Familien i El Paso

Nu kommer en historie fra det virkelige liv - og en som var lige ved at få mig helt op i det røde felt.

Det startede ellers så godt, og jeg fik god hjælp - men så endte det alligevel med, at jeg måtte opgive at være rar og i stedet skrue bissen på.

For at være helt ærlig, så endte jeg i situationen, fordi jeg er utrolig dårlig til at skrive ting ned. Jeg mener, selvfølgelig at jeg sagtens kan huske det - så svært kan det vel heller ikke være at huske et password, og da slet ikke, når de steder man skal lave det, har nogle få, enkle og helt igennem forståelige regler : “mindst 6 og max 15 anslag, der skal være både store og små bogstaver og indeholde både bogstaver og tal!”. Dette resulterer desværre ofte i, at jeg er nødt til at nulstille konti og oprette nye password - som jeg har endnu sværere ved at huske.

Og således altså også i søndags. Erik er ude og rejse og havde brugt et kreditkort til at betale nogle indkøb med. Og så skal det jo betales. Hvilket jeg gerne gør via home banking. Men desværre - 1-2-3 - så har jeg tastet forkert password én gang for meget, og jeg skal verificere min identitet. Eller min mands, faktisk, for jeg er ikke det man i de kredse kalder “primary card holder”.

I går tog jeg mig sammen og ringede til banken. Fik en utrolig sød mand i røret, som gerne ville nulstille mit login, hvis jeg bare lige kunne fortælle “primary card holders mothers maiden name”. Heldigvis kender jeg min svigermors pigenavn, så det er ikke noget problem. Jeg kunne også huske, hvornår kontoen blev oprettet og jeg kunne opfatte mig selv som værende godkendt. Her laver jeg desværre endnu en fejl. Da jeg faktisk har et login til både Erik og mig (samme konto) så var det nok lige så smart at få kreditkortet vist på min kontooversigt, så jeg fremover kan betale ved at gå ind med mit login - synes jeg.

Så skulle jeg lige tale med en anden.

Vi gik det hele igennem igen : social security nummer, konto nummer, svigermors pigenavn - og kun for at opdage at det jo ikke er mit navn der står på kreditkort kontoen og derfor kan jeg heller ikke få lov til at betale kredit kortet med mit login. Øh - ikke forstået? Jeg vil jo bare betale?

Så skal jeg tale med en anden, for jeg kan bare betale via telefonen.

Kommer til en forholdsvis sød telefonstemme som beder mig indtaste nummeret på det kort jeg vil betale + postnummer.

Desværre vil telefonstemmen ikke acceptere hverken mit postnummer i Texas eller her i Danmark og heller ikke selvom jeg taster det på flere måder.

Vi stiller om.

Der er nu gået mere end ½ time med at tale med banken. Heldigvis ringer man med “modtageren betaler” når man ringer fra udlandet, så det kommer ikke til at belaste min telefonregning. Kun mit pis……

Den person jeg fik i røret ville jo også gerne have mit postnummer. Jeg siger, jeg bor i Danmark og det er altså kun med 4 cifre og ikke 5 som de er vant til at i USA. Men hun har et postnummer i Texas, jeg nævner vores gamle postnummer, men det er ikke korrekt. “Kan du ikke engang huske din gamle adresse?” JOOOOO, men det er åbenbart ikke det I har i jeres optegnelser, er det så MIG der er dum?

Hun var dog forholdsvis service minded og ville gerne hjælpe mig med at ændre min adresse, til vores internationale adresse, specielt da jeg blev ved med at fastholde at jeg IKKE havde planer om at flytte tilbage til min gamle adresse i Texas!

Og SÅ fik damen problemer. Postnummer med kun 4 cifre, kan man det? Er der nogen stat? Nej, for i Danmark oprererer vi jo ikke med stater, så det fik vi også en lille snak om. Telefonnummer? 0045….. “Er 00 area code?” “nej frue, for i Danmark har vi ingen area code. 00 er for internationale telefonopkald, 45 er landekode”. Nå?

Men det endte da med at hun fik det hele tastet ind, jeg blev stillet om til den automatiske stemme, tastede mit postnummer i Danmark 3 gange og blev stillet om til en medarbejder. Opgav endnu engang kortnummer, min svigermors pigenavn osv. og fik at vide at jeg faktisk ikke skyldte dem penge, for jeg skulle først betale kreditkortet på torsdag!

Jamen jeg vil bare gerne betale det NU! Er “primary card holder” til stede? Nej, for helvede, var han det, så havde jeg jo bare fået ham til at ringe, han er i meget mere udland og kommer ikke hjem foreløbig!!!! Og desuden vil jeg bare gerne betale mit kreditkort!

Damen forsøgte igen, er du sikker, det kan jo være han benytter det igen inden på torsdag? Og du behøver jo ikke betale hele beløbet. Og du må også være klar over at jeg kan godt sætte det til betaling, men beløbet vil først blive hævet på din konto torsdag og blive sat ind på kreditkortet dagen efter! JAAAA! Så gør det! NU!

Jamen, så skulle hun da gerne gøre det. Og Tak fordi De brugte vores kunde center, ha’ en fortsat god dag!

Ja tak, det vil jeg prøve. Og så vil jeg prøve at få mit blodtryk ned igen!