Familien i El Paso

Bør jo nok lave min overskrift på denne blog om, så der ikke længere står ‘familien i El Paso’ men ‘familien ved Dons-søerne’ eller ‘familien som engang boede i El Paso’ - eller er der nogen der har en bedre ide?

Ihvertfald kan jeg ikke længere påstå at jeg eller min familie bor i El Paso. Det er for evigt et overstået kapitel og et nyt skal til at begynde.

Egentlig er jeg ikke rigtigt begyndt at savne det endnu. Siden vi kom hjem sidste fredag har vores hverdag ikke været en rigtig hverdag endnu, vi har boet i sommerhus og slappet af, spist masser af nye, danske kartofler og hygget med vores gode venner og familie. Men fra i morgen - så går det løs på en helt anden måde.

For da starter Erik på arbejdet. I Billund. Mens Rasmus føst starter den 11. august på HTX i Kolding og jeg selv får 2 uger til at vænne mig til tanken om, at jeg nu igen skal møde på arbejde hver eneste dag.

I går flyttede vi i det sommerhus, som skal være vores hjem de næste 2 måneder. Det betyder at vi har indtil 1. oktober til at finde ud af, hvor vi skal bo mere permanent. Huset er allerede udlejet igen fra den dato, så der bliver desværre ikke mulighed for at forlænge opholdet, hvilket jeg nok ville være tilbøjelig til at kunne ønske. For jeg synes ikke 2 måneder er ret lang tid til at finde noget at bo i, uanset om vi skal leje eller købe.

Det er jo ikke fordi der ikke er huse nok at vælge imellem, men er jeg blevet en smule kræsen? Lidt for fordringsfuld? Efter at have boet på 300 kvm og med hver vores badeværelse og swimming pool i baghaven? Det mener jeg jo ikke selv, men faktum er, at det jeg godt kunne tænke mig, ganske enkelt koster mere, end hvad jeg enten er parat til at ofre, eller hvad banken/kreditforeningen er parat til, at jeg skal ofre. Og så må jeg jo nøjes. Men tror vi starter med en lang ønskeliste og så må vi jo barbere nogle af ønskerne af, efterhånden som vi opdager, om de kan opfyldes eller ej.

Der skal også købes bil. Jeg får ganske vist min Audi hjem til Danmark i løbet af nogle uger (er afsendt fra USA den 27. juli) men Erik skal jo også have noget af køre i. Desuden skal jeg have en ny cykel, nyt strygejern, ny støvsuger - og så nogle småting - men ellers ikke noget, for som Erik siger, så har jeg fået alt for mange ting, mens vi har været i USA, så nu klipper finansministeren kreditkortet over, og jeg må vænne mig til tanken om, at jeg har alt hvad hjertet kan begære og har ikke brug for mere!

(Skal i øvrigt skynde mig ud i Bilka, som heldigvis har åbent i dag, så vi kan få købt alt det ind, som vi mangler til en almindelig husholdning - men det er heldigvis en helt anden historie!)