Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

Nyt arbejde

17. August 2009 · 6 kommentarer

I dag starter et nyt kapitel i mit liv, jeg skal nemlig starte på mit nye arbejde.

Jeg er blevet ansat på Lego og skal være personlig assistent for den ene af deres HR chefer. Der er mange og de har travlt, og det betød at der kunne blive en plads til mig i virksomheden. Må nok siges at være heldigt, når man ellers ser hvor få ledige job der er at søge for tiden.

Opgaverne bliver mange og jeg skal nok skrive lidt nærmere om dem, når jeg først er kommet i gang. I denne uge har min nye chef meget travlt, og derfor får hun ikke så god tid til mig, men så er det jo godt at der findes en anden PA’er i afd. som kan hjælpe mig i gang. Og jeg får en lidt rolig start, starter først omkring middagstid i dag og kan få lov til at gå tidligt hjem. Der bliver helt sikkert også nok at tage stilling til i dag med at få adgang til systemerne, få medarbejder-ID osv, så dagen skal nok gå rigtig hurtigt.

Faktisk er det ikke første gang jeg er ansat på Lego. Jeg havde en meget kort ‘karriere’ på deres dæk-fabrik i Kolding, hvor jeg for 21 år siden arbejdede i weekenderne, mens jeg til hverdag arbejdede som stuepige på et hotel og gjorde rent i Føtex om morgenen.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, det er jo ved at være noget tid siden at jeg har skullet op om morgenen for at gå på arbejde. Men det bliver også meget, meget spændende, for det bliver jo en helt ny organisation, nye arbejdsopgaver og nye kolleger at skulle vænne sig til. Jeg må nok hellere se at komme i omdrejninger, jeg skal også lige have kigget på, hvad for noget tøj jeg skal have på.

God dag!

Tags: Fremtiden · Mig

6 svar ind til nu ↓

  • 1 Berit // 17. Aug 2009 at 15:20

    Har tænkt på dig idag - håber du havde en rigtig god første arbejdsdag :o)
    Glæder mig til at høre mere - og hvad med et tlf. nr. har du fået det ?

    Vi ses
    Berit

  • 2 Heidi // 18. Aug 2009 at 6:02

    Velkommen hjem til DK. Det er lang tid siden jeg har hørt fra dig, men så opdagede jeg at du skriver på denne blog, og ikke den anden.
    Tillykke med jobbet, det bliver spændende, hva’? Glæder mig til at høre meget mere om det. :o)

  • 3 Lene // 19. Aug 2009 at 5:46

    Tak til jer begge og godt du kunne finde mig, trods alt Heidi.
    Telefon har jeg fået, men ikke noget nummer endnu. Skriver til dig så snart som muligt, Berit.

  • 4 Lisbeth // 21. Aug 2009 at 16:15

    Jamen tillykke med det nye job…jeg er jo meget spændt på at høre hvordan det er at komme igang igen…når nu du har været expat frue så længe;-) Jeg ønsker jeg held og lykke med boligjagten, der skal nok komme noget, markedet er i hvertfald helt rigtigt nu…her sidder ejg og ønsker at vi vidste HVOR i Dk vi engang ender…så kunne man måske allerde nu kigge på hus…Jeg skal huske at vinke næste sommer når vi passere de store klodser ved vejen på vej til Legoland…eller er det et helt andet sted du sidder??

  • 5 Lene // 22. Aug 2009 at 7:28

    Tak for din hilsen Lisbeth. Kan se at du også kæmper lidt med at komme ind i hverdagen igen?
    Jeg sidder i området BAG de store klodser. Så lov mig lige, når I næste gang slår vejen forbi Legoland, at du ikke nøjes med at vinke, men lige kontakter mig for et telefonnummer, det kunne jo være jeg var på arbejde og kunne mødes til frokost derinde :-)

  • 6 Lisbeth // 23. Aug 2009 at 1:09

    Det synes jeg lyder som en fantastisk ide!!!Det er jeg med på!.
    Joh, jeg kæmper lidt..ved ikke hvorfor jeg synes det er så svært at komme tilbage denne gang…måske fordi jeg har nydt det MAX i Dk???
    Og hvor er jeg glad for at høre du skriver at det går så godt med Rasmus.En af mine større bekymringer for en hjemrejse er netop hvordan børnene vil falde til.

Efterlad en kommentar