Familien i El Paso

Jeg har haft super travlt på arbejdet den sidste tid. Men på den gode måde og med ting, som jeg godt kan lide at have travlt med.

I dagligdagen er vi et mindre team der arbejder sammen, blandt andet med 2 kolleger fra Tyskland. 2 gange om året har vi planlægnings-/ og strategimøde, hvor vi mødes med vores såkaldte ‘udvidede’ team, som betyder deltagelse af kolleger fra England, Tjekkiet, Tyskland og USA. 

Som personlig assistent ligger det jo lige til højrebenet at være en del af planlægning og tilrettelægning af mødet. Kort efter jeg blev ansat i august var jeg med til et lignende møde i september, men da jeg kun havde været der kort tid og min forgænger havde planlagt alting til dette møde,  var jeg med som en del af teamet, men mest for at observere, hvordan den slags bliver gennemført. Det var en stor oplevelse, men også meget anstrengende, da jeg jo ikke før har prøvet noget lignende, og jeg brugte enormt meget tid på bare at forstå, hvad der blev talt om.

Denne gang var det mig der havde det fulde ansvar, mens min forgænger til gengæld havde fået lov til at komme med og have lejlighed til at deltage på lige fod med de andre, uden samtidig at skulle holde styr på alle trådene, tage notater, osv.osv.

Det har været en stor opgave for mig. Jeg har været meget nervøs for, om jeg overhovedet kunne magte opgaven, min chef stiller meget store krav til både sig selv og mig, og resten af teamet har også enormt høje standarder, så jeg følte et vist pres og ville nødig falde igennem.

Men så føles det rigtig dejligt at være hjemme igen, efter 3 dage spændende og udfordrende dage, uden nogen katastrofer og med en masse tilkendegivelser af, at det havde jeg klaret godt. Det er alle anstrengelserne og knokleriet værd, når der også er nogen der sætter pris på én og det gør at man en anden gang også er parat til at give den en ekstra skalle og yde en god indsats. Jeg er rigtig heldig at have fundet et job jeg kan lide, det er en stor tilfredsstillelset at kunne gøre en forskel, og så er det dejligt igen at have fået nogle kolleger, som jeg arbejder rigtig godt sammen med. 

Men det er nu også rart at vide at når jeg senere i aften kommer hjem fra badminton, så kan jeg godt tillade mig at sætte mig dybt tilrette i sofaen og drikke et glas rødvin sammen med min mand. Og desuden vil jeg tillade mig at arbejde hjemmefra fredag, ovenpå et ‘job well done’.