klimaet er dog meget varmt og fugtigt og jeg vil påstå at man som dansker IKKE kan klare sig uden A/C og ligesom vi havde affugtere i Hongkong, er det efter min mening også nødvendigt i Monterrey.

Vand er også en dyr vare i Monterrey, hvilket nok er grunden til at vi næsten ikke kunne finde nogen huse med pool. Det skal dog tilføjes at de fleste af de huse vi så på ligger på bjerget, og derfor kan den hårde undergrund jo også være en medvirkende årsag. Eller det varme vejr. For haverne bruger de ikke meget tid på, det bruges simpelthen ikke at gå ud i haven. Så heller sidde indendøre.

Benzin er også væsentligt dyrere end i USA. Men det er det jo alle steder, så det kan ikke komme bag på nogen. Prisen på biler er ca. 20% højere end i USA, men det kan nok heller ikke komme bag på nogen. Vi forsøgte at undersøge om man kunne tage sine biler med fra USA, men kunne ikke få et klart svar. Sandsynligvis fordi vores relocation-person ikke havde været ude for det spørgsmål før, og derfor svarede hun bare at det ikke kunne betale sig, fordi en bil med amerikanske nummerplader højst sandsynligt ville blive stjålet eller vandaliseret. Så hvis man vil have et klart svar, er det nok nødvendigt at spørge nogen der har prøvet det. Jeg vil dog gætte på at der gælder nogenlunde de samme regler, som hvis man skal have biler med til Danmark, nemlig at man skal betale en afgift, for at må tage bilen med sig. (Vi spurgte selvfølgelig også kun fordi den bil vi har i El Paso ikke er ret gammel endnu, og hvis vi skal sælge den nu, så vil vi få et betydeligt tab på den.)

Rigtig mange mennesker taler et pænt engelsk. På hotellet hvor vi boede (Sheraton Ambassador) talte næsten alle engelsk, lige fra receptionisterne til tjenerne og ham der åbner døren i lobbyen. Selv taxa chaufføren som sidder klar udenfor døren hele dagen, taler et rigtigt godt engelsk. Men i lufthavnen skal man være heldig, hvis man kan finde nogen der taler ret meget engelsk, og selv på en meget berømt (og dyr) restaurant, hvor vi var inde og spise, talte tjenerne ikke særlig godt engelsk. De var dog vældigt søde og hjælpsomme, og bare man forsøger sig med nogle få gloser på spansk, så skal de nok gøre hvad de kan for at forstå hvad man siger.

Vi så hovedsageligt på huse i området San Pedro Garza Garcia. Det er der expads og udlændinge bor, her er ‘gated communities’ med vagter der sørger for at ingen uvedkommende kommer ind i området, og ellers har man alarm anlæg og porte foran sit hus. Det virkede dog vældig fredsommeligt, men vi var heller ikke ret meget udenfor efter mørkets frembrud. For selvom alle forsikrede os om, at det var meget sikkert at bo i Monterrey (hardly any kidnappings) så følte jeg mig ikke særlig tryg om aftenen.

I alle de huse vi så på, var der et vældig fint rum til en eventuel hjælper. Så jeg går ud fra at alle der har brug for det, har sådan en. 

Der findes en amerikansk skole i byen og den har efter sigende et højt, akademisk niveau. Og den er vældig populær, dog ikke kun blandt tilflyttere, men også blandt de indbyggere der har råd til at sende deres børn på international/privat skole. De er på skolen vant til at tage imod elever fra andre lande og har et program der skal hjælpe dem til at lære engelsk, så de efterhånden kan indgå i den almindelige undervisning. 

 Kunne jeg bo der? Hvis jeg arbejdede, så kunne jeg sikkert. Det er en by med høj intensitet og mexicanerne vågner som regel først når det begynder at blive lidt køligt, og de elsker at gå ud. Jeg vil dog mene at det er nødvendigt med et vist kendskab til spansk og mexicansk kultur, for helt at falde til.

Jeg ved ikke hvordan expad miljøet fungerer, for vi fik desværre ikke lejlighed til at møde andre udstationerede mens vi var der. Det var ellers allerhøjest på vores ønskeliste over, hvad vi gerne ville se, men det firma som håndterede vores look-and-see havde ikke kendskab til europæere, som boede der. Hun kunne dog fortælle at der er en velkommen-klub for kvinder, nøjagtig som den vi har her i El Paso. Så mon ikke de har nogle aktiviteter, som hjemmegående kan deltage i?

Jeg skal huske at gøre opmærksom på at ovenstående er min helt subjektive mening om byen, og det kan jo være at vi ikke har set alle de fantastiske ting, som byen kan byde på. Det er tit også noget man først opdager efter man er flyttet dertil. Desuden er vi nok også temmelig farvet af, at vi virkelig er glade for at bo i El Paso. Havde det nu været første gang vi skulle udstationeres, eller havde vi små børn som jeg kunne bruge min tid på, så var vi måske gået med til at flytte dertil. Men sådan som vores familie ser ud, er det altså ikke noget for os.