Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

Husdyr

7. August 2009 · ingen kommentarer

Når man som jeg gør lige nu, bor i en granskov på bredden af en sø, kan man glæde sig over det rige dyreliv.

Men jeg må indrømme at det giver mig større glæde at sidde og lytte til ændernes rappen, se svanen der stateligt sejler forbi med sine 3 unger lige bag halespidsen, følge gæssenes flugt mod engen, hvor de ønsker at slå sig ned for natten, sidde med kikkerten og spotte en fiskehejre der sidder i et træ eller se rådyret dukke op i skumringen, end det gør at blive plaget af de andre ’små-dyr’ som også følger med : myg, fluer, svirrefluer, mariehøns, hvepse og edderkopper!

Er der ikke bare flere af den slags små-kryb end der plejer at være?

Og selvom man tror at NU har man fået slået den sidste flue ihjel inden man går i seng, så er det som om de formerer sig i løbet af natten, eller også har jeg ikke slået dem hårdt nok, så de vågner af deres koma, for inden vækkeuret overhovedet har overvejet at sende lidt radio ud i soveværelset, har mindst 1 flue gjort det umuligt at sove længere, ved at kravle rundt på det eneste stykke bare skind man har uden for dynen, som man i parantes bemærket har været nødt til at ligge og svede under, da man ikke kunne risikere at åbne et vindue for at lufte lidt ud.

Men heldigvis er synsindtrykkene større end irritationen over de små kryb. Og her er fluesmækkere nok, så jeg må nok bare sørge for at være lidt mere omhyggelig med at slå fluer inden jeg kryber i seng i aften.

Tags: Familien · Hus & have

0 svar ind til nu ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu...Start du med at udfylde formen nedenfor.

Efterlad en kommentar