Familien i El Paso

Der er rigtig mange både på arbejdet og i min omgangskreds der holder vinterferie i denne uge - men ikke mig. Eller det vil sige - ikke de første par dage

For det første har jeg ikke rigtig nogen ferie til gode, så jeg skal selv betale for hver enkelt ferie-/ eller fridag jeg holder, og for det andet har jeg faktisk også rigeligt at se til, blandt andet med at rydde op efter sidste uges strategimøde.

Flere af kollegerne er dog taget på skiferie, og afdelingen i det hele taget bare i dag også præg af, at flere holdt ferie. Nogle havde endog børn med på arbejde, men hvis ikke der skal være plads til dem på en virksomhed der producerer legetøj, så ved jeg faktisk ikke hvor der skulle være plads til dem. De var da også både søde og velopdragne, og der var nogle stykker, så de i det mindste havde nogen at lege med. Jeg tror til gengæld at mængden af personer der holder ferie, vil stige i takt med at vi kommer længere hen på ugen.

Som jeg selv. For jeg har trods alt besluttet at når der alligevel ikke er flere på arbejde, så gider jeg helt ærligt heller ikke og sidde og blomstre selv. Derfor holder jeg fri torsdag og fredag. Altså fri fra arbejde, men ikke på den måde, at jeg skal på ferie. Vores store søn skal nemlig flytte i en større lejlighed, og i den forbindelse har vi lovet at køre nogle møbler over til ham, og når vi alligevel er der med en trailer, så kan vi samtidig hjælpe med at flytte de store ting fra hans nuværende lejlighed.

Jeg gider dog ikke hjælpe med at gøre rent, pakke ned eller stille på plads. Der sætter jeg grænsen, jeg flytter nok selv til at jeg gider hjælpe andre i samme situation. Derfor tror jeg faktisk også kun at det bliver torsdag der bliver flyttedag for mit vedkommende, og så kan det være at min mor og jeg skal udforske Roskilde sammen. Så lidt ferie bliver det trods alt nok alligevel.

God ferie til I andre - eller god arbejdslyst, til dem der ikke har ferie!

På arbejdet er en af mine vigtigste opgaver at holde styr på min chefs kalender. Styre, at den ikke bliver for overfyldt og i samarbejde med hende, prioritere opgaverne, så hun kommer til de rigtige møder. Og ret ofte drejer det sig om at finde huller, hvor vi liiiiige kan presse et ekstra møde ind.

Som om det ikke skulle være nok med den slags kalenderbingo, så har vi i dag været nødt til at lave samme øvelse herhjemme.

Man skulle jo ellers tro at vi var blevet bedre til det. Det med ikke at plastre vores kalender til med mere eller mindre vigtige begivenheder. Og det har vi faktisk også været, men det er som om det lige så stille accelererer igen.

I august og september, mens vi stadig boede i sommerhus, havde vi mange gæster, som gerne lige ville ønske os velkommen hjem, og komme og se det dejlige sted vi boede. Da vi flyttede i det lejede hus her ved fjorden, gentog det hele sig, vi havde mange gæster og synes også det var dejligt endelig at kunne invitere folk til at komme hos os, og vi ikke hele tiden skulle være gæst, som vi har været de sidste par år, når vi har været hjemme på besøg.

Da vi nåede til december var de fleste travlt optaget af diverse familiesammenkomster og arrangementer i foreninger og på arbejde, så da havde vi flere weekender, hvor vi ikke skulle noget som helst. Og det var dejligt. Ikke sådan at forstå at vi helst bare vil sidde derhjemme og lave ingenting sammen, men det var rart at være kommet i førersædet, når det handlede om planlagte arrangementer.

