Familien i El Paso

Vi har tidligere været udstationeret i Hongkong, og er pt udstationeret i El Paso, Texas mens min mand arbejder i Mexico.

Står du/I foran en udstationering og har nogle spørgsmål som trænger sig på, så vil jeg meget gerne forsøge at svare på dem. Skriv til mig og sender du dit telefonnummer med og information om, hvornår du træffes bedst, så ringer jeg også gerne.

Desuden kan du få meget ud af at klikke dig ind på http://www.danes.dk/ hvor der også står gode tips til udstationering. De har et meget stort netværk rundt omkring i verden, og jeg kan kun anbefale at man tager kontakt til nogen danskere der allerede bor i området, og får en snak med dem. Det har i hvertfald været meget værdifuldt for mig. Desuden er der stor hjælp at hente på www.udstationering.dk som også gerne hjælper med at lave kontrakt, budget eller med at leje ens hus ud.

Er der noget du mener jeg mangler at dække eller noget jeg har fået forkert fat i, vil jeg blive glad for at få forslag til indholdet. Kommentarer er altså meget velkomne.

Skal du/I udstationeres til Kina, er her et nyttigt link http://www.c3consulting.dk/.

Generelt har de fleste virksomheder en udstationeringspolitik, hvor de mener at have taget højde for alting. Men måske har de aldrig haft folk udstationeret til den region DU skal flytte til, eller også er det længe siden den er blevet revideret. Og husk at en kontrakt kan altid forhandles.

Ting man bør overveje inden en eventuel udstationering:

Bolig. Ejer I jeres egen bolig, er det vigtigt at gøre op med sig selv, om man vil sælge eller beholde boligen. Vælger I at beholde den, skal man - for at kunne slippe for at være skattepligtig i Danmark - udleje på en 3-årig uopsigelig kontrakt. Der gælder andre regler for sommerboliger.

Bolig der hvor I flytter hen. Hvis virksomheden betaler for jeres bolig, hvad kommer det så til at betyde skattemæssigt? Hvor mange af de faste udgifter vil de betale derudover? Telefon, vand, varme, lys, internet? I lande hvor det er normalt at have ekstraordinære udgifter til fx el, fordi der bruges aircondition, eller hvor der bruges ekstraordinært meget på at varme huset op, kan det være nødvendigt at forhandle et tilskud fra firmaet til forbrugsafgifter. Hvordan bor man der hvor I skal flytte hen, hvis man skal beholde samme levestandard som i Danmark? Er det i en lille lejlighed, eller i et stort hus?

Man kan dog godt beholde sit sommerhus selvom man flytter fra Danmark. Se mere her http://www.nytfradanmark.dk/artikel_skat.asp?art_nr=5

Skat. Skattevæsenet har en mærkelig måde at udregne ens skat på, hvis man rejser ud af Danmark på andre tidspunkter end 1. januar. Arbejder man fx de første 3 måneder af året hos en dansk arbejdsgiver og får man udbetalt bonus, overskydende feriedage samt feriepenge for det næste ferieår (hvilket er normalt, når man rejser fra virksomheden) så omregner skattevæsenet disse 3 måneders “løn” til en årsløn, dividerer med 3 og ganger med 12, for at finde ud af hvad du skal betale i skat. Det betød for os, da vi første gang rejste ud, at vi fik en klækkelig efterregning fra skattevæsenet. Undersøg det eventuelt med dit lokale skattekontor, men bor du i en mindre kommune, hvor man ikke tidligere har haft personer der er udrejst, kan man ikke være sikker på at det svar man får, er rigtigt. Ring derfor hellere til en af de større kommuner som har deciderede udlandsafdelinger i deres skatteforvaltning. De ved hvordan reglerne skal forvaltes og kan give bedre svar på ens spørgsmål.

Der kan også komme spørgsmål omkring dobbeltbeskatning. Hvis du som vi gør, bor i ét land og arbejder i et andet, er det vigtigt forinden at undersøge, HVOR man vil blive beskattet. Da vi boede i Hongkong var det meget nemt, for hvis blot min mand var mindre end 50% af tiden i Kina, så skulle han beskattes i Hongkong. Her i USA er det anderledes, for selvom vi bor i USA og han får sin løn udbetalt fra virksomheden i USA, så har han været mere end halvdelen af tiden været i Mexico, og dermed skal han betale skat begge steder.

Det kan godt betale sig forinden at undersøge om Danmark har en sambeskatningsaftale med det land man flytter til. Det har Danmark med USA, men USA har ikke nogen sambeskatningsaftale med Mexico. 

