Familien i El Paso

Nu har vi endelig begivet os ud på den sidste del af vores tur tværs gennem USA.

Siden jeg skrev i lørdags, kørte vi søndag mod Hyannis Port, Cape Cod. Neglebutikken, som jeg havde planer om at besøge, havde desværre ikke åbent så tidligt, som vi havde lyst til at få det ordnet, så vi valgte i stedet bare at køre de ca. 3 timer, der ville være til Kennedy’ernes sommerresidens.

Undervejs kom vi forbi et fantastisk outlet, hvor vi faktisk fik fundet nogle ting, vi helt havde overset, at vi havde brug for. Da vi endelig kom frem, checkede vi ind på hotellet (som var booket i forvejen) og gik derefter til stranden. En lille omvej - Erik elsker at gå uden kort og mener, at han sagtens kan finde rundt - men endelig kunne vi stille fødderne i Atlanterhavet, næsten 3 uger efter, vi stak dem i Stillehavet.

Det var et dejligt sted. Masser af mennesker, men også masser af charme. Den slags man kommer forbi, når man ikke lige går den mest nærliggende vej.

Om aftenen spiste vi på en fiskerestaurant, hvor Erik fik hummer og jeg blandt andet fik sværdfisk! Specielt!

Mandag morgen, tidligt op, pakke bilen, spise en lækker morgenmad på en nærliggende restaurant, og så kørte vi tilbage mod Springfield, Massachusetts hvor jeg havde booket et hotel for natten (for nu skulle det være slut med at risikere, at der ikke var plads til os på herberget!)

I Springfield fandt vi et indkøbscenter med nogle neglespecialister og mens jeg fik manicure og pedicure (for sidste gang har Erik lovet mig, nu skal det nemlig være SLUT! med den slags) blev Erik klippet. Så en let middag på en bar på hotellet og bagefter kørte vi til Hartford i Connecticut hvor en af Eriks danske kolleger bor. Og hun havde inviteret på et glas vin, hvis vi alligevel kom forbi, og hvem kan sige nej tak til det? Det blev en hyggelig aften - sent kom vi derfra - men vi fik en god nats søvn på et dejligt hotel i Springfield.

I dag (tirsdag) har Erik været på kontoret for at få de sidste ting på plads, mens jeg hyggede mig med Debra. Vi fik afleveret bilen og sat alle vores kufferter (vi har mange - rigtig, rigtig mange) af hos Debras datter, fik spist middag med Debra og bagefter kom der noget limosineservice og hentede os og kørte os og alle vores ting (flytter I, var chaufførens første kommentar) til Boston, hvor vi nu er på et af de mindste hotelværelser, vi har boet på, på hele vores tur.

Og det regner! Det har regnet helt vildt hele dagen, og det har faktisk ødelagt dagen en smule. En masse af de ting Debra ville vise mig i New England-området, kunne vi lige så godt opgive, sådan som det regnede. Nu håber jeg virkelig at det vil stoppe, så vi i morgen i det mindste kan komme uden for en dør, uden at blive fuldstændig gennemblødte. Der er nu ikke mange steder der er særligt charmerende, når det regner!