Det var faktisk et af vores store ønsker da vi kom hjem, at vi ikke ville have for mange planlagte ting i kalenderen. For det er dem, vi bliver stresset over. Vi vil så mange ting, har svært ved at sige nej, og ender med at skulle noget hver fredag/lørdag/søndag og uden energi til at klare hverdagen. Januar og februar har vi formået stadig at bestemme, hvornår vi skal ting. Vi har en liste over folk vi gerne vil se, men i stedet for som tidligere at ringe rundt og få lavet aftaler, så de passer alle, så siger vi til os selv i løbet af ugen ‘har vi lyst til at se nogen’ og hvis ja, så tager vi listen fra en ende af. Ringer, kan folk, så er de velkommen, kan de ikke, så ringer vi til de næste på listen. Og ikke noget med at aftale noget langt ud i fremtiden. På den måde har vi også været i stand til at gøre noget impulsivt, og det er da dejligt når der så også engang imellem er nogen der ringer og siger ‘vi fik lige lyst til at komme forbi, er I hjemme?’ og så kunne bekræfte at det ER vi, og de er mere end velkommen.

MEN (for der ER jo altid et men, ikke?) : Nu går den ikke meget længere. Ikke fordi listen over mennesker vi skal have inviteret over er blevet længere, eller fordi vi har fået masser af invitationer, men fordi Erik igen skal til at rejse. Og det giver altså nogle udfordringer, som jeg næsten havde glemt. Hans rejser er nemlig ikke altid planlagt langt ud i fremtiden. I mange år var det fast at han skulle rejse til Asien i november, jeg vidste at det kom, men det var aldrig til at sige nøjagtig hvornår han skulle afsted, så vi kunne heller ikke planlægge noget i november.

Nu er det aftalt at han skal afsted i marts. Datoen er fastsat og billetterne er indkøbt, så det bliver der nok ikke lavet meget om på. Men vi har også en 18 års fødselsdag i familien, som skal afholdes og den bliver vi så nødt til at planlægge, så den passer med at Erik er hjemme og at gæsterne overhovedet har tid til at komme. Og der er chance (eller risiko, alt efter hvordan man ser på det) for, at der kommer mere rejseri i den nærmeste fremtid, måske endda med behov for, at Erik skal arbejde hele sommeren.

Så er det jo heldigt at vi tager på en lang ferie i maj og i forvejen har planlagt en solferie i november, så går det nok også, selvom vi ikke får noget ferie i juli. Men det skal da lige planlægges. Eller også skal jeg bare lære at sige ‘pyt’ og være OK med, at vi ikke kan alting?

Jeg har haft super travlt på arbejdet den sidste tid. Men på den gode måde og med ting, som jeg godt kan lide at have travlt med.

I dagligdagen er vi et mindre team der arbejder sammen, blandt andet med 2 kolleger fra Tyskland. 2 gange om året har vi planlægnings-/ og strategimøde, hvor vi mødes med vores såkaldte ‘udvidede’ team, som betyder deltagelse af kolleger fra England, Tjekkiet, Tyskland og USA. 

Som personlig assistent ligger det jo lige til højrebenet at være en del af planlægning og tilrettelægning af mødet. Kort efter jeg blev ansat i august var jeg med til et lignende møde i september, men da jeg kun havde været der kort tid og min forgænger havde planlagt alting til dette møde,  var jeg med som en del af teamet, men mest for at observere, hvordan den slags bliver gennemført. Det var en stor oplevelse, men også meget anstrengende, da jeg jo ikke før har prøvet noget lignende, og jeg brugte enormt meget tid på bare at forstå, hvad der blev talt om.

Denne gang var det mig der havde det fulde ansvar, mens min forgænger til gengæld havde fået lov til at komme med og have lejlighed til at deltage på lige fod med de andre, uden samtidig at skulle holde styr på alle trådene, tage notater, osv.osv.

Det har været en stor opgave for mig. Jeg har været meget nervøs for, om jeg overhovedet kunne magte opgaven, min chef stiller meget store krav til både sig selv og mig, og resten af teamet har også enormt høje standarder, så jeg følte et vist pres og ville nødig falde igennem.

