Familien i El Paso

Så er vi kommet igennem Yellowstone, efter at have set så meget, som vi kunne overkomme på 2 dage. Og selvom det slet ikke er så lidt, så er det alligevel kun en brøkdel af, hvad man kunne have set, hvis man boede lidt tættere på, eller havde nogle flere dage.

For alting tager tid - også inde i Yellowstone. Der er lange strækninger imellem de ting, der er seværdige og man må kun køre langsomt, så det kan sagtens tage 3 timer at køre 100 km. Men det skal nu ikke lyde som brok, det er det overhovedet ikke, vi måtte blot konstatere at når det tager 3 timer at køre ud af parken, så kan vi kun anbefale at folk, som gerne vil til Yellowstone, beslutter sig i god tid og får bestilt overnatning inde i parken, og ikke gør som os, men beslutter sig i sidste øjeblik.

Vi har fået set masser af dyr. Hvilket var en af grundene til, at vi gerne ville derind. De første par timer vi kørte derinde, så vi allerhøjest et rådyr lam og et par fugle, men jeg skal nok love for, at vi kom efter det. Jeg har ikke tal på, hvor mange bison okser vi har set, både små grupper og store horder. Desværre kan vores kamera overhovedet ikke gengive, hvor stort det er, når sådan en flok bison okser står og græsser, så jeg har valgt kun at tage billeder af dem, vi kom forholdsvis tæt på.

Vi valgte at køre ud af parken sidst på eftermiddagen og det var næsten en af de flotteste ture, vi har kørt derinde. Sydsiden, som vi er kørt ind i parken ad, de 2 morgener vi er kommet ind, bærer voldsomt præg af den brand som hærgede i 1988 og påvirkede 45% af parken. Mange træer står stadig fuldstændig livløse og uden blade, mens de andre steder er væltet af vinden og ligner tændstikker, der er smidt ud over området. Men i den nordøstlige del er der grønt og frodigt og i stedet for geysere og varme kilder, er der floder og vandfald. Det er bare SÅ flot og utrolig svært at løsrive sig fra.

Fra indgangen og ud til byen Cody (som er opkaldt efter William Cody - eller Wild Bill Cody - eller Buffalo Bill, som han også blev kaldt) var igennem nogle bjerge. Og mutter her er blevet en hel habil alpin chauffør. 7% stigninger både op og ned og igennem flere serpentiner-sving end jeg nogensinde før har prøvet.

Men vi skal jo også videre. Og selvom man er på ferie, så er der altid nogle huslige sysler der også skal tages hånd om, og i går var det virkelig vigtigt at vi fik vasket tøj. Vi ankom til hotellet ved 18-tiden og $3,75 og 1 time senere havde jeg fået vasket og tørret 2 maskinfulde tøj. OG lagt det sammen! Herligt! Og så en middag. Vi gik hen til en restaurant, vi kunne jo godt bruge lidt motion, men vi skulle nok have gjort alvor af at spise på en chuck-waggon, som vi i første omgang havde forestillet os. Der var bare lidt længere derhen og vi faldt for fristelsen til at spise på en lokal, amerikansk restaurant og spise fra buffetten - men selvom det var rimeligt billigt, så var det nu ikke noget at råbe hurra for. Så i aften tror jeg vi vil se, om vi kan finde en anden chuck-waggon restaurant, hvor vi kan prøve det. Vi er jo for alvor i det vilde vesten, så der er rodeo shows, og opvisninger, hvor de viser hvordan banker blev røvet, man kan komme ud og køre dilligence, osv. Og altså spise fra chuck-waggons, som er de spisevogne, som blandt andet minearbejdere og sporarbejdere kom hen og spise på om aftenen. Der laves helt traditionel mad og man stiller sig i en kø med sin bliktallerken og går forbi nogle forskellige mennesker, som øser op på din tallerken : bagt kartoffel, æblemos, brune bønner, bison-kød, kylling og kalkun. Men den oplevelse har vi til gode. I dag kører vi videre mod South Dakota, hvor vi i morgen skal se Mount Rushmore (som er bjerget med præsidenthovederne, som man også kan se i Legoland) Custer Park og Crazy Horse monumentet, som står der, hvor indianerne slog general Custer og slagtede hans soldater. Men det er altså først søndag eller mandag. Foreløbig skal vi køre 8 timer for at komme derhen.