Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

Hjemme igen

27. May 2010 · ingen kommentarer

Jeg tror jeg skriver dette hver eneste gang jeg kommer hjem fra en ferie : det er SÅ dejligt at være hjemme i sin egen seng igen!

Det er ellers ikke fordi jeg synes at jeg sådan hænger mig i mine ting, og jeg tror heller ikke det har noget med selve sengen at gøre, men selvom jeg er virkelig glad for at rejse, så er jeg også rigtig glad for at sove i den samme seng i mere end 2 dage ad gangen!

Og så er det da også dejligt at være kommet hjem igen! Vi har haft en fantastisk ferie, set en masse steder og mennesker, som vi har savnet og har rigtig gode minder om, men hjemme er nu der hvor vores ting er og jeg glæder mig også til at komme på arbejde igen i dag og hilse på mine kolleger.

Det bliver dog nok også en noget streng dag at komme igennem. Er stadig på USA tid, men håber weekenden kan gøre meget ved det.

Billeder fra turen vil blive lagt ind i løbet af de næste par uger. Jeg overlod fotograferingen til Kasper, så jeg har ikke nogen billeder herhjemme, men han har lovet at jeg nok skal få dem inden så længe.

Tags: Ingen kategori

0 svar ind til nu ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu...Start du med at udfylde formen nedenfor.

Efterlad en kommentar