Men så føles det rigtig dejligt at være hjemme igen, efter 3 dage spændende og udfordrende dage, uden nogen katastrofer og med en masse tilkendegivelser af, at det havde jeg klaret godt. Det er alle anstrengelserne og knokleriet værd, når der også er nogen der sætter pris på én og det gør at man en anden gang også er parat til at give den en ekstra skalle og yde en god indsats. Jeg er rigtig heldig at have fundet et job jeg kan lide, det er en stor tilfredsstillelset at kunne gøre en forskel, og så er det dejligt igen at have fået nogle kolleger, som jeg arbejder rigtig godt sammen med. 

Men det er nu også rart at vide at når jeg senere i aften kommer hjem fra badminton, så kan jeg godt tillade mig at sætte mig dybt tilrette i sofaen og drikke et glas rødvin sammen med min mand. Og desuden vil jeg tillade mig at arbejde hjemmefra fredag, ovenpå et ‘job well done’.

Jeg har i virkelig mange år været plaget af (kontor)ondt i nakke og skuldre med dertil hørende mere eller mindre generende spændingshovedpiner.

Og jeg har i lige så mange år forsøgt at finde en varig løsning på problemerne; hæve-/sænkebord, fysioterapi, kiropraktor, øvelser osv., men alt sammen uden at det virkelig battede noget, problemerne blev ved med at dukke op.

Jeg har haft det en smule bedre mens jeg IKKE arbejdede, for da havde jeg mere tid til at koncentrere mig om øvelser og jeg sad da knap så længe ved pc’en i løbet af dagen, som jeg gør, når jeg arbejder. Men det holdt kun nogle få måneder på arbejdsmarkedet, inden jeg igen måtte se om jeg kunne finde en måde at komme af med spændingerne på. Jeg fandt også noget der lignede en mirakelkur, nemlig en helt vildt klog mand! Det er ikke helt til at sige hvad det er Michael (den kloge mand) kan eller gør, og egentlig ved han det vist heller ikke helt selv, men det virkede under alle omstændigheder. Eneste ulempe var, at det kostede faktisk også temmelig mange penge!

Nu ved jeg da godt at man ikke kan gøre sit helbred op i penge, men jeg synes det var svært at blive ved med at forsvare at skulle bruge 500 kr. om ugen på en dum nakke. I øvrigt mente Michael også selv at jeg ødelagde hans statistik, for han plejede at kunne kurere folk efter 2-3 gange, mens jeg stadig efter 4. gang havde nogle problemer. Han mente i øvrigt at meget kunne gå væk, hvis jeg bare lærte at slappe af! Men det kan han jo sagtens sige! Hvis det var noget jeg bare lige kunne gøre, så havde jeg nok gjort det for længe siden, ikke?

Men Michael mente nu at det var noget jeg sagtens kunne lære og hans råd var at jeg skulle begynde at gå til Yoga eller Pilates.

Jeg har en gang tidligere forsøgt mig udi yoga, men synes at det var både svært og enormt kedsommeligt. Men jeg havde til gengæld hørt fra min mor, som først er begyndt at gå til det for nogle år siden, at det faktisk er noget man kan lære at blive glad for, så på Michaels opfordring, besluttede jeg at NU skulle det altså være.

Så sidste mandag var jeg afsted for første gang. Jeg havde fundet et sted her i Kolding hvor man kunne komme og få en prøvetime, og selvom vi er langt inde i sæsonen, og den rent faktisk slutter allerede til maj, så ville de gerne have nogle flere med på holdet.

Og jeg må sige at jeg ikke er blevet skuffet. Jeg havde helt klart problemer med overhovedet at slappe af og trække vejret dybt ned i lungerne, jeg kunne selvfølgelig heller ikke lave øvelserne perfekt, eller strække mig så langt ud, som det vel nok er nødvendigt. Men til gengæld var jeg vild med instruksen om at alle øvelser skal gøres med lukkede øjne, for der er ingen grund til at koncentrere sig om hvordan øvelserne bliver gjort på de andre madrasser, man skal bare koncentrere sig om at gøre sit bedste på sin egen madras. Jeg gik derfra med en enormt dejlig følelse af indre ro og balance, og en forsikring fra instruktøren om, at man skal kunne krybe før man kan gå, og at øvelse gør mester, så jeg besluttede at jeg ville give det en chance og ‘gå til det’ hver mandag.

