Familien i El Paso

I dag var jeg afsted med paryk og blå briller. Nej, det jeg ville sige var, at jeg i dag var afsted på min første opgave som ‘mystery shopper’.

Jeg havde egentlig sagt nej tak til denne opgave, for den gik ud på at vurdere en bank og det synes jeg ikke ligefrem jeg var klædt ordentligt på til. Jeg synes det ville være for svært at gå ind og spørge til nogle af deres produkter.

Jeg endte dog med at sige ja til opgaven, for de ville gerne have mig til at undersøge en afdeling som lå i forbindelse med Walmart. Jeg skulle bede om information om deres ‘checking account’ og hvordan man åbnede en konto og om det kostede noget, osv. Desuden skulle jeg samtidig observere hvor mange medarbejdere der var på arbejde, om de var ordentligt påklædt, om de vidste nok om det jeg spurgte om, og om butikken overordnet set var pæn og ordentlig at se på. 

Den bankmand jeg kom til at tale med var meget venlig, men måske lige hurtig nok til at vurdere hvad jeg havde brug for, for han gjorde ikke ret meget ud af at forklare forskellen på deres forskellige konti. Desuden er jeg bange for at han i sidste ende opdagede hvad jeg egentlig var der for. Grunden er at for at blive betalt skal jeg sende en kopi af et visitkort eller en brochure med medarbejderens navn på. Og da han ikke af sig selv gav mig sit visitkort var jeg jo af gode grunde nødt til at bede om det. Og der tror jeg det gik op for ham. Men skidt med det. Han gjorde det såmænd meget godt og alt så rigtig pænt ud, og det var jo det vigtigste. Tror jeg.

Lørdag skal jeg afsted på min næste opgave. Det er i en forretning, hvor jeg blandt andet skal evaluere prøverummene, og om der vil være nogle salgsmedarbejdere til at hjælpe mig, og udover at jeg bliver betalt for opgaven, så vil de refundere op til $10 når jeg køber noget. Det skal nok blive spændende……