Familien i El Paso

Var til den mest mærkværdige, men på alle måder hyggelige, julemik i lørdags.

Forrige fredag hilste Georgianna og jeg på Barbara, som var blevet inviteret med til kaffe i klubben at sin nabo. Hun har boet i området længe, og kendte allerede en del i klubben, men hun ville da lige se, om det eventuelt kunne være noget for hende.

Mens vi talte med hende, inviterede hun os til at komme og bage småkager hos hende i lørdags.

Invitationen lød på, at hun holdt åbent hus fra kl. 9 til kl. 17, alle var velkomne, man behøvede ikke medbringe noget, men hvis man absolut synes der skulle et eller andet til, så var man velkommen til at tage toiletpapir, brugt tøj eller mad på dåse med, og så ville hun sørge for, at det blev givet til velgørenhed.

Og så skulle vi bare komme og bage småkager. Barbara ville sørge for opskrifter og alle ingredienser, men var der noget specielt man gerne ville producere, skulle man bare lige selv sørge for, at have specielle ingredienser med.

Barbara havde også fortalt at hun havde inviteret 90 mennesker til at komme og gå som det passede dem, og G. og jeg tænkte, at der nok ikke var meget ide i at komme som de første, så var der nok ingen småkager, vi kunne tage med hjem, men det ville nok være smartest at komme omkring frokosttid, så kunne det være de fleste var taget hjem for at spise frokost, og der ville måske ikke være så mange.

Og der tog vi altså HELT fejl! Der var masser af småkager hele dagen. For Barbara og en veninde havde bagt hele dagen forinden, så der også var nok at tage af for dem, der kom tidligt. Og med hensyn til at gå hjem til frokost - der var vi også helt forkert på den. For der var søget for mad og snacks og drinks hele dagen, og det blev hele tiden skiftet ud, så man ikke behøvede gå sulten omkring.

Da vi kom omkring middagstid var indkørslen helt fyldt op af biler. Og det er altså ikke nogen lille indkørsel de har, vil jeg lige tilføje. Men huset er heller ikke lille, så det virkede ikke, som om der var mange mennesker heller. I køkkenet stod folk og hjalp hinanden med at lave deje, forme småkager, sætte ting i ovnen osv. og vi fandt os et lidt roligt sted i grovkøkkenet, hvor vi kunne hjælpe med at lave noget der mindede om havregrynskugler. Indimellem spiste vi, talte med de andre damer, fik lidt at drikke osv. og det var bare en super hyggelig dag.

Jeg havde sagt til Erik at jeg nok var hjemme midt på eftermiddagen, men det kom altså heller ikke til at holde stik. For da vi ville tage hjem, var der lige blevet taget kød af grillen og rødvinen var trukket op og en ven af huset var ankommet med sin guitar, så vi havde bare at sætte os ned og nyde maden og underholdningen, vi kunne ikke bare sådan gå hjem!

Barbara havde i øvrigt heller aldrig mødt en rigtig, levende dansker, men da hendes bedstefar var fra Danmark og hendes bedstemor fra Tyskland, skulle jeg da også lige hilse på hendes mor, som i øvrigt fik meget travlt med at hente bøger frem om Danmark og vise mig, at hun godt vidste lidt om, hvor hun stammede fra. En anden havde haft en dansk udvekslingsstudent fra Åbenrå boende forrige år, så hende måtte jeg da også lige tale med.

Så absolut ikke nogen kedelig lørdag. Og jeg kom hjem med stakkevis af småkager - ikke engang kagedåsen var genbrug, men der stod en klar til hver og en af de personer der havde været i løbet af dagen, og så var det bare om at fylde den, med de småkager man allerbedst kunne lide.

Selvom jeg synes det er en kanon god ide, tror jeg dog ikke at jeg vil tage skikken til mig, når jeg flytter tilbage til Danmark igen. Men jeg kunne godt være fristet til at komme tilbage til El Paso næste år i december, så jeg kunne være med igen hos Barbara. Til den tid tror jeg dog ikke, at jeg kommer til at hilse på hendes mor, for hun erklærede at det var sidste år hun ville være med til det her, næste år vil hun leje sig ind på et hotelværelse i en uge!