I dag var altså 2. gang jeg var afsted og uden at sige for meget, så er jeg, om ikke andet, blevet ualmindelig god til at slappe af under afslapningsøvelserne ved timens slutning. Jeg slappede faktisk så meget af at jeg vækkede mig selv ved en enormt høj lyd, som umiskendeligt mindede om et snork! Og det var så højt at jeg også vækkede de andre af døsen, og en af dem sagde efter timen at hun godt nok synes det var en høj lyd, nogen var kommet med!

Jeg undskyldte mange gange, men tilsyneladende er der ikke nogen der vil tage sig af, hvis man skulle komme med nogle uartikulerede lyde under afslapningsøvelserne. Så håber jeg bare at jeg ikke en anden gang kommer til at slappe af i andre dele af kroppen, så jeg kommer til at brilliere med andre lyde!

Desværre er det vinterferie på yoga holdet i næste uge, så der vil gå 2 uger, inden jeg kan komme afsted igen. Men det kan da være at jeg beslutter mig for at give øvelserne i wii-fit spillet en chance så længe, selvom det nok ikke vil være helt det samme!

Så lider du også af problemer med at sove, slappe af eller bare har det en lille smule skidt med hverdagens stress og jag, så lad dette være en stor opfordring til selv at komme afsted til yoga. Det er meget hyggeligere end at have ondt i hovedet og så er det billigere end at gå til både kloge mænd, fysioterapeuter og kiropraktorer, og faktisk er der lavet undersøgelser der viser, at yoga kan afhjælpe kroniske rygsmerter meget bedre end konventionelle behandlingsformer. Så hvad venter du på? Du kunne selvfølgelig starte med at læse lidt mere om det her http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1808860.ece

Som nogen af mine trofaste læsere helt sikkert har opdaget, så har min egen tilstedeværelse her på bloggen være mere end sporadisk de sidste par måneder. Uvist af hvilken årsag, har jeg simpelthen ikke været motiveret til at skrive om vores hverdag, og derfor har jeg mere eller mindre bevidst, valgt helt at ignorere den.

Men det skal jeg se, om jeg ikke kan få lavet om på.

Det er ikke fordi jeg har fået bedre tid, eller fordi jeg har fået mere på hjerte, men måske nærmere fordi jeg i fredags var til rund fødselsdag i familien og en (meget kær) fætter påpegede at der nok var flere end ham, der savnede mine mere eller mindre interessante indslag.

DET var (forhåbentlig) lige det skub der skal til, for at jeg kommer i gang igen. For det ville jo være løgn hvis jeg sagde, at jeg ikke selv har savnet det.

I den forbindelse har jeg overvejet om jeg skulle oprette en ny blog eller måske ændre overskriften, men jeg er kommet frem til at for det første så har jeg allerede læsere til denne blot, de kender den og har måske lagt mig ind som favorit, og for det andet så synes jeg ikke det lyder lige så fedt med ‘Familien i Kolding’ som det gør med ‘Familien i El Paso’.

Så jeg fortsætter her, hvor jeg slap og med den overskrift, og så ser vi, hvor langt motivationen rækker.

For der er jo egentlig emner nok at tage af, også selvom vi nu har været hjemme i Danmark i 6 måneder og 12 dage, og har boet i Kolding siden midten af September. Jeg kunne jo starte opremsningen her, og lade det stå, så når jeg løber tør for stof, så kan jeg bare tage fra listen : Det (elendige) danske skattesystem, Skattelettelser? NEJ TAK!, Vejret, Vejene, Familien, Arbejdet, Vores nuværende bolig, Min mand, Vores forestående ferie til USA (ja, vi har bestilt billetter!) osv. Hvis der er nogen der vil byde ind med flere emner, så slå jer løs!

