Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

Inaktiv?

20. April 2010 · ingen kommentarer

Nogle tror måske at inaktivitet på bloggen betyder, at jeg ikke foretager mig noget, men det er nu ikke korrekt. Jeg synes jeg har travlt, alt for travlt til at skrive, men det er selvfølgelig bare noget pjat.

Det bliver dog kun i punktform at jeg i denne omgang vil berette om, hvad vi har foretaget os, og så må jeg se om jeg ikke kan huske at få skrevet tingene ned, efterhånden som de sker :-)

Efter en dejlig påske havde jeg en aften med veninderne, som havde været planlagt i rigtig lang tid. Martini-aften. Jeg havde afprøvet konceptet hos en veninde i USA og synes det kunne være sjovt at se, om det også ville kunne fungere herhjemme. Vi skal dog lige arbejde lidt med det - men næste aften er allerede planlagt og jeg kan i hvertfald sige at JEG er blevet glad for at kunne servere en cocktail for gæster, inden vi skal spise. Jeg har tidligere skrevet om min oplevelse i El Paso, og jeg er lidt i tvivl om vi skal døbe det om til cocktail party, for i USA er martini stort set alle slags drinks, mens en martini i vores ører lyder som noget mest James Bond drikker. Men alt i alt var det fantastisk at prøve nye drinks, jeg havde printet en liste så vi kan krydse dem af, efterhånden som vi kommer igennem dem, og specielt den sidste - Snigende Ejnar - var et hit!

Derudover har jeg været på årets første besøg i LEGOLAND. Min niece fyldte 7 år på en tirsdag og hendes forældre besluttede at da fødselsdagen var blevet fejret flere weekender i træk, så ville de på selve dagen lave noget specielt. Og det blev en tur i LEGOLAND hvor Faster altså også fik lov til at komme med og det samme gjorde selvsamme Fasters store dreng og fødselarens jævnaldrende kusine. Det var en dejlig dag - 18 grader og nærmest som en dejlig sommerdag - og vi fik også årets første is (ok, NOGEN havde vist fået en før, men JEG fik altså årets første is). Det blev en rigtig dejlig dag, selvom 3 timer uden kø foran forlystelserne stadig ikke rigtig er nok, når man er nogle små skolepiger!

Tags: Ingen kategori

0 svar ind til nu ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu...Start du med at udfylde formen nedenfor.

Efterlad en kommentar