Familien i El Paso

Næ, det er nu ikke mig selv der har været ved lægen, men jeg har været der sammen med nogen i denne uge.

Fredag eftermiddag ringede et par af planlæggerne fra Danmark som er her i denne uge, den ene havde fået blærebetændelse og den slags kan man åbenbart ikke sådan lige få håndkøbsmedicin for. Heldigvis kender jeg en læge der også har åbent om aftenen, så kl. 17.30 kørte vi derhen og blev skrevet ind.

Efter 30 minutters ventetid, blev det endelig hendes tur, og hun kom ind og fik taget blodtryk og blev vejet, og blev derefter sat til at vente på lægen.

Jeg selv blev i venteværelset, men selvom det varede næsten en time inden hun kom ud igen med en recept, så var det bestemt ikke kedeligt.

Allerførst så jeg nyhederne, som mest handlede om, hvordan en pilot havde reddet 150 menneskeliv ved at nødlande sit Airbus-fly i Hudson River, efterfulgt af et indslag om, hvor godt beskyttet Obama vil være bag sin lille glasmur, når han på tirsdag skal indsættes som præsident.

Og så var der Lykkehjulet. Ikke med Bengt Burg og kategorina, men det lignede nu meget.

Og pludselig udspillede der sig et lille drama i lægens venteværelse. En ung pige og en ældre dame med kryk-stok kom ind og talte med receptionisten. Der blev talt lavt og på spansk, så jeg forstod ikke rigtigt hvad der foregik, før en mandlig sygeplejerske blev tilkaldt for at hjælpe. Det viste sig at den unge pige var kommet kørende og havde set den lille dame, som virkede forvirret og ude af stand til at finde hjem. Den ældre dame forklarede hvad hun hed og at hun skulle til lægen, så den unge pige samlede hende op og kørte hende til lægen. Men hun var ikke patient på klinikken og hun kunne ikke huske hvor hun boede eller hvad hendes telefonnummer var, og hun havde heller ingen legitimation på sig. Men personalet lovede at tage sig af sagen, gav den ældre dame lidt vand at drikke, talte sødt til hende og tilkaldte politiet.

Den ældre dame virkede på intet tidspunkt bange eller ked af det, hun var vist slet ikke helt klar over, at hun var blevet væk. Det tog heldigvis ikke lang tid før politiet dukkede op, hele 3 politibiler og det viste sig at familien også havde slået alarm om, at hun var bortgået, så de vidste hvor hun hørte til og ville køre hende hjem.

Inden det kom så langt, havde damen nået at bede om at få et stykke kage, og det blev da også hentet til hende, men hun nåede ikke at spise det, i stedet fik hun lov at tage det med i politibilen.

Så sådan kan en tilsyneladende helt almindelig fredag aften pludselig blive helt hyggelig.

Specielt da vi kom hjem igen og der var blevet hældt rødvin op og maden stod på bordet, så kunne dagen vist ikke blive mere perfekt.

I dag har jeg været til lægen med Erik. Han hoster, så jeg får helt ondt i hovedet, og da han skal på kursus i Danmark i næste uge, måtte vi hellere sikre os, at han ikke har et eller andet på lungerne.

Heldigvis viste det sig at der ‘bare’ drejede sig om en forkølelse, ondt i hals, ondt i ører og rød i næsen og så den pokkers hoste. Men hvad gør man ikke for at blive ‘klar’ til et kursus, så lægen gav ham et skud penicillin i bagdelen og en 10-dages kur til at komme rigtigt til hægterne, og sammen med det noget hostemedicin, som gerne skulle give mig lidt ro om natten. Samtidig har han også fået en henvisning til at få lungerne røntgenfotograferet, for - som lægen sagde - så er dette tuberkulosens hovedstad og selvom vi begge er vaccinerede, så virker vaccinen kun mod lever- og nyretuberkulose, ikke mod lungetuberkulose. Og så anbefalede hun i øvrigt kraftigt at han får en helbredsundersøgelse når han er tilbage fra kursus, for mænd i den alder skal helst lige checkes en gang om året, så vi er sikre på, at vi kan få lov at beholde dem mange år endnu!