Her ville jeg lige have sat et billede ind af fjorden set fra vores stuevindue, nu hvor den er fuldstændig frosset til, men jeg har helt glemt hvordan man gør, så det må komme på senere

Ja, det er det lige nøjagtig!

Jeg nævner ikke hvor gammel jeg bliver. Min svigerdatter sagde dog i går, at det kunne da være meget værre! Og det har hun selvfølgelig ret i

Jeg havde dog håber på lidt bedre vejr - på den anden side, så er der nok en anden, der også har fødselsdag i dag, som jeg kan skyde skylden på, for jeg synes godt nok at jeg har været rar! Og ellers lader vi bare som om det var i går, for da var vejret ganske fortryllende det meste af dagen, og det var også den dag jeg blev fejret - sådan rigtigt!

Det er jo ved at være nogle år siden jeg har kunnet invitere hele familien til min fødselsdag, så i år skulle det være. Og alle kunne - hvilket i sig selv er ret fantastisk, for der er altid nogen der enten skal noget andet (min Mor) eller nogen der skal arbejde (min søster). Men i år kunne vi altså bænke 16 rundt om bordet. Og jeg synes det var fantastisk hyggeligt og dejligt, også selvom der selvfølgelig er ret meget logistik der lige skal gå op, når man skal have plads til så mange rundt om bordet. Men det gik, alle kunne være der og efterhånden som børnene gik fra bordet, kunne vi få lidt mere albuerum hver især.

I dag skal bare være en helt almindelig dag med afslapning og hvor jeg kun lige vil lave det allermest nødvendige. Det kan man jo også have behov for en gang imellem, også selvom man har fødselsdag…….

Så bliver man da bare helt og aldeles glad oveni låget, når solen skinner, som den har skinnet de sidste 2 dage. Og især når man bor så tæt på vandet, som vi gør nu.

I det hele taget har det været en uforskammet dejlig weekend. Vi fik besøg af mine forældre i fredags, så de kunne komme og se hvordan vores nye hjem ser ud, og så de lige kunne hjælpe med at få det sidste ‘touch’ - det vil sige, få hængt billeder op og komme med ideer til, hvordan det hele kunne hænge lidt bedre sammen.

Vi grillede fredag aften på vores nye Weber Performer. Det var første gang den skulle i aktion, denne - efter sigende - uundværelige grill, som vi havde fået erhvervet os til meget billige penge i USA. Da det dog var første gang, og siden vi ikke havde tilladelse til at have brandfarlige og eksplosionsfarlige produkter med i containeren, havde vi ikke fået den lille gasflaske med, som er den der gør hele forskellen, nemlig så man kan tænde op i grillen, uden at skulle starte med kul i en grillstarter. Mor og jeg tog i Bilka, stedet hvor man kan købe alt, men hvor de altså først blender op for campingudstyr - som grill udstyr åbenbart hører ind under - i uge 6 eller 7. Og så længe kan vi altså ikke vente på at få startet den grill.

Heldigvis kunne vi få den helt rigtige gas i Bauhaus og kæk som jeg var, betalte jeg og smed kvitteringen i skraldespanden, for når der ligefrem står Weber på gasflasken, så er der vel ikke mere at sige om den ting? Undtagen måske lige at som med alt andet, så har Weber også andre standarder for deres udstyr solgt i USA i forhold til det, de sælger i Europa. Så gasflasken passer ikke! Jeg sendte Erik og min mor tilbage til Bauhaus hvor de endda kunne fortælle at det ikke var første gang de havde hørt om det problem, men de mente dog at Weber har en løsning på det. Jeg gætter så bare på, at det nok skal blive en dyr en, men lad nu det ligge. Til gengæld kunne de godt få problemer med at få byttet gasflasken, da jeg jo ikke længere havde kvitteringen, men heldigvis er min mor ikke så bange af sig (som visse andre i familien) så hun stak lige hånden i skraldespanden lige inden for døren, og fiskede den op igen. Desuden kunne kassedamen nu også godt huske at vi havde været og købe gassen. Hun har nok overvejet hvad det var for nogle tosser der kan finde på at grille - i oktober - i regnvejr! Så de fik pengene tilbage og fik købt en helt almindelig grillstarter i stedet, en billig en, som så må fungere, indtil vi får kontaktet Weber demselv!

