Familien i El Paso

…på prærien.

Mens Erik og jeg kørte hen ad motorvejen igennem South Dakota for at komme til Minnesota, opdagede vi pludselig et skilt hvor der stod ‘Homstead of Laura Ingalls Wilder’. Vi har begge læst bøgerne ‘Det lille Hus på Prærien’, ‘Det lille Hus i Skoven’ osv. da vi var børn, og mente at DET måtte vi se. Og hvis ikke en tur som den vi er på nu, skulle være en tur, med plads til spontanitet, hvad skulle så?

Så jeg kørte fra. Kun for at opdage at det var ikke ligefrem rundt om hjørnet, men ca. 100 km nord for, hvor vi var. Men vi kørte derop. Ad små veje, med alt for meget vejarbejde og veje der var lukkede og omkørsler osv. Men nu var vi på vej, så skulle vi også se det. Landskabet var en anelse trist. Masser af marker var ikke dyrkede, og mange huse stod tomme og forladte. Men da vi kom til der hvor Laura voksede op (en del af tiden) var der ikke noget at være i tvivl om, det var nøjagtig som vi begge havde forestillet os det.

Her er huset, med vasketøjet hængdende ude foran.

Billedet af huset og laden, hvor hønsene stadig huserede har jeg måttet udelade. Jeg har problemer med at udgive dette indlæg, måske fordi der er for mange billeder?

Vi havde dog begge forestillet os hvordan de hver dag gik flere kilometer for at komme i skole, blot for at opdage at skolen lå ca. ½ mile fra deres hus, hvilket vil sige ca. 800 meter. Og så langt er der vist også andre der har måttet gå for at komme i skole.

Når jeg siger at dette blot er ét af de steder Laura er vokset op, så er det fordi vi her lærte at Laura rent faktisk er født i Wisconsin, og har boet i Kansas, Oklahoma og Minnesota, for til sidst at slå sig ned i DeSmet i Dakota, hvor hun dog kun boede i 5 år, indtil hun blev gift, mens familien blev boende på farmen i endnu 3 år indtil de flyttede ind til byen De Smet hvor Pa (Charles Ingalls) havde et kontor.

Jeg købte et sæt af alle bøgerne, så nu varer det ikke længe, inden jeg skal i gang med at læse dem igen

Fra South Dakota kørte vi videre til Minnesota. Overnattede i kælderetagen på et hotel i en lille by, hvor der var så fugtigt, at jeg næsten ikke kunne sove. Øv! Tirsdag har vi mest  bare kørt i bil. Mange timer, men desværre ad meget små veje, så vi er ikke nået så langt, som vi kunne have håbet, da vi valgte at køre nordpå og over Duluth til Wisconsin og nu er vi i Michigan. Vejret er køligt, og det har regnet det meste af dagen. Der er noget uvejr som ligger lige i hælene på os, og vi håber lidt at det vil dreje af og søge sydpå, så det ikke når at genere os på køreturen onsdag.