Familien i El Paso

Endnu engang er jeg alene hjemme efter et have haft besøg.

Det er ofte et helt antiklimaks, når folk rejser hjem igen, for vi har haft så travlt, at der næsten ikke har været tid til de mere dagligdags ting, og pludselig skal jeg til at fylde en hel dag igen.

Det burde nu ikke være noget problem. Da der jo snart kommer en hel hær af flyttefolk for at pakke vores ting ned, er der masser der burde sorteres i, så man ikke risikerer at bruge tid på at pakke noget, man ikke havde planer om at skulle have med hjem igen. Og jeg ved af erfaring at når de først går i gang med at pakke, så er der ikke tid til at sortere noget som helst.

Men jeg kan ikke rigtigt tage mig sammen. Det er som om dagen smuldrer mellem fingrene på mig, og bunken af strygetøj bliver bare større og større, fordi det eneste jeg lige kan tage mig sammen til, er at få tøjet vasket, men ikke strøget og lagt sammen.

Forhåbentlig bliver det lidt bedre med energien, når Erik er kommet hjem igen. Jeg har en forventning om at vi kan få sorteret papirer og få en hel del af det pakket ned i kasser, så flyttefolkene ikke skal bruge energi på at læse sig igennem vores personlige ting. Og så håber jeg også at kunne gå køkkenskabene igennem, og få smidt rester af mel og morgenmads produkter ud, så jeg ikke skal bruge tid på det de sidste par dage. Der skal også sorteres i vores tøj, for selvom vi har sendt nogle få ting hjem med luftfragt, så skal der alligevel tages hensyn til, at vi først får vores container og dermed vores ting i løbet af efteråret og det er nok begrænset hvor længe vi kan gå rundt i sommertøj i Danmark. Nok ikke helt til oktober/november.

Så ja, jeg burde se og komme i gang, og jeg får nok også tømt opvaskemaskinen og strøget skjorterne, men meget mere end det tør jeg ikke satse på at jeg når, inden Erik er hjemme igen i eftermidadag.