Kødet smagte vidunderligt, også selvom vi måtte vente lidt på det. Om det er kødet, grill’en eller grill mesteren der skal have æren ved jeg ikke, men det blev ihvertfald en rigtig dejlig middag!

Lørdag gik vi virkelig til makronerne. Fik sat flere billeder op og ting på plads på 1½ time, end Erik og jeg ville have fået gjort på nogle uger. Og der blev endda tid til en dejlig gåtur i området, inden forældrene skulle videre til min bror og hans familie.

I formiddag har vi været ude og udforske området endnu engang. Der er nu ikke noget bedre end at gå  tur i skov og ved vand når solen skinner, og selvom det på termometret var koldt, så var vi varme. Og jeg er sikker på at vi har fået d-vitamin for en måneds tid efter den 1½ time lange gåtur.

Lige nu sidder jeg så og venter på næste hold gæster. Et vennepar som til daglig bor i Prag, men er hjemme på efterårsferie ville gerne beære os med et besøg og vi vil igen i dag få lejlighed til at prøve grill’en af. Jeg er dog helt sikker på at den også nok skal fungere i dag, og selvom solen ikke er så meget fremme længere, så tror jeg heller ikke det bliver regnvejr sådan lige med det første, så mon ikke vi nok skal få en dejlig eftermiddag/aften?

Den allersmukkeste udsigt ud over Kolding Fjord, det er hvad jeg er velsignet med her til morgen. Solen skinner og dagen ville være helt perfekt, hvis det ikke lige havde været for et besøg hos tandlægen her til morgen, efter jeg for 4 uger siden knækkede en fyldning på et stykke tyggegummi!

Jeg besluttede at besøget var en fridag værd. Og det var godt valgt. Jeg vidste godt at det var en kritisk tand at miste fyldning i, som de fleste af mine gamle sølvfyldninger, var det ikke meget tand de holdt sammen på, og tandlægens anbefaling var da også at lave en krone, selvom jeg selv stemte for at vi bare trak lortet ud. Selvfølgelig er det slet ikke en mulighed i tandlægens optik, men vi indgik et kompromis, så jeg fik en plastikfyldning og så tager jeg selv ansvaret for, hvis den kun holder nogle måneder og så må jeg nok krybe til korset til den tid og have læderet op ad lommen. Indtil da nøjes jeg med at tygge i den anden side af munden. Og glæder mig over at min tunge har fået fri fra opgaven med at holde et stort hul rent for skidt!

Og hvordan går det ellers? Vi flyttede søndag ind i huset, sådan rigtigt! Altså har vi overnattet her 5 gange nu og vi er ved at have fundet en plads til de fleste ting. Huset er meget svært at indrette, i køkkenet er der ikke meget skabsplads og i stuen på 1. sal er der stort set ingen vægsplads. Så mine bøger har stadig ikke fået nogen plads og vi er nok nødt til at tage i Ikea i dag, for at se om vi kan få nogle af de sidste ting der mangler.

Derudover har vi ofret en formue i registreringsafgift og fået plader på Audi’en. Det er dog lige før jeg synes det er alle pengene værd, især fordi jeg er blevet den sejeste Moster/Faster i miles omkreds, siden jeg havde niecerne og nevøen med ude og køre i søndags. ‘Skal vi ikke have lidt frisk luft Faster’, spurgte Jeppe på 4 år og han synes altså at jeg har en vildt sej bil! Og jeg må indrømme at jeg er enig. Den er fa’me lækker og køre i, også selvom det ikke længere er så fedt at køre topløs!

