Familien i El Paso

I aftes var vi til Oktoberfest på militærbasen her i byen. På basen arbejder adskillige tyske soldater og officerer, og derfor holdes der også en rigtig Oktoberfest hvert år.

Og jeg skal love for at der blev festet igennem. Jeg har aldrig før været til Oktoberfest, men jeg tror at det foregik på samme måde som det ellers gør i Bayern.

Festen forløber over 3 dage. Fredag aften og lørdag aften koster det $25 at komme ind, søndag er det gratis og den dag hvor der også er adgang for børnene.

Vi skulle mødes med de andre fra klubben (vi var 28 i alt) kl. 17 for at køre sammen derover, for antallet af parkeringspladser var begrænsede. Men lige inden kl. 17 kom vi lidt i tidnød. Erik modtog opkald fra fabrikken om et problem dernede og da vi endelig kom afsted, kom jeg i tanker om at jeg havde glemt billetterne. Hjemme igen, kunne jeg pludselig ikke huske hvor jeg havde gjort af billetterne. Jeg havde gået rundt med dem i min taske siden onsdag, men lørdag formiddag havde jeg taget dem ud af tasken og lagt dem et sikkert sted, så jeg ikke risikerede at miste dem. Og pludselig kunne jeg altså ikke huske hvor det sikre sted var. Jeg ledte og skrabte i 20 minutter og havde faktisk allerede opgivet overhovedet at komme afsted, da det pludselig slog mig, at jeg havde hængt dem på køleskabsdøren. Af-sti-afsted, de andre var dog allerede kørt og kommet ind på basen og stod i køen til at teltdørene ville blive slået op. De holdt heldigvis en plads til os ved bordet, og mange havde allerede fået deres mad.

Alt var fløjet ind fra Tyskland : store krus til at drikke øl af, Paulaner øl, kamsteg, sauerkraut og tysk kartoffelsalat, ja selv bandet var blevet fløjet ind. Teltet var fyldt, billetterne var blevet udsolgt på få dage, og der var faktisk ikke engang plads til de sidste 100 mennesker som havde billet, så vi sad 1400 personer i teltet, mens resten sad ved borde udenfor og inde i hallen, hvor øl og mad blev solgt.

Det hele startede med den amerikanske og derefter den tyske nationalmelodi, og bagefter blev øllet slået ind, og Bayerns 2. nationalsang ‘Heil Prosit’ blev spillet og sunget adskillige gange. Og så blev der ellers danset og drukket igennem.

Vi tog hjem ved 22-tiden, ‘die Amis’ (som min tyske veninde kalder dem) gik dog hjem lidt tidligere. Det var en sjov fest, masser af mennesker, men ikke nødvendigvis noget vi behøver prøve igen :-)