Familien i El Paso

Onsdag var dagen hvor vi skulle aflevere Audi’en på en terminal i Los Angeles, så den kan blive sendt med næste båd hjem til Danmark. Vi havde overnattet i nærheden af Palm Springs og havde kun omkring 2 timers kørsel igennem Los Angeles, og til området omkring Long Beach, hvor den skulle afleveres. Men sikke en tur.

Så vidt vi har forstået - og sådan set det i øvrigt også ud - så er der stort set altid vildt meget trafik på motorvejene igennem og udenom Los Angeles. Ligegyldigt hvilket tidspunkt af dagen du kommer. Vi havde dog en ide om, at der ville være knap så meget omkring middagstid, som der sandsynligvis ville være om morgenen, men uanset hvad, så var der rigtig mange steder, hvor vi holdt stille og hvor det var svært at skifte vognbane, for slet ikke at tale om, at skulle køre, så Erik kunne følge med mig.

Når vi tidligere har besøgt LA, så har jeg aldrig kørt, for jeg har ikke brudt mig om den hastighed de kører med, eller alle de vognbaneskift der laves hele tiden. Men denne gang var der ingen vej udenom, slet ikke da vi jo kørte i hver sin bil.

Heldigvis gik det godt. Kun en enkelt gang var der en bil der gemte sig ved siden af mig, så jeg måtte presse speederen i bund, for at komme ind foran ham og ikke lige ind i siden på ham. Og det tog heldigvis heller ikke så lang tid at komme til vores bestemmelsessted og det tog da slet ikke lang tid at tømme bilen, aflevere alle papirer og køre derfra igen.

Onsdag aften havde vi en aftale med en af Eriks studiekammerater som bor i Beverly Hills, men han skulle lige komme hjem fra arbejde først. Så vi besluttede at køre til stranden. Ret vildt, efter at have boet 2 år i ørkenen

Vi kørte til Santa Monica pier, der har vi aldrig været før. Vejret var ikke specielt varmt, faktisk var temperaturen droppet fra 118 gr.F og til 68 gr.F, en forskel på omkring 27 grader C. Men det var fugtigt ved vandet og nøjagtig som vi husker de gode somre i Danmark, med en dejlig søbrise og ikke alt for varmt. Vi spiste frokost, drak kaffe og gik en tur langs med molen og kiggede på nogle af alle de tossede mennesker, som stiller sig op og optræder, med håbet om at kunne tjene nogle få dollar. Og man må sige at det lykkedes, også selvom noget af det der blev optrådt med, var fuldstændig talentløst…..

Da vi havde fået nok af sol og vand og strand besluttede vi at køre lidt nordpå, så vi kunne se Malibu og strandene i det område, inden vi skulle køre til Beverly Hills og mødes med Carl. Vi havde dog glemt at tage hensyn til trafikken, for da vi vendte om og troede at vi kunne være hos Carl 45 minutter senere, viste det sig, at det kom til at tage 1½ time i stedet! Heldigvis ventede han dog på os, og da vi kørte ned på Sunset Blv. for at få noget at spise i området omkring Wilshire, viste han os også hvor Michael jackson har boet de sidste 3 år af sit liv. Ca. 10 minutters gang fra Carl! Ja, vi troede jo at han boede på Neverland, som ligger i området omkring Santa Barbara, men faktum er, at han har haft lejet et hus i Beverly Hills og faktisk ikke boet på Neverland i flere år.

Der var vildt mange mennesker, blomster, afskedsbreve osv. på vejen hen mod huset, men som Carl forklarede, så har folk som sædvanlig fået forkert fat i, hvilket hus det i virkeligheden er, de berømte bor i, og han viste os hvilket hus det faktisk var, MJ havde boet i. Jeg fik taget billeder af det - og de vil også blive postet, når jeg lige får dem oploadet……

Efter middagen sagde vi farvel og tak og kørte østpå, hvor vi overnattede. Det var nogle hundrede kilometer fra Beverly Hills, men ville betyde at vi i dag ville have knap så lang en tur at køre, for at komme til Las Vegas.

Men det viste sig at blive en stor løgn. Man skal aldrig sige aldrig, vel? Så ikke noget med ‘dejligt, at vi ikke igen skal køre igennem den horrible trafik i Los Angeles’ - for det kom vi til……

Tumlingen Lene havde nemlig ladet sit pas ligge i Audi’en, som nu var ca. 200 km sydvest for os og på vej til at blive læsset ind i en container og sat på et skib til Danmark! Det var hulme godt at jeg kom i tanker om det, inden vi kørte videre, for terminalen har lukket fredag og så ville det være umuligt at nå at se alt det, vi har planlagt at se på vores tur.

Det eneste vi kunne gøre var at ringe til terminalen og fortælle dem at vi var på vej, og så køre tilbage til Los Angeles. 4 timer senere kom vi forbi det hotel vi havde overnattet på, men heldigvis med mit pas godt gemt i en lomme i tasken og ikke i nogen aflukker i bilen!

Og lige nu er vi i Las Vegas. På et super-fedt-og-fantastisk-sprit-nyt-hotel - Palazzo - som ligger lige ved siden af The Venetian. Suiten er 720 fod stor og har dagligstue med skrivebord, spisebord og sofa og et 37″ TV, soveværelset er et par trin oppe og med king size dobbeltseng og 47″ fladskærmstv, mens badeværelset er kæmpestort med jaccuzzi, spa-bruser og separat toilet - og selvfølgelig TV! I receptionen blev vi spurgt om vi havde nogle specielle planer mens vi ver her, men vi var for flove til at svare : vi skal flade ud, spise lækker mad og dele en flaske vin, og så tidligt i seng! Muligvis se lidt TV……..