Familien i El Paso

Sidder/ligger i en seng på et motel i Utah lige nu og har endelig tid til at nedskrive vores oplevelser gennem de seneste 50 timer. Og Advarsel : der er ikke sket noget specielt, så det kan godt være det bliver en lang beretning, men den kan også være lidt kedelig

Vi stod op onsdag morgen kl. 4 for at køre i lufthavnen og tage flyet til Amsterdam. Alt gik planmæssigt, vi kom endda et par minutter tidligere afsted end planlagt og landede uden problemer i Amsterdam hvor vi mødtes med Kasper som var kommet flyvende ind fra København. Vi fik plads i loungen og kunne på nettet se at vores fly ville blive ca. 15 minutter forsinket, så først i sidste øjeblik gik vi ned til gaten. Så slap vi da også for at stå/sidde mere end nødvendigt sammen med de mennesker vi skulle tilbringe de næste 11 timer. Vi blev desværre endnu mere forsinket blandt andet pga. noget bagage der ikke var kommet helt frem og Kasper kunne se at der blev læsset 3 heste ind bagi. Det var nu nok DEM der var årsagen til forsinkelsen! Turen til Los Angeles gik fuldstændig planmæssigt, eneste panik opstod da en mand 2 gange gik på toilettet for at ryge. Jeg var efter ham på toilettet 2. gang og fortalte det til stewarden, men hvad der ellers skete med ham, ved jeg faktisk ikke. 

I Los Angeles gik det dog ikke så godt. Vi var nogle af de første der kom af flyet, vi var ret hurtigt igennem immigrationen, men ved bagagebåndet kom vi til at vente. Kaspers kuffert kom ret hurtigt, men vores 3 kufferter måtte vi bare vente på. Og mens vi ventede stillede flere og flere sig i køen til tolden, og vi kunne bare se køen blive længere og længere, mens vi bare ventede og ventede. På et tidspunkt valgte Erik at gå en tur rundt om båndet og opdagede at nogen havde taget vores kufferter AF båndet! Der har de sikkert stået al den tid vi har stået og ventet, sikke noget rod!

Det betød blandt andet også at vi blev forsinket til at afhente bilen hos Hertz, så de havde ikke længere vores Toyota, så vi måtte “nøjes” med en Ford Flex i stedet. Jeg har aldrig set sådan en bil, køn er den ikke, men den kører nu meget godt og så kan der være en masse i den!

Men al den forsinkelse i Los Angeles betød desværre at vi nåede ind i rush hour og kø-kø-kø ud af Los Angeles! Og selvom vi kørte som sindssyge mod Las Vegas og uden at holde unødvendige pauser, så var klokken næsten 21 inden vi kom dertil og vi skulle til et show kl. 22. Jeg måtte skynde mig ind på billetkontoret, mens Erik og Kasper parkerede bilen, men vi nåede det heldigvis alt sammen.

“O” af Cirque du Soleil var et fantastisk show, men det er godt nok svært at holde sig vågen, når man sidder i mørke og man har været vågen i 30 timer! Så da det var slut, så var jeg også færdig, vi skyndte os at blive checket ind på hotellet, købte dougnuts på en tankstation og sov som sten om natten!

Kasper havde hjemme fra bestilt et spring ud fra hotellet, det højeste hotel vest for Mississippi, og det største spring i verden! Han skulle springe som den første i formiddags, Erik var med for at kigge og tage billede, mens jeg besluttede at vente med at se det, til han kom tilbage med en dvd af springet, så jeg vidste at han havde overlevet!

Vi checkede ud til middag, 2 minutter før deadline og kørte på “vores” IHOP og spiste morgenmad. Nok lidt sent, men vores indvendige ur er i forvejen fuldstændig kokset, så det betød ikke noget. Derefter power shopping! Godt vi havde fået en stor bil, og godt vi havde slæbt nogle store kufferter med, for vi har godt nok allerede fået købt en masse ting!

Vi kørte fra Las Vegas kl. 17 i eftermiddags og endnu engang måtte vi sande at det ikke kun er på motorvejen mod København at der er kø - det er der også ud af Las Vegas om eftermiddagen! Vi havde dog tid nok - synes vi - så vi tog det stille og roligt og ankom til Zion Nationalpark kl. 2 minutter i 21 - blot for at konstatere at vi havde krydset en tidszone og klokken var 2 minutter i 22 - med kun et par minutter til check-in på hotellet lukkede, og med (næsten) alle restauranter lukket! Vi nåede dog lige at sende Kasper over på en restaurant overfør som så ud til at have åben, og vi var heldige at de ikke havde noget imod at lave noget mad til os, som vi kunne spise her på værelset. Og lige nu ligger Erik og snorker ved siden af mig, Kasper har fået børstet tænder og er ved at arrangere sig under tæpperne, og jeg vil også selv se at komme i seng, så vi kan være friske til traveturen i Zion i morgen tidlig (fredag morgen, vi er 8 timer bagud). Der er morgenmad om 7½ time, så jeg må nok hellere få noget søvn!