Familien i El Paso

Nu er jeg for 3. gang i færd med at skrive opgave.

Jeg kom lidt sent i gang med læsningen, men havde heldigvis ikke så mange aktiviteter i sidste uge, så det var ikke så svært at komme igennem de forskellige kapitler.

Fredag morgen kl. 9 dansk tid skal den næste opgave afleveres, og jeg havde besluttet at jeg skulle til spansk i går, og derfor ville jeg først starte på opgaven i dag.

Opgaveformuleringen er dog blevet læst allerede søndag, så jeg har haft et par dage til at overveje, hvad det egentlig var der blev spurgt om, og forsøge at formulere nogle gode vendinger.

Og i dag skulle det så være. Jeg har faktisk sovet rigtig elendigt hele natten, har haft meget at tænke på, og blandt andet også hvordan opgaven skulle løses. Hvor jeg sidste gang føltes at det var så oplagt, at der måtte være noget jeg havde overset, har jeg med denne opgave - som handler om medarbejderudvikling og medarbejderevaluering - haft det modsatte problem.

Så jeg stod tidligt op, og gik i gang med mine morgenritualer, og så blev jeg alligevel forstyrret, for Erik havde fået inddraget sit fastlane pass og skulle på kontoret, som først åbnede kl. 10 og jeg følte virkelig at den liste jeg i mit hoved havde lavet over i hvilken rækkefølge jeg skulle lave de ting jeg havde sat mig for at skulle nå, fuldstændig gik i skudder-mudder.

Endelig kom Erik afsted og jeg kom i gang med at læse og tage notater, og så ringede han alligevel kort tid efter og spurgte om jeg havde noget imod at han kom hjem igen, for hans nye pas var altså endnu ikke dukket op, så han ville arbejde hjemmefra i dag.

Åhr hvor blev jeg irriteret. Også selvom det nok i bund og grund nærmere var fordi jeg ikke var kommet i gang med opgaven, til den tid jeg havde sat mig for, jeg havde svært ved at huske de forskellige begreber og havde brugt alt for meget tid på alt andet end at komme i gang med besvarelsen. Og det gik desværre ud over Erik. Han forduftede indimellem, når han kunne mærke at der var nogle udbrud på vej, og da jeg sidst på eftermiddagen ville køre ud og handle, havde han og Rasmus besluttet at de nok skulle stå for aftensmaden, nu skulle jeg bare se og få de spørgsmål besvaret.

Nu er de næsten færdige. Erik har læst det igennem og er kommet med sine input, jeg har slettet lidt og tilføjet noget andet, og nu vil jeg lade det hele ligge til på torsdag, når Zoila alligevel kommer og gør rent, så kan det hele lige få en finpudsning, inden det bliver sendt afsted.

Og så må jeg hellere overveje om jeg ikke skal lave en super middag i morgen, som et plaster på såret overfor Erik, for jeg har virkelig dårlig samvittighed over, at jeg var sådan over for ham, som jeg har været i dag. Jeg må vist hellere huske at være taknemmelig over, at jeg har sådan en forstående familie.