Familien i El Paso

Torsdag mødte jeg for første gang en katolsk præst.

Vi var kommet i kontakt med hinanden via denne blog, som af en eller anden grund havde lagt et link på hjemmesiden for den kirke, hvor Charles er sognepræst.

Vi aftalte at jeg skulle komme forbi engang ved lejlighed, men da jeg alligevel skulle på tur med min veninde Debbie, besluttede vi at gøre Ysleta Mission genstand for vores besøg torsdag eftermiddag.

Jeg mente at kunne huske at vi havde været på missionen engang i foråret, Debbie og jeg, men det viste sig at det må have været den vi var sprunget over. For jeg har aldrig været der før. Men det bliver nok ikke sidste gang. Charles talte et aldeles pragtfuldt dansk, selvom han naturligvis måtte lede lidt efter ordene, hvilket vel er naturligt nok, når man ikke har talt sproget i 6 år. I skule bare vide hvordan mit spansk lyder, når der bare går en uge imellem at jeg taler det

Vi blev efter mødet enige om at jeg må se om jeg kan arrangere en dansk julefrokost senere på året, hvor jeg vil invitere nogle af de andre danskere jeg har kontakt til, og Charles var helt med på den. Jeg kunne næsten høre hvordan spyttet samlede sig i munden på ham, da han sagde åhr ja, flæskesteg, rødkål og brunede kartofler!

Så nu håber jeg bare at vi også er her i December og har mulighed for at invitere gæster.