Familien i El Paso

Når man skriver på en blog, så har jeg lært at én af de vigtigste ting at tænke over, er overskriften. For det er den er bestemmende for, om folk rent faktisk læser éns indlæg eller ej.

Men i dag har jeg kæmpet ret meget med overskriften til mit indlæg. Jeg er endda ikke helt sikker på at det skal være “Uh, det kribler” for det kan godt misforstås.

Der kunne måske være én og anden der tænkte : “nå, nu kan konen ikke vente til foråret kommer, så hun kan komme ud og grave i haven”. Og til dem kan jeg sige at det kunne I ikke have mere uret i. Altså det med haven, for selvfølgelig kan jeg ikke vente til foråret kommer, men jeg har på den anden side ingen intentioner om at skrive om vejret i dag, og det kribler under ingen omstændigheder i mig, for at komme ud og grave have.

Nej, det jeg mener er, at det jeg gerne vil skrive om, er hvordan det føltes, da jeg i dag modtog en nyhedsmail fra en veninde, som er udstationeret i Mexico for øjeblikket. For hun beskrev ikke bare deres egen hverdag, som virkelig er meget spændende at følge med i, men også lidt om kulturforskelle. Og så kribler det! Det kribler efter at komme ud i verden og opleve, og det kribler i mig for at have noget at skrive om! For jeg føler virkelig ikke at det jeg oplever for tiden, er værd at skrive hjem om. Og derfor har jeg meget svært ved at skrive indlæg. Men - i dag har jeg besluttet at ‘låne’ nogle citater fra Joan’s nyhedsbrev, og så kan I jo selv vurdere, om det også er interessant for jer. 

Så set i det lys kunne min overskrift måske lige så godt have været “Færdselsregler i Mexico” eller “En expat frue’s tanker om kulturforskelle” og så var der måske flere der ville læse mit indlæg, end når der står “Uh, det kribler” i overskriften.

Men jeg har besluttet mig for at tage chancen, og bringer her et uddrag af Joan’s mail, hvor hun fortæller om et foredrag hun har været til, som viser hvor stor kulturforskellen er mellem danskere og mexicanere.  (håber du er OK med det Joan?)

Hvis man er impliceret i et uheld, må man ikke flytte på noget inden der kommer politi, forsikringsselskaber m.v. D.v.s. at selvom bilerne står særdeles upraktisk skal man lade dem blive stående, selvom de spærrer for al trafikken. Bliv på stedet og hold øje med om den anden implicerede part kunne finde på at bestikke politiet. Det er nemlig altafgørende hvad der kommer til at stå i politirapporten.

Hvis man er impliceret i et uheld og der kommer mennesker til skade, må man overhovedet ikke forsøge at hjælpe dem eller røre ved dem. Hvis man rører ved dem, forsøger at flytte dem m.v. og de efterfølgende dør, får man skylden for at personen er død, og man vil komme i fængsel for denne handling. Man må heller ikke som forbipasserende flytte personer, men må højst lægge et tæppe over dem!! Det strider så meget imod danske forhold, hvor man har pligt til at hjælpe og yde førstehjælp, hvis man kan! Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis det er én selv der ligger der en dag?!

Hvis man er i et uheld med personskade skal man også påregne at komme med på stationen i mindst 12 timer, og man får ikke lov til at gå før det er helt afklaret hvor skadet personen er, hvor lang tid denne skal ligge på hospitalet m.v. og dit forsikringsselskab skal have indvilliget i at betale regningen.

Alt dette kunne jeg godt have tænkt mig at vide noget om inden, eller i starten af vores ophold, for det er da meget vigtig information!

Hvis man bliver taget for at køre fuld i bil, bliver man tilbageholdt i 72 timer og får en bøde på det der svarer til 2.000 US dollars.

Jeg må indrømme at jeg studsede lidt over den med at man ikke må yde førstehjælp, da der er risiko for at blive retsforfulgt, hvis det ikke hjælper, og det er åbenbart ikke ualmindeligt at man bestikker politiet. Til gengæld skulle vi måske også i Danmark overveje at give rabat til dem der betaler bøder før tiden, gad vide om det ikke betyder at man får flere penge ind, hurtigere? Bare en tanke - og så vil jeg også undlade at tænke på, hvis man selv kommer til skade, og ingen tør hjælpe at angst for, at blive holdt ansvarlig efterfølgende. Og så skal man måske alligevel glæde sig over, at det er Danmark vi bor i, og ikke Mexico J