Vi er begyndt at løbe herhjemme. Motion er indtil nu noget vi har praktiseret i tankerne, vi har haft alle de gode intentioner, men udførelsen blev det ligesom ikke til noget med. Hele tiden har der været noget i vejen, det har været for mørkt/koldt/glat/vådt - undskyldninger har der ikke manglet.
Men nu skulle det altså være. Allerede for mere end en måned siden blev tøjet indkøbt. Vi skulle jo nødig gå ned på udstyret! Jeg kan dog ikke prale af at vi ligefrem havde prøvet tøjet på. Det lå lunt og godt i en pose med alle mærker i og ventede bare på, at vejret skulle blive, så vi fik lyst til at løbe en tur. Jeg synes dog jeg havde vurderet at det var de rigtige størrelser, men det viste sig at løbetrøjen til Erik var mindst 1 nummer for lille (havde jo nok været liiige optimistisk nok med hensyn til hans størrelse) til gengæld var tøjet til mig ikke nødvendigvis for småt, men jeg måtte konstatere at det nok ikke er meningen at personer med min form, bør iføre sig løbetøj. For selvom det var købt rigeligt stort, så betød det egentlig bare at ærmer og benlængder var forlænget, så det hele hænger. Kønt er det ikke - men man er jo nødt til at starte et sted, ikke?
Men som sagt måtte vi konstatere at tiden ikke rigitg har været til løbeture. Indtil i søndags. Vi var tidligt oppe, solen skinnede, et løbeprogram blev downloadet, tøj og sko kom på, og vi nærmest sneg os ud af døren og håbede at vi ikke ville møde nogen vi kendte. Vi var dog knap kommet ud af indkørslen før vi bogstaveligt talt løb ind i min røvirriterende friske og meget energiske kollega.
På den anden side, så er det nok meget godt at der nu er nogle vidner til vores fremskridt. Ellers vil det nok bare være alt for let at stoppe igen. Og jeg må indrømme at da vi i dag skulle afsted igen, (og det er altså ikke fordi vi lægger specielt hårdt ud) var det kun fordi vi alle 3 skulle afsted, at jeg valgte ikke at bakke ud. Og som de røvirriterende friske og meget energiske sportsentusiaster plejer at sige : så var det jo også ret dejligt - bagefter!
Vi skal efter planen være i stand til at løbe 1,5 km i ét stræk allerede i uge 5 og 5 km efter 11 uger, hvis vi følger programmet og løber 3 gange om ugen. Jeg håber - så kryds venligst fingre for os!
8 svar ind til nu ↓
1 Amalie Zitthen // 17. Mar 2010 at 8:09
Jeg søgte på vejret i El Paso, og faldt over jeres hjemmeside. Jeg bor selv i el paso lige for tiden, jeg er på udveksling her, og jeg nyder det rigtig!
Det er rigtig ‘neat’ at læse om jeres liv som danskere i El Paso!
2 Din lille dreng // 17. Mar 2010 at 21:55
Hvor meget løbetøj har i egentlig nu? Jeg synes hver gang i starter på en motions form bliver der købt matchende tøj til idrætsgrenen
Eller er det bare en undskyldning for at bruge penge? 1.5 km efter 5 uge hmmm. you wild!
3 Lene // 18. Mar 2010 at 5:55
Så, så min dreng, nu ikke flabet. Og vent bare - vi skal nok blive ‘for vilde’!
4 Lene // 18. Mar 2010 at 5:56
Hej Amalie og tak for besøget
Kan forstå at du som vi også er blevet forelsket i El Paso. Vi skal dertil på ferie i maj, og kan næsten ikke vente
5 Lisbeth // 28. Mar 2010 at 12:22
Hej Lene,det løberi lyder da godt;-). Jeg er selv gået igang med et program fra IFORM….det første er på 4 uger og er bare at komme igang med at læbe. Næste er vist på 11 el 12 og der skulle jeg kunne komme til at løbe 5 km..OG det vil jeg nu gerne se om det passer..Jeg har bestemt heller ikke facon til løbetøj, og indtil vidre foregår det på løbebåndet i soveværelset…skal lige træne mig op til at kunne bare vise mig i compoundets træningslokale hvor alle expat sylfiderne befinder sig(har de virkelig ikke andet at lave;-)???Men hvilket program bruger I????Knus Lisbeth
6 Lisbeth // 28. Mar 2010 at 12:23
hmm, din blog vil ikke lade mig lægge kommentar…prøver lige noget andet
7 Lene // 28. Mar 2010 at 16:16
Sådan, så er du ‘frigivet’
8 Lene // 28. Mar 2010 at 16:19
Vi bruger også et program hvor man ganske stille og roligt skal træne sig op til 5 km. Jeg synes nu det går rigeligt stærkt, men Erik trives med det. Jeg fik desværre forfærdeligt ondt i mit venstre ben efter træningen i fredags, sandsynligvis fordi vi havde spillet badminton om torsdagen i stedet for at ‘hvile’. Og så glem du bare alt om at blive sylfide, inden du går i træningslokalet - bare lad som om du ikke kan se de andre, så kan de sikkert heller ikke så dig - og i øvrigt er livet for kort til at gemme sig for sådan nogle madammer, der ikke har andet at give sig til, så kommer du jo aldrig i form. Så se nu og kom hen i det træningslokale. Og så skal du i øvrigt lige checke ud om I har det der Zumba - halløj DET er bare for sjovt!
Efterlad en kommentar