Selvom man fraflytter Danmark, kan man fortsat være helt eller delvist skattepligtig i Danmark. Det kommer an på, hvorfra man får sin løn udbetalt (dansk arbejdsgiver), om man er mere end halvdelen af året i Danmark eller det land man bor i, om skattevæsenet vurderer at éns tilknytning til Danmark fortsat er større end til det nye land (hvis man fx beholder sit hus). Arbejder man fx mere end halvdelen af året i et andet land, men har sit hus og sin primære familie (kone og børn) i Danmark, kan man vurderes til fortsat at være fuldt skattepligtig i Danmark. Under alle omstændigheder er det en jungle at finde rundt i, så det er virkelig vigtigt at man undersøger sagen grundigt, inden man rejser ud. Eller som alternativ får en aftale med virksomheden om, at skulle der forekomme uforudsete udgifter som følge af skat, så påtager de sig byrden.

Se eventuelt på dette link om begrænset skattepligt. http://www.workindk.dk/Personskat_i_danmark/0/4/0

Skatteberegning kan være meget kompliceret og ikke nødvendigvis med samme grad af indberetning som i Danmark, så det vil være guld værd at få indføjet i kontrakten at virksomheden skal stille revisor til rådighed for skatteberegning, både i DK og det land man er udstationeret til. (OG i det land man arbejder, hvis det er forskelligt fra det land man bor i).

Løn. Skal man have udbetalt sin løn i den lokale valuta er det vigtigt at få indført i kontrakten at man kan kurssikre. I øjeblikket er der store udsving på valutakurser, så det kan betale sig at man eventuelt får udbetalt en del af lønnen i den lokale valuta, mens det der er beregnet som opsparing fx udbetales i Euro til en konto i udlandet. Spørg også om der er mulighed for at få lønforhøjelse MENS man er udstationeret. I mange kontrakter er der ikke indlagt lønforhøjelser eller taget højde for inflation, men prisudviklingen fortsætter jo også mens man er væk, og hvor mange ville fx finde sig i på forhånd at vide at de næste 3 år er der ikke nogen mulighed for lønforhøjelse?

Indbo. Skal man tage sit indbo med sig, pakke alle sine ejendele i en container og lade det fragte halvvejs rundt om jorden, med risiko for at noget går i stykker undervejs, eller skal man lade det hele opbevare derhjemme og leje det pågældende sted? Vores erfaring er at ens hjem er der hvor ens ting er. Vi er begge gange faldet rigtig godt til, netop fordi vi har haft vores ejendele omkring os. Der kan dog være regionale forskelle som fx elektriske ting som TV, støvsuger, tandbørste o.lign. som ikke kan bruges der hvor man er flyttet hen, så man skal altid regne med nogle udgifter, selvom man tager alting med hjemmefra.  Vælger man at leje alting skal man også være opmærksom på, at man uvilkårligt vil købe nogle ting til hjemmet, som jo skal med hjem, når man rejser hjem igen. Og det kan ikke nødvendigvis være i 3 kufferter á 20 kg. Så i de tilfælde hvor man vælger at leje sig frem, er det vigtigt at få aftalt om man eventuelt må sende noget hjem med luftfragt på firmaets regning, eller om de vil betale for overvægt i flyet og i så fald, hvor meget.

Børnenes skolegang. Det er vigtigt hjemmefra at undersøge om niveauet i de offentlige skoler er på højde med skolerne i Danmark, eller om man skal have børnene i private skoler i stedet. Og ER der overhovedet private, internationale skoler på stedet. Har man større børn, eller skal man være væk indtil de skal færdiggøre 9. eller 10. klasse er det desuden vigtigt at huske på, at som dansk statsborger, uanset om man har modtaget undervisning i Danmark eller i udlandet, skal man som minimum have folkeskolens afgangsprøve i dansk, for at kunne komme ind på en ungdomsuddannelse. (Dette gælder ikke for unge med udenlandsk statsborgerskab). Har man derfor børn i den alder, kan det være en god ide at tilmelde dem fjernundervisning i dansk og/eller sommerskole i Danmark, hvor de kan tage eksamen. Vi har selv tilmeldt vores søn til denne form for undervisning på www.danes.dk

