Familien i El Paso

Jeg har lige et par hængepartier, med hensyn til opdatering på nogle tidligere indlæg. So here it comes…..

Silvias begravelse : det var en ualmindelig smuk, bemærkelsesværdig og livsbekræftende begravelse jeg var til. Som sådan var det egentlig slet ikke nogen begravelse, men en mindehøjtidelighed. Silvia var oprindelig fra Tyskland, og hendes ønske var at blive kremeret og få sin aske strøet ud i hendes fødeby.

Hvis nogen har set filmen ‘Love Actually’ med blandt andre Colin Firth og Hugh Grant, så vil de måske kunne huske at Liam Neeson spiller en mand, som har mistet sin kone og til gengæld fået ansvaret for hendes teenage søn, som bliver forelsket i en amerikansk pige på skolen? Til konens bisættelse, vises der en slideshow med billeder fra hendes liv og de spiller noget, i mine øjne, meget ukirkelig musik i baggrunden. Det samme skete for Silvia. Det var nærmest en hyldest til hendes liv, og familien havde fundet børnebilleder, billeder fra hendes studietid, fra deres bryllup, fra hun var gravid med pigerne, ferier osv. og på alle billeder var det en smilende Silvia vi så. I den time jeg sad og så slideshowet, så jeg ikke ét billede 2 gange. Jeg kom til at tænke på, at hvis det havde været min begravelse, så er jeg ikke sikker på, at min familie ville kunne finde så mange billeder af mig, endsige billeder, hvor jeg ville se lige så glad ud, som Silvia gjorde på alle sine. Billederne var ledsaget af musik, som vi alle holder af : Brown eyed girl, I can see clearly now, the rain is gone, osv.osv. Døtrene sad og sang med, og begge piger og hendes mand holdt en dejlig tale for Silvia. Jeg græd snot i stænger, nøjagtig som jeg plejer til begravelser, jeg er sådan en tudesidse, men efter det hele var ovre, tog hendes mand et indrammet billede af Silvia under armen, og så blev vi alle bedt om at komme ind i et tilstødende lokale, og lave en ‘Southern mingle’. Jeg tror han mente, at vi skulle gå derind og sørge for at tale med alle de andre i lokalet. Hver især fik et navneskilt på, hvor der fx stod ‘Mike - husband’, ‘Christine - daughter’ eller ‘Laura - friend’. Hvert eneste familiemedlem takkede os for vores hjælp i de forløbne uger, og det var lidt sjovt at forstå tysk, og høre hvordan eksempelvis Georgianna forsøgte at takke Silvia’s mor - som kun taler tysk - mens søsteren forsøgte at oversætte. Det hele tog et par timer, og så var det slut. Men smukt, og jeg tror egentlig jeg ville nyde at vide, at jeg ville blive sagt farvel til, på den måde….

Så var der min livsforsikring. Min forsikringsagent skrev til mig at han lige var blevet gjort opmærksom på, at Nordea, som skulle sørge for forsikringen, manglede helbredsoplysninger på mig. Det er altså 15 måneder siden, de angiveligt har sendt papirerne til mig, er det ikke mærkeligt, at de ikke har undret sig over, at de ikke er blevet sendt tilbage? Jeg har i hvertfald ikke modtaget noget, men nu har han lovet at sende papirerne igen…….

Martini-party : DET er en skik, jeg har tænkt mig at adoptere. Der var inviteret omkring 20 piger til martini-party. Invitationen lød på at medbringe ingredienserne til ens yndlingsmartini. Jeg havde stadig ingredienserne til apple-caramel-martini og det tog jeg med, og så blev der ellers mixet drinks til den store guldmedalje. Alle fik udleveret et martini-glas, som vi måtte tage med hjem, når vi tog derfra, der var små lækkerier på bardisken, og jeg fik prøvet en hel del forskellige drinks : danish martini - har aldrig hørt om det før, men de var snaps, vodka og vermouth - kan ikke anbefales, medmindre man kan lide snaps.

Så var der birthday martini : noget med vodka, tripple-sec og vanille vodka - smagte utroligt godt, næsten som en børnefødselsdag, så den kunne jeg godt få for meget af.

Blueberry/pomegranate martini : superlækkert, specielt med de små blåbær i bunden af glasset, som havde fået lov at trække i vodka.

Caroletini - det var ingredienser Carole havde haft med. Jeg er ikke sikker på, hvad den indeholdt og der var vist heller ikke rigtig nogen opskrift til, men den smagte godt

Black russian : tror den indeholdt kahlua og vodka og så var det meningen at man skulle tilsætte fløde eller mælk. Ikke noget videre hit….

Chocolatini : Chokolademartini med chokoladelikør og Cointreau. Absolut aftenens højdepunkt!

Det skal dog lige indskydes at ‘min’ martini blev udsolgt - det var den der blev stemt ind som aftenens bedste.

Jeg var hjemme ved midnatstid. Der var dog mange der var gået allerede ved 21-tiden. Det er lidt sjovt, men de færreste bliver til et arrangement eller en ‘fest’ til efter midnat. Men så har man jo også så meget mere ud af dagen efter - medmindre man selvfølgelig har fået drukket alt for meget aftenen forinden……