Familien i El Paso

I går sad vi og spiste en lækker middag på toppen af et hotel, med udsigt over Niagara Falls. Og kom pludselig i tanker om, at det var vores sidste fredag i USA - og så alligevel ikke. For den dag var vi slet ikke i USA, men i Canada. Så vores sidste fredag i USA var faktisk sidste fredag.

Til gengæld er i dag vores sidste lørdag i USA. Den bliver tilbragt efter en lang dag i bilen.

Vi kørte lidt sent fra hotellet i Niagara Falls, vi kunne jo lige så godt udnytte at vi kunne sove længe og få en lækker morgenmads buffet, som vi kunne bruge god tid på at spise. Og så gik turen ellers videre til Buffalo i staten New York, som er den by, hvorfra man kan se den amerikanske del af Niagara Falls, og derfra videre tværs igennem staten New York.

Vi kørte og kørte. På motorvej, så går det jo hurtigst. Men man ser ikke meget. Det er en af de få dage, hvor vi ikke på forhånd havde bestilt hotel i den anden ende, vi ville se, hvor langt vi kunne komme, inden vi i morgen kører videre mod Cape Cod.

Men det viste sig at være en stor fejl. BIG Mistake! For der var stort set ingen hoteller at få!

Tilsyneladende har de alt for få hoteller her i Massachusetts, hvor vi er endt med at få et værelse i Springfield, ikke langt fra, hvor Lego’s hovedkontor i Connecticut ligger. Men det tog os også et par timer, at finde et sted hvor der var ledige værelser og hvor det ikke kostede lige så meget, som at bo på et 5-stjernet hotel i Las Vegas.

Første sted vi forsøgte var et ganske almindeligt Super 8-motel, som ikke er blandt de bedste, men som regel koster under $100 for en nat. Jeg ved godt at det er lørdag, men alligevel : $195 blev der forlangt. Så vi kørte videre.

Ad små veje, igennem små bitte byer, hvor der ikke var meget andet end et par små huse og fælles badefaciliteter! Og absolut ingen hoteller i mange miles omkreds.

Da vi endelig nåede tættere på Springfield kom der flere hoteller, men ikke nogen, der var ledige værelser på. Og hvis vi skulle tro et af hotellerne, så ville vi sandsynligvis ikke kunne finde noget ledigt, før vi kom helt tæt på Cape Cod, som trods alt ligger mere end 3 timers kørsel øst herfor.

Klokken var efterhånden blevet 20, vi havde sprunget frokosten over og nøjedes med nogle småkager, vi havde købt af nogle amish-piger, der stod ved vejen, og et par kopper kaffe, så vi var ikke bare trætte af at køre, men også mog-sultne!

Heldigvis prøvede vi lige et sidste sted, inden vi ville forsøge at køre nordpå, da Erik mente det ville være eneste chance for at finde noget. Og heldigvis havde vi denne gang heldet med os. Værelset er ikke meget at skrive hjem om, men her er super godt internet, så jeg har fået opdateret bloggen, vaskemaskiner, så vi har fået vasket tøj og så fik vi rabat, fordi vi fik det sidste ledige værelse og det ligger ret tæt på baren nedenunder, som har en special event i aften. $79 og så kan vi alligevel ikke høre larmen fra musikken, når vi bare sætter aircondition til - så må vi håbe at vi kan få sovet trods alt.

Receptionisten havde nogle super-flotte negle, så jeg fik navnet på hendes negle-salon og planen er at køre derhen og få ordnet negle (mig) og blive klippet (Erik) inden vi kører til stranden og får taget billeder af Atlanterhavet. Så snart jeg har det, vil jeg kunne skrive et indlæg om, hvordan vi den 1. juli var ved Stillehavet og den 19. juli ved Atlanterhavet. Meget godt klaret, ikke?