Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

Motivation nok?

7. February 2010 · 2 kommentarer

Som nogen af mine trofaste læsere helt sikkert har opdaget, så har min egen tilstedeværelse her på bloggen være mere end sporadisk de sidste par måneder. Uvist af hvilken årsag, har jeg simpelthen ikke været motiveret til at skrive om vores hverdag, og derfor har jeg mere eller mindre bevidst, valgt helt at ignorere den.

Men det skal jeg se, om jeg ikke kan få lavet om på.

Det er ikke fordi jeg har fået bedre tid, eller fordi jeg har fået mere på hjerte, men måske nærmere fordi jeg i fredags var til rund fødselsdag i familien og en (meget kær) fætter påpegede at der nok var flere end ham, der savnede mine mere eller mindre interessante indslag.

DET var (forhåbentlig) lige det skub der skal til, for at jeg kommer i gang igen. For det ville jo være løgn hvis jeg sagde, at jeg ikke selv har savnet det.

I den forbindelse har jeg overvejet om jeg skulle oprette en ny blog eller måske ændre overskriften, men jeg er kommet frem til at for det første så har jeg allerede læsere til denne blot, de kender den og har måske lagt mig ind som favorit, og for det andet så synes jeg ikke det lyder lige så fedt med ‘Familien i Kolding’ som det gør med ‘Familien i El Paso’.

Så jeg fortsætter her, hvor jeg slap og med den overskrift, og så ser vi, hvor langt motivationen rækker.

For der er jo egentlig emner nok at tage af, også selvom vi nu har været hjemme i Danmark i 6 måneder og 12 dage, og har boet i Kolding siden midten af September. Jeg kunne jo starte opremsningen her, og lade det stå, så når jeg løber tør for stof, så kan jeg bare tage fra listen : Det (elendige) danske skattesystem, Skattelettelser? NEJ TAK!, Vejret, Vejene, Familien, Arbejdet, Vores nuværende bolig, Min mand, Vores forestående ferie til USA (ja, vi har bestilt billetter!) osv. Hvis der er nogen der vil byde ind med flere emner, så slå jer løs!

Her ville jeg lige have sat et billede ind af fjorden set fra vores stuevindue, nu hvor den er fuldstændig frosset til, men jeg har helt glemt hvordan man gør, så det må komme på senere :-)

Tags: Familien

2 svar ind til nu ↓

  • 1 Helle K. // 8. Feb 2010 at 15:12

    Nå der var du ;)
    Jeg hænger på og vil glæde mig til at læse med. :)

  • 2 Jeanette // 10. Feb 2010 at 19:30

    Ja, godt du er tilbage igen.

Efterlad en kommentar