Men mon ikke jeg skulle se og løsrive mig fra computeren og få lavet nogle af de ting jeg har planlagt til i dag. Der er masser af ting der skal ordnes, når man endelig er hjemme på et tidspunkt hvor forretningerne har åbent og når solen så ovenikøbet skinner, så får man automatisk mere lyst, ikke? Ha’ en rigtig god weekend derude!

Store ting falder på plads i øjeblikket. Vi har nemlig flyttet alle vores ting ind i det hus i Kolding, vi har lejet i 2 år. Og mors Audi er kommet hjem!

For at tage det første først, så kom alle vores ting i 2 lastbiler i torsdags og mens Bedstemor sad og holdt øje med, at alle kasser blev registreret, slæbte 5 flyttefolk vores ting ind i huset, efter vores anvisninger : soveværelset, kælderen, Rasmus værelse, kælderen, stuen, kælderen…….. Ja, for rigtig meget blev sat i kælderen!

Da vi rejste fra El Paso stillede vi et stort spørgsmålstegn ved om tingene nu også var pakket ordentligt. Og flyttefirmaet i Danmark havde haft samme tanke, da de flyttede det hele fra containeren til en lagerplads. Så vi var meget spændte på hvor meget der var gået i stykker. Lidt er gået til. En lampeskærm er blevet trykket, en kommode har fået flået noget af fineren af, et computerbord er knækket på midten, rammen om et spejl er flækket og vores gasgrill har knækket 2 hjul. Altså ikke noget stort og heldigvis var der ikke noget af vores porcelæn der var gået til. Det er jo ikke fordi det har den store værdi, det er bare så besværligt, hvis man skal ud og have noget nyt af noget, man måske har købt for længe siden.

Det tog flyttefolkene til kl. 15 at få det hele ind og få de store ting pakket ud, resten mente vi godt at vi selv kunne pakke ud og sætte på plads.

Fredag og lørdag har vi nået en hel masse ting, hele køkkenet er nu kommet på plads, kælderen er nu så ryddet at vi kan komme ind i alle rum og i dag vil jeg koncentrere mig om soveværelse og badeværelse. 

Vi har heldigvis mulighed for at blive i sommerhuset indtil 1. oktober og det er virkelig rart at kunne tage tilbage til en seng og et køkken der fungerer, når vi om aftenen er færdige og bare har lyst til et bad og til at komme i seng. Desuden kan vi stille og roligt stå op om morgenen og blive friske, inden vi starter forfra. Det bliver selvfølgelig anderledes i løbet af ugen, hvor vi også skal på arbejde, men det bliver ikke det helt store der skal gøres, inden vi sandsynligvis på søndag flytter helt ind.

Det andet var at Audi’en også er kommet hjem. Den kom med et skib til Århus i mandags, skulle toldbehandles og Erik hentede onsdag prøveplader og kørte fredag sammen med sin mor til Viby J, hvor den stadig stod på kajen. Den er virkelig beskidt. Taget har været rullet ned og en anden bil har bogstaveligt talt stået oven på den med hjulene hvilende på forruden, men den har tilsyneladende ikke lidt nogen overlast. Erik nåede såmænd også at komme til syn med bilen fredag og tilbage er nu kun at få betalt registreringsafgiften og så skulle vi være kørende fra på tirsdag!

Så alt i alt har vi ‘nået’ meget, med uvurderlig hjælp fra Eriks mor, som utrætteligt stod og gjorde køkkenskabe rene og vaskede alting af i går, og selvom vi selvfølgelig har det rigtig godt i sommerhuset, så bliver det nu også rigtig godt at komme til at bo sammen med vores egne ting igen. Så mon ikke jeg skulle tage og lukke computeren og få gummihandskerne på igen?

hurra, hurra, hurra!

Og vi er inviteret! Og kan komme! Vi tager lidt tidligt fri fra arbejde i dag og kører til Roskilde for at fejre hans 22-års fødselsdag, inden vi i aften kører hjem igen. Det bliver bare SÅ dejligt!