Børnepasning. Det er også vigtigt at undersøge hvordan det er almindeligt at få passet sine børn der hvor man flytter hen. Mange danske mødre ser en udstationering som mulighed for endelig at være der mere for deres børn, end de har kunnet som deltids- eller fuldtidsansat mor i Danmark, hvor det er mest almindeligt at få passet sine børn i dagpleje/børnehave/SFO. Desværre oplever de fleste at entusiasmen/energien forsvinder i løbet af et par måneder, når man begynder at føle at opgaven med at passe børnene, afholder en fra at blive integreret i det nye samfund. I Kina/Hongkong er det fx mest almindeligt at man har en hjælper til at tage sig af børnene, gøre rent og lave mad og måske derudover har en chauffør, mens man i USA bruger mere tid til at hente og bringe børn, som til gengæld starter tidligt i pre-school og skole, og så har man en mexikaner til at tage sig af arbejdet i huset. I Belgien og Holland er det mere normalt at mødrene går hjemme, så der er det ikke noget problem at finde nogen man kan snakke med. Efter min mening behøver det ene ikke at udelukke det andet, så selvom man ansætter nogen til at hjælpe med det grove og se efter børnene når man selv skal til fitness eller ud og spise frokost, så har man til gengæld stadig meget mere tid til at foretage sig noget med børnene, end man har, hvis man skal passe et arbejde samtidig og alt der har med familien at gøre, er henvist til weekender og ferier.  Man skal jo også huske på at man ikke har sit “normale” netværk som familie og venner til at træde til, hvis man fx skal til en forretningsmiddag eller på weekendferie.

Hjemrejser. Hvor mange rejser hjem kan man få mens man er udstationeret? Her er det vigtigt at være specifik, er det fx 1 hjemrejse om året, er det vigtigt at få klarhed over, om det er pr. skoleår eller pr. kalenderår. Og aftales der 2 hjemrejser mens man er udstationeret, hvor mange kan man så regne med, hvis man forlænger kontrakten? Nul? Eller 2 mere?

Hvem gælder hjemrejsen for? Hvad med eventuelle IKKE hjemmeboende børn, hvis de skal komme på besøg? Hvad med i tilfælde af dødsfald i den nærmeste familie?

Kørekort. I mange lande forlanges det at man tager det lokale kørekort, for at kunne få lov til at køre i landet. I USA gælder der forskellige regler for de forskellige stater, men her i Texas siger loven at man senest 30 dage efter man har bosat sig her, skal have et Texas-kørekort. Har man i forvejen et kørekort fra en anden stat i USA tager man bare på motorkontoret og ansøger om at få det ombyttet. Kommer man dog fra andre lande end USA, skal man gennemføre både en teoriprøve og en køreprøve. Det er dog ikke svært og man forstår også godt pointen, for mange steder er reglerne en del anderledes end de er i Danmark.

Forsikring. Det er vigtigt at få fundet ud af hvilke forsikringer der er nødvendige, og hvilke af disse firmaet betaler. Sygeforsikring er et must når man er udstationeret og det gælder for hele familien. Man skal dog ikke forvente (heller ikke selvom det er hvad man får at vide) at man automatisk er dækket, som hvis man boede i Danmark. Det er svært at komme ind på alle forhold her, men jeg kan kun opfordre til at man forsøger at tage højde for alle forhold. Det kan jo være at man ikke plejer at gå til fysioterapi eller til kiropraktor, og måske skal denne ydelse købes til, og så glemmer man at vælge det til, fordi man ikke plejer at bruge det. Men hvem kan vide hvad man får brug for af lægehjælp de næste år frem i tiden? Undersøg også grundigt INDEN du får brug for læge, hvordan det fungerer der hvor du flytter hen. Skal lægen fx forhåndsgodkendes, inden du må begynde at komme der? Kan man tage på sygehuset uden henvisning? Kan man opsøge speciallæge uden henvisning? Hvis man først skal til at undersøge den slags EFTER man er blevet syg, kan det blive en kompliceret sag.

Credit report. I USA er det vigtigt at have en god credit report for fx at kunne få kabel TV, konto i banken (man skal have en til at sige god for sig, enten en person man kender, som  i forvejen har konto i det pågældende pengeinstitut eller den virksomhed man arbejder for skal bruge samme bank og sige god for en), for at kunne få kontokort i diverse stormagasiner, lease bil osv.osv. Man kan ikke bruge referencer fra Danmark på at man har betalt biler eller haft kreditforeningslån til at etablere en credit report herovre. Men en god måde er at få et American Express kort (eller et andet kreditkort udstedt af et amerikansk selskab. Visa kan dog ikke bruges) INDEN man rejser herover. De største rabatter gives til folk der financierer deres indkøb, det tæller ikke at man betaler kontant. Der er i det hele taget masser af steder, hvor de ikke arbejder udfra de samme principper, som der arbejdes efter i Danmark, når man skal oprette en bankkonto og det kan være et stort chok at opleve, hvilket papir tyranni man skal igennem for måske bare at indløse en check. Kina er et godt eksempel på det. Så undersøg det grundigt, INDEN du rejser afsted, så du er forberedt. 

