Familien i El Paso

Vores liv som udstationeret i El Paso

Singaporeans

3. July 2010 · ingen kommentarer

Har i øjeblikket besøg fra Fjernøsten. S.K. og hans kone Ada. De bor med deres 2 drenge i Singapore, men S.K. arbejder faktisk i Hongkong til hverdag og er normalt kun hjemme i weekenden.

Min mand har kendt S.K. i 15 år, lige siden hans daværende firma blev underleverandør til min mands firma. Vi har som familie besøgt dem i Singapore og mødt familien og siden er S.K. blevet ansat i min mands firma, men altså på Hongkong kontoret. De arbejder ikke tæt sammen, men er ofte i kontakt og S.K. har på et tidspunkt forklaret at han opfatter min mand og os som en del af hans nærmeste familie - noget man godt kan være stolt af, når det er en kineser der siger det!

I denne uge er de altså på besøg hos os. En fælles bekendt skal giftes i dag og de er inviteret med til festen. Ankom, efter et par dage i London, hertil i onsdags og skal blive til søndag morgen, hvor de flyver tilbage til London for at flyve hjem til Singapore.

Jeg har ikke selv hjemme da de kom (var med kollegerne i München i 3 dage), men Erik fortælle at de ankom til Billund onsdag formiddag og da Rasmus alligevel var hjemme, fik de adressen og besked på bare at gå ind og stille deres ting.

Onsdag passede de faktisk sig selv, torsdag var de (og min mand) på besøg hos en kollega og fredag var den helt store turist oplevelse : morgenmad her hos os, morgenmad hos en anden kollega, tur i Givskud løvepark, besøg i LEGOLAND, grill på terrassen herhjemme og afslutningsvis en tur til Middelfart, hvor vi fik en is. Kan det blive mere sommer-dansk?

I dag er det bryllup. Men de skulle lige nå nogle ting, inden de til middag skulle afsted : gåtur til bageren, så de kunne få taget billeder af fjorden og omgivelserne. Morgenmad. Shopping i Kolding Storcenter og til sidst omklædning. De skal med flyveren søndag kl. 10 så de har besluttet at de vil stå op kl. 6, så det skal jeg jo så nok også. Så det er nok godt at jeg har fri og kan tage en tur til stranden (eller gå i seng igen) når de først er taget afsted.

De er nogle super søde mennesker og virkelig lette at have besøg af. De forventer ingenting, bliver enormt begejstrede for det meste, spiser hvad vi serverer for dem, tager billeder og nyder i det hele taget turen hertil. Og så gør det jo ikke noget at Danmark viser sig fra sin allerbedste side, blandt andet med det smukke vejr. Dejligt at man kan gøre nogen glade :-)

Tags: Ingen kategori

0 svar ind til nu ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu...Start du med at udfylde formen nedenfor.

Efterlad en kommentar