Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

Inkompetence

24. April 2009 · 1 kommentar

Jeg hader inkompetence. Men møder det desværre ret ofte.

Som nu i tilfældet med vores flytning. HR afdelingen har valgt, at de skal have 2 tilbud, og derfor havde vi før påske besøg af 2 forskellige virksomheder, som skal afgive tilbud på vores flytning og vurdere, om alt nu også kunne være der.

Forud for besøgene blev jeg kontaktet af begge virksomheder og jeg bad dem om, at vi kunne få et separat tilbud på flytning af vores bil. Vi skal selv betale for det, har også fundet en virksomhed som sender fra Galveston til Amsterdam, men vi vil gerne have et totalt tilbud på flytningen af bilen, for vi vil ikke selv kunne køre den de ca. 1800 km til Galveston. Vi kan dog godt hente bilen i en europæisk havneby, så det er for så vidt ligegyldigt, hvor bilen bliver sendt hen, bare det er til Europa.

Konsulenterne fra begge virksomheder skrev tilbage til mig, at for at kunne give et tilbud, skulle de have oplysninger om bilens mærke, model og årgang og det sendte jeg selvfølgelig tilbage til dem. Og da personerne fra begge flyttefirmaer var her, gav jeg dem de samme oplysninger og bad endnu engang om, at der ville blive givet et separat tilbud til os, fordi vi selv skal betale udgiften for at sende bilen til Europa, og de bekræftede begge, at det ikke var noget problem.

Men indtil nu - mere end 3 uger efter besøgene - har jeg altså ikke modtaget nogen tilbud endnu. Og for at undgå at tilbudet bliver sendt til Eriks virksomhed, skrev jeg lige til dem begge i dag, bekræftede at vi skulle have tilbudet tilsendt direkte og at jeg gerne ville vide, hvornår jeg kunne forvente et tilbud.

Og her er det så at inkompetencen kommer ind. For begge - BEGGE - skrev tilbage til mig, at hvis de skulle kunne give tilbud, så skulle de have oplysninger om mærke, model og årgang på bilen! JAMEN! Det HAR jeg jo allerede givet dem! Mere end én gang, faktisk. Betyder det, at de har glemt at de skulle give tilbud? 

Tags: Landet · Meninger

1 svar ind til nu ↓

  • 1 Susan // 24. Apr 2009 at 21:49

    Inkompetance er noget af det vaerste.

    De oplysninger du tidligere har givet ligger garanteret i bunken og det er lettere lige at spoerge igen, end selv kigge efter!!!

    De ved jo at i 99% af tilfaeldene svarer folk paa deres spoergsmaal, og saa har de sparet 10 minutter (hvis de har store bunker paa bordet) af deres egen tid, men tilgengaeld spildt din tid!!!

    Og det leder mig hen til mangel paa respekt for andres tid …. men det er en helt anden diskussion ;-)

Efterlad en kommentar