Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

God weekend

12. September 2009 · 1 kommentar

Vi har en stille og hyggelig weekend foran os som står i familiens tegn.

I går blev min niece 7 år og heldigvis var det muligt lige at komme forbi til en kop kaffe, så vi sammen med hende stille og roligt kunne se den nye kattekilling hun havde fået i fødselsdagsgave. Der bliver holdt fødselsdag for hele familien i dag, og så skal hun rigtig fejres, men det er nok også lidt voldsomt for sådan en lille killing at møde 16 mennesker på en enkelt dag, så mon ikke han får lov til at hygge sig lidt for sig selv i baggangen, indtil vi alle er taget hjem igen?

Jeg har jo været gået glip af hendes 5 og 6 års fødselsdag, så jeg er bare super glad for at vi igen kan være med til at fejre hende, og ikke skal nøjes med at sende en gave til hende, og ringe og høre om det var noget hun kunne lide.

I går kom Kasper også forbi og overnattede. Det passer med at han engang imellem skal på skole i Århus og kan overnatte hos os, så vi kan køre ham til toget i Vejle. Det er så dejligt at være sammen en aften og kunne stå op om morgenen og spise morgenmad sammen. Jeg nyder virkelig at have fået den mulighed igen.

Ellers er vi i færd med at planlægge vores flytning på torsdag. Flyttefirmaet kommer med vores flyttelæs og et par flyttefolk som skal sætte det hele på plads. Eller så meget af det, som jeg synes de behøver. Vi ved af erfaring at det går stærkt, når de først kommer i gang, så det er vigtigt at vide hvor tingene skal sættes hen. Derfor sidder vi lige nu med små sedler med skitse af hvert rum og en liste over vores møbler, og forsøger at fordele dem i de forskellige rum. Det bliver ikke let at få plads til det hele, men det må vi prøve at leve med.

Indtil da : rigtig god weekend!

Tags: Familien · Mig

1 svar ind til nu ↓

  • 1 Lisbeth // 21. Sep 2009 at 1:38

    Synes nu ellers jeg læser alle dine indlæg, men det er lige smuttet for mig HVOR skal i flytte til?

Efterlad en kommentar