Når I skal hjem igen. Det er vigtigt at få taget stilling til, hvad der skal ske, når udstationeringskontrakten udløber. Er der job på virksomheden igen, når man kommer hjem, fx? På danske virksomheder er man ikke nødvendigvis god til at anerkende den viden og know-how som deres udstationerede medarbejdere har fået, og derfor er der flere der oplever, at de står uden arbejde, når kontrakten udløber. Nogle arbejder med en garanti, så man er sikret et arbejde ved hjemkomst, men der er ingen garanti for, at det er et job man har lyst til. Andre arbejdsgivere bruger at udbetale 1-2 års lønkompensation, såfremt de ikke kan tilbyde medarbejderen at komme tilbage til arbejdspladsen i Danmark.

En anden ting er, hvordan man skal bo. Har man fx solgt sit hus, da man rejste ud, er der jo ikke nødvendigvis noget at komme hjem til. Der er forskellige muligheder : enten kan virksomheden garantere at de betaler for et sted at bo, indtil man har fundet noget man kan bygge, købe eller leje, eller indtil ens møbler er kommet tilbage. Eller de betaler en rejse hjem, måske 3 måneder før forventet hjemkomst, så man har mulighed for selv at finde noget man kan flytte ind i, straks ved hjemkomsten. Det er også vigtigt at få afklaret hvornår eventuelle møbler skal sendes retur. Er det så de er i Danmark, straks man kommer tilbage, så man skal bo med lejede møbler den sidste tid af udstationeringen, eller skal man bo i sommerhus i Danmark, indtil møblerne ankommer? Der er mange muligheder, det vigtigste er at man har gennemtænkt dem og fået det diskuteret med arbejdsgiveren INDEN man står med eventuelle problemer.

Ved hjemkomst er det også vigtigt at holde sig for øje, at der gælder andre regler for danske statsborgere end ikke-danske statsborgere, når man ønsker at komme ind på en ungdomsuddannelse. Fx er det et krav at man som minimum har folkeskolens afgangsprøve i dansk, og man skal have haft et 2. fremmesprog (udover engelsk) i minimum 2 år.

Også ved hjemkomst i midten af året kan man blive dømt til at være fuldt skattepligtig i Danmark, hvis man bor i Danmark i mere end 6 måneder af et skatteår. Se mere om det på www.skat.dk

Ved hjemrejse til Danmark efter end udstationering, kan man medtage alle de ting man har erhvervet sig under opholdet, uden at skulle betale moms eller afgift, forudsat at man har ejet ejendelen i mere end 6 måneder inden man returnerer til Danmark. Du har selv ansvaret for at kunne bevise det. Kan du ikke det, har tolderne lov til at opkræve 25% moms og eventuelle afgifter. 

Det betyder i princippet at fx biler kan indføres til Danmark, uden at man skal betale moms og afgifter, man skal dog fortsat betale registreringsafgift. Er det en bil der er typegodkendt i Danmark og tidligere er blevet solgt i Danmark, kan man ikke komme til at betale mere end hvad en dansk bilimportør betaler i registreringsafgift for en ny bil af samme mærke. Det kan på Skat’s hjemmeside lade sig gøre at beregne, hvor meget afgiften vil være.

Er det imidlertid en bil som IKKE tidligere er blevet indregistreret i Danmark, er man prisgivet Skat’s vurdering af bilen. Så vidt vides, kan man forinden bede om at få en vurdering af bilen, så man ved, hvad man skal betale. Det er dog også et krav at hvis man ønsker at sælge bilen efter hjemkomst til Danmark, så må det tidligst ske 1 år efter hjemkomst, ellers vil man blive mødt med krav om at betale både moms og skat.  

Der er i det hele taget mange ting at tænke på at tage stilling til, inden man skal udstationeres. Husk, at selvom et land udadtil ser ud til at ligne Danmark, så kan der stadig være mange forskelle. Jeg kan kun opfordre til at man laver sit forarbejde og undersøger forholdene INDEN man tager afsted, så undgår man bedst ubehagelige overraskelser. Der findes utallige danskere i udlandet som har været igennem det hele før dig, og der er ingen grund til at begå de samme fejl, hvis man kan undgå det. Så skriv rundt, søg på nettet, tag kontakt til ambassader osv. og spørg. Der KAN jo være ting som hverken jeg eller du på forhånd havde haft fantasti til at tænke på, men som faktisk er meget vigtigt.

Fortsættes……..