Med venlig hjælp fra en tidligere kollega, fik jeg nu spørgsmålstegnet lavet omvendt foran spørgsmålet, sådan skal det nemlig være, når man på spansk skal skrive et spørgsmål.
Anyways : ovenstående spørgsmål hører jeg næsten hele tiden. Som nu da jeg var i banken i går.
85% af befolkningen her i El Paso er af mexicansk oprindelse og er dermed spansk-talende. Og de vil ikke lære engelsk. Det er vel ikke så meget anderledes end indvandrere andre steder, men når man taler med engelsk-talende amerikanere, hører man tit en skuffelse over, at de (altså de spansk-talende amerikanere) ikke vil anerkende engelsk som det officielle sprog i USA.
For de fleste amerikanere stammer jo oprindeligt fra et andet land. Selv de oprindelige amerikanere - indianerne - har haft et andet sprog end engelsk, og har været nødsaget til at lære sproget. Kvinder jeg taler med, som har rødder i eksempelvis Italien, Grækenland eller Chickasaw stammen i Oklahoma, alle fortæller hvordan deres forældre eller bedsteforældre har tvunget dem til at tale engelsk, når de var ude blandt andre mennesker. Og så blev deres modersmål kun talt i hjemmet.
Her er det helt anderledes. Går jeg ind i en forretning i Down Town El Paso, så er der stort set ingen af de ansatte, der taler engelsk. Nogle skoler underviser kun på spansk, og stort set alle forsikringsselskaber, advokatvirksomheder, banker, læger og tandlæger reklamerer med, at de taler spansk. Ringer man til en organisation eller et offentligt kontor, har man altid muligheden for at vælge menu på spansk. Selv på nogle af de traditionelt engelsk-talende TV-kanaler kan man nu se reklamer, som kun er på spansk, og det samme gælder nogle af de store reklameskilte langs motorvejen.
Min rengøringshjælp er også af mexicansk oprindelse, men hun fastholder at hun har boet i El Paso siden hun var 4 og kun har gået i amerikansk skole. Og alligevel er hendes engelsk fantastisk dårligt. Bevares, hun har et stort ordforråd, men accenten er helt klart spansk og hun har svært ved at give eksempelvis kørselsanvisninger.
Nu frygter jeg bare at det ender med at det er mig der vil være nødt til at stå i køen i banken og spørge ‘Do you speak English?’
0 svar ind til nu ↓
Der er ingen kommentarer endnu...Start du med at udfylde formen nedenfor.
Efterlad en kommentar