Familien i El Paso

Så blev det weekend igen. Selvom jeg nok må erkende at når man hver eneste dag går på arbejde, så føles det som om man kun lige når at komme i gang med arbejdet om mandagen og pludselig er det fredag. Desværre går tiden så heller ikke mere i stå i løbet af weekenden, så den kan også være ovre, inden man næsten når at opdage det.

Men lige nu glæder jeg mig over, at det er weekend. Solen skinner, det er ca. 5 grader og så vidt jeg kan se min plads her i køkkenet, så er det begrænset, hvor meget is der stadig er på fjorden. Så mon ikke den når at blive helt is-fri inden mandag?

Da jeg kørte på arbejde i morges hørte jeg en gruopvækkende historie på P4 (ja, jeg er blevet ældre, ved godt at det er kanalen for ‘de modne’) som virkelig gav mig gåsehud. Det drejede sig om en kommune på Sjælland, hvor de indtil for nylig har været voldsomt plaget af rotter i et villakvarter, men nu er der heldigvis kommet mere styr på det, og borgerne oplever ikke længere det samme som ham, der fortalte sin historie i radion : han havde en dag siddet i sin stue og set fjernsyn da en stor, fed rotte løb hen over gulvet. Og selvom han hurtigt fik lukket døren til køkkenet og forsøgte at fange den, så tog det 2 dage, inden den var ude af huset igen.

Den slags kan som sagt få gåsehuden frem på mine arme. Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville reagere, hvis det skulle ske for os. Og det er mere nærliggende, end man kunne ønske sig, for mens vi bogstaveligt talt var sneet inde i vores del af byen i flere uger i december, så vi heller ikke fik tømt skraldespand, oplevede vi hvordan nogle rotter havde holdt nytårsfest i vores affald. På den anden side, så længe de holder sig der, og kun kigger frem når det er Erik der går ud med skraldespanden, så kan jeg lige klare det. Inde i huset - DET vil jeg ikke!

Og så fik jeg en lignende oplevelse for bare nogle minutter siden. Da jeg kom hjem skinnede solen og jeg fik sådan en lyst til at få lidt frisk luft ind i huset. Åbnede terrasse døren og gik rundt i huset og ordnede forskellige ting. Da jeg kommer tilbage til køkkenet opdager jeg pludselig en fuldvoksen, men dog mindre, grå kat i mit soveværelse, som lige ser sit snit til at løbe ud af havedøren - samme dør som den formentlig er kommet ind ad.

Jeg fik ærlig talt et chok, men nåede knap nok at reagere, før den heldigvis var ude af døren. Jeg har i grunden ikke noget imod katte, men jeg har da ret meget imod andres katte inde i mit hus. Og jeg forstår slet ikke hvorfor den overhovedet synes det var i orden at komme ind i huset? Egentlig har jeg godt set samme kat tidligere bevæge sig op ad trappen til vores terrasse, men jeg har ikke tænkt over at den synes det kunne være interessant at komme helt ind i mit soveværelse. Den ser ikke hverken syg eller forladt ud, så igen spørger jeg mig selv HVORFOR?

Desværre kan den jo ikke svare på mit spørgsmål, men det ærgrer mig at jeg åbenbart ikke kan risikere at have min havedør stående åben for fremtiden, uden at jeg konstant skal holde øje med fremmede husdyr, som synes de vil på besøg. Er der overhovedet noget man kan gøre, så den forstår at den skal holde sig væk? Er det nok at jeg har overrasket den herinde? Eller vil den nu have fået så meget blod på tanden, at den vil forsøge sig igen ved enhver given lejlighed?