Familien i El Paso

Har lige været ude og handle. Imod alle mine principper blev det lørdag eftermiddag i stedet for, som planlagt, i går aftes, og så må man åbenbart finde sig i, at alle andre end jeg, har fået samme geniale ide.
Jeg havde nogle ærinder, skulle blandt andet kigge på noget elektronik og noget legetøj, og bagefter skulle jeg i Bilka og se på noget aftensmad. Vi har på det nærmeste været sneet inde her i Kolding siden i går eftermiddags, og jeg havde ikke mere i køleskabet.
Når jeg nu ved, at jeg skal i Bilka, så tager jeg en vogn, så jeg ikke skal få alt for lange arme, når jeg skal bære mine indkøb ud i bilen. For det er jo så genialt indrettet, at vogne - dem tager man ude på parkeringspladsen.
Det betyder også at specialbutikkerne må lære at leve med, at folk og deres vogne går rundt imellem deres hylder, når de handler, og jeg må indrømme, at var det mig, der var indehaver af en specialbutik, så ville jeg nok være en kende irriteret over det - bare engang imellem.
Derfor tænker jeg i dag også at nu vil jeg bare lade min vogn stå udenfor legetøjsbutikken, da jeg skulle ind og handle. Men det gik ganske enkelt ikke mere end ca. 40 sekunder, så var min vogn væk! Pist væk! Hvad ER det egentlig med mennesker? “Nå, der står sørme en vogn, det er nok til mig” og så hapser man den lige, i stedet for at gå udenfor og hente en selv.
Så jeg endte altså med at beslutte mig for, at så købte jeg også bare mindre i Bilka end planlagt, for jeg gad ærlig talt ikke både skulle betale for pose (som jeg ikke behøver, når jeg har en vogn) eller have ondt i armene af at bære mine varer helt ud til bilen. Bare ærgerligt Bilka, men sådan kan det altså gå!