Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

Vintertid

26. October 2008 · ingen kommentarer

I nat gik Danmark/Europa og Mexico tilbage til vintertid. Men som sædvanlig skal amerikanerne være lidt anderledes, så vi går først tilbage til vintertid den 1. søndag i november. Altså om en uge.

Det giver lidt forvirring i en uges tid. Erik skal komme hjem fra DK i eftermiddag, men i stedet for at lande kl. 16.30 som han plejer, så lander han først kl. 17.30. Til gengæld var han selv ret tilfreds med, at han lige fik en ekstra time i Danmark, inden han skulle med flyveren.

Og når han mandag skal på arbejde, så er mexicanerne en time foran ham, så han skal enten stå en time tidligere op, eller måske bare vælge at være ligeglad - hvem ved.

For mig betyder det selvfølgelig knap så meget. Vi har den tid vi har, og sådan er det. Nu er der bare en ekstra time, hvor jeg kan komme i kontakt med familien. Og når jeg på fredag skal se Vild med Dans, så skal jeg først se det kl. 13 vores tid, i stedet for som normalt kl. 12.

 

Tags: Landet · Meninger

0 svar ind til nu ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu...Start du med at udfylde formen nedenfor.

Efterlad en kommentar