Familien i El Paso

Da vi i onsdags kørte til Socorro i New Mexico, foretog jeg ufrivilligt en kriminel handling.

Ca. 60 miles fra grænsen til Mexico er der hele vejen gennem USA, ved alle større veje - om ikke en grænse - så et check-point, hvor alle biler bliver ført igennem, og hvor alle personer skal kunne legitimere sig. Det betyder at amerikanske statsborgere skal kunne vise ID, eller kørekort, mens alle andre skal vise deres pas, for at få lov til at køre længere ind i landet.

Det betyder at kører vi ca. en time i hvilken som helst retning, skal vi som danskere have vores pas på os, og vise det frem, hvis vi bliver bedt om det. Det har vi snart gjort mange gange, og alligevel har jeg en tendens til at glemme det.

Da mine forældre var her første gang, ville jeg køre dem en tur til White Sands. Uanset hvilken rute man vælger, vil der være et check-point efter ca. en times kørsel, og det havde jeg altså lige nøjatig den dag, glemt alt om. Og også glemt at fortælle alle andre i bilen om. Så ingen af os havde pas med. Men det er nu lidt af en udtur, hvis man efter en times kørsel, er nødt til at vende om for at hente sit pas. Så da vi kørte gennem dette check-point valgte jeg at satse på, at vi ikke ville blive spurgt om at legitimere os, men blot ville blive vinket videre. Desværre gik grænsebetjenten lidt videre, han spurgte nemlig om vi var amerikanske statsborgere, og til det valgte jeg at sige ja. For alternativet var jo at vi var nødt til at køre hjem igen, og ikke fik set White Sands.

Det gik heldigvis, vi blev vinket videre uden at skulle vise nogen dokumenter. Og uden at blive udspurgt om mere.

Oplevelsen burde nok have fået mig til at huske, at check-pointet er der, men onsdag morgen havde jeg lidt travlt, og først efter en halv times kørsel, kom jeg i tanker om, at jeg skulle have haft mit pas med. Det var endda mig der kørte, så det ville også blive mig der ville blive spurgt om noget, og jeg havde efter sidste gang besluttet mig for, at jeg ikke igen ville foregive at være amerikaner, for det ses der ikke med milde øjne på.

Heldigvis for mig bruges disse check-points mest som ’skin-tests’ - det vil sige, at det er hudfarven og ikke ID-kort der checkes. Og da jeg ikke ligefrem er brun i huden eller har sort hår, og det var der heller ikke andre i bilen der var, blev vi bare vinket frem med et ‘go ahead ladies’ - og vi slap for videre tiltale.

Forhåbentlig husker jeg passet næste gang. For min egen skyld.